Kristoffer Holm Pedersens blog

10’eren er ikke død! – han er bare på arbejde

Så kom dækningen af EM i gang i Informations spalter. Og det tegner strålende! Det er et slagkraftigt hold redaktionen har fået samlet med gode navne kendt fra ene(!) artikel om fodbold avisen hidtil har bragt hver uge.

(Som en ven sagde (og han er ikke engang lønnet af avisen): på trods af at andre aviser skriver mange gange mere om fodbold end Information, så er det alligevel den der har den bedste fodbolddækning. Og denne blogskribent er enig: Sammen med Weekendavisen minder Information om hvor fedt, velskrevet og vedkommende sportsjournalistik kan være.)

EM-dækningen blev startet af en interessant artikel af Martin Østergaard-Nielsen. Hans hovedpointe (ud over, vist nok, at Cristiano Ronaldo er en overvurderet mors dreng) er at vi til slutrunden får et gensyn med den klassiske 10’er a la Platini og Diego Maradona: Kreatøren på den offensive midtbane, der ikke deltager i det defensive spil, lunter uinteresseret rundt på banen, for pludseligt at eksplodere i et anfald af kreativitet og overblik og lægge den aflevering der ændrer hele kampen.

Denne type spiller er en truet art, der aldrig ville kunne finde en plads i dagens moderne automat- og systemfodbold påstår artiklen, og det er man tilbøjelig til at give den ret i. Eller hvad? For selvom det ubestrideligt er korrekt at den offensive midtbaneplaymaker ikke har lige så gode kår i dag som han havde i 80’erne, så er han ikke forsvundet. Han er bare rykket længere tilbage på banen.

Det er AC Milans træner, den trinde Carlo Ancelotti, der må tilskrives æren for den opfindelse der med hensyn til midtbanekonstellationer måske er den vigtigste i dette årtusind (Romatræner Spallettis 4-6-0 kan muligvis i de kommende år gøre den rangen stridig). Da Milan i 2001 hentede den unge offensive midtbanespiller og U21-kaptajn Andrea Pirlo til klubben var han oprindelig tiltænkt en reserverolle bag en anden klassisk 10’er som Milan hentede samme år, nemlig portugisiske Rui Costa.

Der gik imidlertid ikke længe efter Carlo Ancelottis overtagelse af det milanesiske trænersæde inden han begyndte en revolutionerende omskoling af Pirlo. Fra pladsen som hængende angriber rykkede han ham ned på en plads som dybtliggende defensiv midtbane. Herfra kunne Pirlo, hvis overblik og lange afleveringer på en god dag er verdens bedste, udfolde sig frit som playmaker og første spilstation.

Andrea Pirlo er ikke fritaget defensive pligter som Platini og Maradona var det (han er trods alt italiener!) men på trods af hans placering på banen er det ikke hans primære funktion. På klubholdet har han midtbane-tonserne Gennaro Gattuso og Massimo Ambrosini ved siden af sig til at gøre det beskidte arbejde, på landsholdet som regel samme Gattuso og Romas Danielle De Rossi.

Ancelottis omskoling af den tidligere offensive midtbanemand Pirlo har spredt sig. Real Madrid har gjort det samme med Guti, hvilket i denne sæson har betydet at Madrids søn nummer to (efter Raul) vel nok har været den vigtigste spiller på Reals stjernespækkede hold. Og senest har den hollandske landstræner Marco van Basten talt om at rykke Wesley Sneijder ned på en plads, der præcist mimer Pirlos rolle for Italien.

Den dybtliggende playmaker er med andre ord blevet et must i dagens fodbold (for hold der spiller opbyggende fodbold, altså. En type som Liverpools run-and-gun fodbold klarer sig udmærket uden). Men han er en sjælden race som det ikke er alle klubber forundt at være i besiddelse af. Men måske skulle trænerne kigge en ekstra gang i egne rækker, denne gang i de offensive, og undersøge om der ikke var en omskolingsmoden 10’er der.

Hvem ved, måske ser vi til efterårets VM- kvalifikationskampe en Jon Dahl eller Martin Jørgensen som defensiv playmaker for det danske landshold? Stranger things have happened.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu