Kristoffer Holm Pedersens blog

»Han skulle bankes i hovedet med offsideflaget«

Det var vildt at se EMs sidste kvartfinale mellem Italien og Spanien. Ikke pga. kampen, herregudjøssemig nej, den var rimelig kedelig og begivenhedsløs. Men pga. TV2s udvalgte stjernekommentatorer Flemming Toft og ’Tryl’ Erik Rasmussen.

Jeg indrømmer det er en yndlingsaversion, ikke ulig dem litteraturkritikeren Lars Bukdahl fyrer af hver uge i Weekendavisen. Men jeg synes altså det er et problem at TV2 ikke synes det er et problem med så intetsigende, ikke-udfordrende og kliche-reproducerende fodboldjournalister som dem de har benyttet sig af i denne slutrunde. Og i gårdsdagens kamp kammede det helt over.

Lad mig begrunde kritikken:

I kampen mellem Spanien og Italien var det klart for enhver hvem Toft og specielt Tryllerik holdt med. De holdt med Spanien. Det er der ikke noget galt i. I modsætning til mange synes jeg nemlig det er helt okay hvis kommentatorer tilkendegiver deres præferencer og sympatier. Det gør faktisk ofte kun deres kommentering bedre.

Det dårlige var den måde denne sympati udmøntede sig på. Kampen var ikke meget mere end fem minutter gammel inden man kunne høre Tryllerik udbrede sig om italienernes defensive spillestil, deres kynisme, hvordan man »jo ved at italienerne er beregnende« og hvordan de filmer hele tiden. I modsætning hertil kunne man forstå at spanierne var offensive, happy-go-lucky idealister der aldrig kunne finde på at smide sig for at få et frispark. Helt galt gik det i kampens sidste minutter hvor Tryllerik råbte at Italien direkte spillede antifodbold og at linjevogteren burde banke Di Natale i hovedet med sit offsideflag.

Det, der er problemet med disse kommentarer, er at de (udover at være måske en kende for partiske) er én lang skamridning af de ældste klicheer der findes i fodbold: Italienerne er defensive fordi vi ved, de er det. Så lige meget, at de både i kampene mod Rumænien og Frankrig spillede flot og (ja, det er chokerende) ret offensivt positionsfodbold og at de italienske backs Grosso og Zambrotta uden tvivl har været slutrundens mest offensive, måske sammen med tyskernes Phillip Lahm. Dette spiller overhovedet ingen rolle i klicheernes verden: Italienerne er defensive fordi vi ved, at de er det.

På samme måde med »de beregnende og taktiske italienere«. Historisk har Italien ganske rigtigt været taktikkens hjemland (og taktik er, kan man forstå, åbenbart dårligt). Men i denne kvartfinale var der ingen tvivl om, hvem der var mest beregnende og taktisk havde indstillet sig mest (og bedst) på deres modstander: Det var Aragones’ spaniere. Hvor Sergio Ramos i de to første kampe havde løbet op og ned ad højrekanten i det ene offensive raid efter det andet, holdt han sig mod italienerne helt tilbage. Og hvor Spanien hidtil havde angrebet bredt og med mange mand, forsøgte man sig nu ind over midten og med lidt flere mand tilbage til at dække op for Italiens kontraspil.

Var det skidt? Skulle Spanien ikke have gjort det? Nej, for så havde de givetvist allerede været på vej hjem nu, i stedet for at forberede sig på semifinalen mod russerne. Men pointen er en anden: I stedet for at se på den faktiske kamp og de ganske kloge og fornuftige dispositioner Aragones havde foretaget, fremturede Toft og Tryllerik med den ene klichefyldte kommentar efter den anden: Spanien er ikke beregnende eller taktisk indstillede, fordi de ikke er det. Basta.

(Og på samme måde med de filmende italienere: Der er ingen tvivl om at Luca Toni faldt et par gange eller ti midt på banen, hvor han ikke blev rørt synderligt hårdt. Men den eneste der forsøgte at filme sig til et straffe og som fik et gult kort for det, var Spaniens David Villa. Men det springer vi let henover.)

God fodboldjournalistik bør udlægge og forklare kampen for os mens den sker. Den bør vise os ting vi ikke selv lægger mærke til. Den bør rive fordommenes scenetæppe itu og vise os virkeligheden bag som den virkelig er. Dermed ikke ment at en fodboldkommentator ikke må holde med et hold eller en bestemt måde at spille fodbold på. Men hvis disse antipatier overskygger hans analyser, bliver det et problem.

På TV2 er det efter min mening faktisk kun den mageløse Troels Bech der efterlever disse retningslinjer. I hans halvlegsanalyser åbnes spillet op og bliver forklaret på en ny måde, der gør os klogere på den kamp, vi lige har set. I modsætning hertil serverer Tryllerik og Toft kun klicher. I stedet for at åbne kampen, lukker de den for os. I stedet for at nuancere fordomme og klicheer, reproducerer de dem i uendelighed.

Måske burde de bankes oveni hovedet med mikrofonerne?

Kommentarer

Jeg er helt enig i hvad du skriver, lige bortset fra det totalt urimelige gule kort der blev givet til David Villa. Der var hverken tale om straffespark, ej heller forsøg på at filme det.

Du har helt ret, men en ting, der har irriteret mig længe ved, er, at alle taler om, at der skal slås ned på film, men der bliver ikke gjort noget ved det. Jeg er helt enig med Martin i, at Villas drop i feltet ikke var hverken det første eller det største eksempel på film i kampen eller EM for den skyld, men gult skal der være. Dommeren burde have taget fat allerede første gang én spiller falder død om i feltet.

Jeg er virkelig ikke enig i, at "Trylle", eller hvad han bliver kaldt i folkemunde, er nogen ringe kommentator. Mundtøjet sidder ok, og der er skam præcise vurderinger og kommentarer undervejs. Også Mark Strudal, der ellers er blevet skældt ud i bl.a. Ekstra Bladet, har været ganske fornøjelig med sin åbenbare og medlevende begejstring og sine kantede kommentarer. Næ, det hovedrystende ringe kommer fra tidl. landsholdspiller Thomas Helveg med hans banale kommentarer og uforståelige sætningsknuder.

Helt enig i bloggerens betragtninger. Toft har levet på 'hutlihut'-bølgen længe og bidrager med så godt som intet. Tryllerik snakker meget, men analyser er der ikke meget af. Det er mere noget i retning af "han er helt vildt god" eller lignende kommentarer han langer ud.

Men det kan næsten siges om hele TV2's dækning, der udover den glimrende Troels Bech ikke har noget at byde på. Næ, Sveriges TV4 derimod, det er min foretrukne EM kanal. Selvom det ikke helt når op på deres niveau fra VM 2006, hvor den forrygende Hasse Backe var fast ekspert i studiet, er både deres eksperter i studiet samt deres kommentatorer uendeligt meget bedre at høre på.

Jeg er meget enig. Det er jo heller ikke et tilfælde at han udover Tryllerik også bærer øgenavnet Gyllerik.

Jeg synes i øvrigt fodboldspillet handler om at vinde, og jeg kan ikke lade være med at synes det er en smule charmerende, men da bestemt også irriterende, når Di Natale ruller tilbage ind på banen. Men det er jo ikke nogen hemmelighed at Erik Rasmussen er en fodboldpuritaner så at sige. Han mener jo der er en rigtig og en forkert måde at spille på. Ligesom Troels Bech jo faktisk også gør.

Jeg er dog også enig i at Troels Bech er super. En skam han tilsyneladende ikke er ligeså god til at træne fodbold, som han er til at snakke om det, det er da i hvert fald sjældent gået ham rigtig godt.

Men jeg synes dog også at Thomas Helveg er den værste af TV2's generelt ringe kommentatorer. Han er faktisk næsten ligeså ringe som Flemming Poulsen var i sin første kamp som kommentator for efterhånden mange år siden, hvor han fik forklaret at det altså ikke var hans job og sidde der og vurdere om dommeren tog fejl!!!

Ny vinkel: Ja, kritikken af Italien tager indimellem overhånd, specielt fordi de i de senere år fra tid til anden (bla. under sidste VM og i et par kampe ved dette EM) faktisk spiller god og fremadrettet fodbold. Men gør det egentlig ikke bare kampen mod Spanien endnu værre? For det var da klassisk destruktiv italiensk catenaccio som man ikke har set det siden 80'erne! Det var et kæmpe tilbagefald til alt hvad fodboldelskere hader. Og det var altså primært Donadonis drenges skyld. Det eneste der manglede var Materazzi, der kunne save folk over fra start til slut.

Jeg deler i den grad sympatien for Spanien, og det var, trods alt, dem der var mest fremadrettede. Og tænk også på semifinalen. Hvad vil vi helst se? Det nye spændende russiske hold mod Spanien eller mod Italien??

Endelig mht. Troels Bech og de andre kommentatorer. Analytiker Bechs vilkår er helt anderledes end kamp-kommentatorerne. Han kan stille og roligt forberede sig, og derefter har han i en pausen eller efter kampen fuld taletid og alles opmærksomhed - med mindre Flemming Povlsen bryder ind med noget ævl!

Well, jeg mener at denne diskussion viser hvor tydeligt fodbold er båret af holdninger og ikke videnskab. Nogle holder med Italien, og påpeger deres backs som fremadstormene og deres kontraspils offensive kvaliteter. Andre priser Hollændernes happy-go-lucky-angreb, også selvom det bliver banket tilbage af et russisk hold i fremdrift.
Alt dette baseres så på en gang gamle klicheer, historier opbygget igennem hele fodboldsportens levetid, som fx at Italien ALTID er kedelige, at Tyskland er heldige og beregnende og at Holland spiller totalt-fodbold, og så har man en diskussion som stort set har mistet alt sin realitet til virkeligheden.
Og hvad er resultatet: Udsagn som at Italien spiller anti-fodbold, at de har turneringens mest offentsive backs (hvad med Rusland?), og at Spanien og Holland altid er de hold som er sjovest at se på (hvad med Rusland?). Diskussioner som er herlige og en uundværlig del af fodboldens historiefortælling, og som gør det sjovt for os almindelige at følge med i.
Problemet er selvfølgelig, hvis kommentatorer og eksperter lader sig rive med i dette. Her har Tryllerik og Bech vel et godt eksempel på hvem der står distancen, og hvem der ikke gør.

Jeg er meget enig med Kristoffer Holm Pedersen, som giver nogle af de mest nuancerede betragtninger i den danske presses dækning af Euro08. Problemet er vel netop den forståelse af fodbolds værdi som et naturgiven resultat af det, der foregår på den sidste trediedel af banen. Folk er jo i deres gode ret til at elske en særlig måde at spille fodbold på, men den evindelig insisteren på en rigtig og forkert form for fodbold finder jeg noget besynderlig:

"Det var et kæmpe tilbagefald til alt hvad fodboldelskere hader."

Altså folk, der er af en anden holdning, kan grundlæggende ikke elske fodbold eller hvad? Ideen om offensiv fodbold fungerer som en ekskluderende kategori, der besidder en iboende forrang for andre måder at spille spillet på. Samme tanke synes at være fundamentet for udtryk som 'antifodbold', altså at et hold, fordi det forsvarer sig, skulle spille fodbold, der forhindrer spillets 'sande' udtryk.

OK, den med tilbagefaldet var måske lige at stramme den. Men min pointe står vel stadig: Italien spillede mod Spanien, som de gjorde da Bergomi og Zoff var unge. Og det synes jeg var trist at se. Hvis vi skal ud over alt det med fordommene, national-karakterne osv. kunne man vel sige, at det er svært at bebrejde Norge, at de spillede ultra-defensivt under Drillo. De var (er?) ikke bedre/de kunne ikke andet. Jeg mener, at italienerne kan spille anderledes fodbold end de gjorde mod Spanien. Men de ville ikke. Det kan skyldes mange ting. Personligt er jeg dog glad for, at sådan et hold ryger ud.

Til sidst et lidt plat spørgsmål: Ønsker vi os tilbage til EM 2004, hvor Grækenland vandt? Jeg gør ikke.

Jeg glæder mig selvfølgelig mere til at se Spanien mod Rusland end jeg ville gøre hvis det var Italien-Rusland som skulle mødes. Men jeg mener dog stadig (næsten) altid, at det bedste hold vinder (Hvis vi altså ser bort fra AGF forstås).

Spillet handler ikke om andet end at vinde, og hvis Italien eller Grækenland kan gøre det ved at stå med 11 mand på målstregen så synes jeg de er de rigtige vindere. Donadoni sagde inden kampen at han mente det ville være lettere at forsvare sig til en sejr, end at angribe sig til den. Han fik næsten ret. Men når han nu mener det, og at det er den måde hvorpå han giver sit hold størst mulighed for triumf, så bør han vælge den strategi.

Det betyder selvfølgelig ikke at man behøver at holde lige meget med alle hold, men jeg synes ikke der findes bedre måder at vinde på end andre. En sejr er en sejr, ligesom en bold der bliver skovlet indover målstregen tæller det samme som et saksespark. Men jeg er stadig glad for de røg ud, Italien, da jeg håber at Spanien mod Rusland bliver en fantastisk kamp.

Jeg synes at bloggeren ser helt bort fra det faktum at i denne kamp var der kun et hold der forsøgte at etablere noget angrebsfodbold. Det skal indrømmes at Spanien spillede rimelig kontrolleret angrebsfodbold, men Italien ville jo ingenting med bolden, bortset fra at forsøge at hælde den indover til Luca Toni, når de havde bolden hvert 10. minut. Det er da at spille minimalfodbold udover alle grænser. Grunden til at man altid er lidt efter Italien er jo netop fordi man ved hvor godt de kan spille og så alligevel vælger de en taktik der går ud på at destruere spillet og reducere deres angrebstaktik til at spille på at luca toni er 2 meter høj. Jeg synes også at sverige spiller nogenlunde på samme dødkedelige måde, men de har jo heller ikke de samme spillere til rådighed som italien har. Italien spiller kujonfodbold, længere er den ikke.

Well written Kristoffer Holm Petersen! God og præcis kritik: (fodbold)journalistik, som reproducerer fordomme og klichéer frem for at udfordre dem, frem for at forankre analyseren i virkeligheden, er dårlig (fodbold)journalistik. Men jeg kan nu altså ikke forstå, hvorfor man ifølge flere af kommentarerne ligesom ikke må mene, at den offensive spillestil er bedre fodbold, ja, at det er den "rigtige" form for fodbold. Kan et flertal af fodboldseere ikke blive enige om, at den offensive spillestil er mere underholdende? Og er underholdningsmomentet ikke fodboldsportens primære eksistensberettigelse? Vi vil se champagne og mål! Det er da absurd, at pumpe gigantiske millionbeløb ind i en sport, som stræber efter at være kedelig. Der er tale om en underholdningsindustri, som et flertal gerne skulle kunne samle sig omkring.

Undskyld Kristoffer. Du hedder selvfølgelig PeDersen, ikke Petersen. Undskyld.

For enden af dagen handler det (fodbold) ikke om hvem der vinder eller hvem vi husker men hvem du bilder dig ind du er når du spilller asfaltfodbold nede i gården.

En italiensk sejr over spanien ville have betydet en hel del for italienerne men umådeligt lidt for mig.

Og en russisk sejr over tyskerne i finalen vil betyde vodka all night long, for mit vedkommende.

Beklager det fladpandede, der er vist ikke så meget mere at sige.

@H, og andre der mener fodbold først og fremmest er underholdning.

Jeg mener det er helt forkert. Fodbold er først og fremmest et spil og en sport, og det handler om at vinde.

Som tilskuere forventer mange måske at blive underholdt, men for dem som spiller og skaber spillet bør det vigtigste altid være sejren. Fodboldens eksistensberettigelse er viljen til sejr, ikke underholdning.

I det øjeblik sejren ikke er det vigtigste og fodboldens Harlem Globetrotters render rundt i røvkedelige cirkler mens de jonglerer med bolden på hovedet, det er i det øjeblik fodbolden bliver ligegyldig.

Og nu har Tyskland lige scoret til 3-2. Dette spil er jo fantastisk.

Fodbold er naturligvis ikke ren underholdning. Det er sport, det er forretning, det er kontaktskabende som intet andet osv. Men den der semi-kyniske holdning med, at det handler om sejren og kun sejren er nok lige at stramme den. Jeg tror, at en stor del af interessen, og dermed også hele forretningsgrundlaget under fodbolden, ville forsvinde, hvis det offensive spil forsvandt og/eller altid blev straffet.

Et eksempel: Efter at et nordisk hold vandt EM i 1992 med temmelig mange tilbagelægninger til målmanden, begyndte man at diskutere om det nu var klogt, at han altid måtte tage bolden op i hænderne, når bolden blev spillet tilbage med foden fra en forsvarer. Resultatet blev, at det måtte han (hun) ikke. Mon ikke de fleste vil mene, at det var en fin regel-ændring?

Men omvendt mht. mål og underholdningsværdi kan man da også diskutere, hvor god kampen i går egentlig var. Personligt synes jeg da, at det var fint nok med 5 mål og spænding til sidst, men der var godt nok også uhyggeligt meget tyndt spil og mange fejl.

Mon ikke sandheden som så ofte før ligger et sted midt imellem? Altså imellem den rene kynisme og Harlem Globetrotters?!

Fodbold er naturligvis ikke ren underholdning. Det er sport, det er forretning, det er kontaktskabende som intet andet osv. Men den der semi-kyniske holdning med, at det handler om sejren og kun sejren er nok lige at stramme den. Jeg tror, at en stor del af interessen, og dermed også hele forretningsgrundlaget under fodbolden, ville forsvinde, hvis det offensive spil forsvandt og/eller altid blev straffet.

Et eksempel: Efter at et nordisk hold vandt EM i 1992 med temmelig mange tilbagelægninger til målmanden, begyndte man at diskutere om det nu var klogt, at han altid måtte tage bolden op i hænderne, når bolden blev spillet tilbage med foden fra en forsvarer. Resultatet blev, at det måtte han (hun) ikke. Mon ikke de fleste vil mene, at det var en fin regel-ændring?

Men omvendt mht. mål og underholdningsværdi kan man da også diskutere, hvor god kampen i går egentlig var. Personligt synes jeg da, at det var fint nok med 5 mål og spænding til sidst, men der var godt nok også uhyggeligt meget tyndt spil og mange fejl.

Mon ikke sandheden som så ofte før ligger et sted midt imellem? Altså imellem den rene kynisme og Harlem Globetrotters?!

Jeg er helt uenig med Kristoffer.
For det første: Erik Rasmussen er den bedste af de såkaldte fodboldeksperter - hvis du kan, så prøv lige at tjekke Thomas Helvegs dumsmarte gentagelser af hvad sportsjournalisten lige har sagt; du græmmer dig og tænker over hvad det er Helvig har fået ud af sine mange år i Italien...
I min fodboldkreds er der slet ingen tvivl om, at blandt de live-kommenterende fodboldeksperter er Erik nr. 1. Han er dejlig subjektiv, d.v.s. han tør udtrykke sine holdninger til fodboldspillet i klare vendinger, og så er han ikke bange for at grine af sine egne analyser og kommentarer - befriende type! Så vælg hellere Helvig som prügelknappe, der er masser af stof.
Og så er der kampen mellem Spanien og Italien.Ingen tvivl om at Italiens ultra defensive stil fik sat gang i klicheen om at italienerne kun tænker på at "holde nullet". Italienerne spillede tydeligvis meget henholdende, og for en type som Erik Rasmussen, og mig for den sags skyld, er sådanne en fodboldstil noget der får sat gang i hans (mine) holdninger til spillet.Nuanceringen var dog tilstede. De nævnte jo netop at Spanien holdt sine backer hjemme, og de fortalte jo om Spaniens kedelige fodboldhistorie som baggrund for den lidt utraditionelle defensive taktik, så....

Kristoffer Holm Pedersen

Jeg er helt enig i at Helveg har været den dårligste kommentator ved dette EM. Han har simpelthen ikke haft noget at byde på. Men han er selvfølgelig også ny og kan lære det. Jeg er også enig i at Erik Rasmussen generelt er den bedste medkommentator som TV2 har, hans idiosynkrasier til trods. Men min kritik af hans indsats i Spanien-Italien vil jeg mene stadig holder.

Jeg har, som også skrevet, intet imod at kommentatorer som Erik Rasmussen er subjektive. Men selvfølgelig kan man gå over grænsen hvor det subjektive skygger for de analytiske evner. Og det mener jeg ikke der kan være tvivl om, var det der skete i den kamp.

Men hvis jeg skal forsøge at løfte min kritik lidt ud over Erik Rasmussen , så synes jeg faktisk at det er et generelt problem at den danske sportsjournalistik er så ringe som den er. Meget lidt uddybende analyse, rigtig mange klicheer.

Hvordan kan det fx være at fodboldspillere kan slippe afsted med at give interviews hvor de INTET siger ud over klicheer? Svaret er: fordi journalisterne SPØRGER dem om klicheer.

Det er på tide at de danske medierne behandler sport JOURNALISTISK og ikke bare som nu, hvor de behandler det på linje med al anden underholdning. For det er vi ikke tjent med. Det kan de gøre med politik.

Det er helt korrekt at sportjournalistik er på linje med underholdning - tænk blot på Schmeichel, Elkjær og B. Laudrup i Champions League-studiet: Hvis det skal være sportsjournalistik, så har sportsjournalistikken udviklede sig til en ren farce. De virker mere uforberedte end landets værste skolelærer, og det værste er, at det er hvad TV3 stiller af krav til dem; de skal bare ævle og kævle - og så vælter klicheerne jo bare derudaf...
For mig at se er problemet mere alle de reklamer vi skal igennem(her tænker jeg specielt på TV3 og Champions League). Det er som om at der skal snakkes en masse, sådan at der kan komme en reklameblok mindst hvert kvarter.Og der er jo ikke altid så meget at snakke om - tingene kan jo også blive for gennemanalyseret.
Hvis der skal analyseres, så skal det gøres kort og kontant a la Troels Bech; han kan det der! Jeg var helt vild med den analyse han viste på "tegnebrættet" i pausen under finalen, hvor han angav hvorledes spanierne bevægede sig for hinanden i en fremadrettet stil.
Nej, tiden skal gå(reklamer!) og vi skal helst kigge på nogen vi kender, og så er det mere eller mindre ligegyldigt hvad de siger. TV2 skal selvfølgelig ikke have reklamer hvert kvarter, men tilgengæld laver de jo et optaktsprogram før selve kampen; så kan der jo lige presses endnu en reklameblok ind inden kampstart. I optaktsprogrammet stod Flemming Povlsen så og viste sine manglende evner...
Så ja, det ser ikke godt ud med journalistikken. Det var bedre dengang DR havde de store sportbegivenheder - de kunne begrænse sig.
Egentlig synes jeg altid sportsjournalistikken har været lidt uinteressant. Det kan jo være så simpelt som at det ene hold brændte deres mange chancer, og det andet hold var så heldig at score på deres eneste!
Nå, heldigvis kan man jo slukke for apparatet når boldkunstnerne er færdige med deres underholdning.