Kristoffer Holm Pedersens blog

Farvel Domenech, goddag Donadoni

Det var fra starten tippet til at blive en af EM-historiens mest spændende ikke-betydende kampe: Frankrig-Italien; Finalisterne fra sidste VM;  Hver kæmpende for deres første sejr i denne slutrunde;  Taberen ville være definitivt ude; Hvilket vinderne sikkert også ville være, eftersom et effektivt Rumænien nok alligevel ville slå et reserve-Holland i den anden kamp i gruppe C.

Nu gik det imidlertid helt anderledes. Et uhyggeligt stærkt og godt spillende Holland kværnede også Rumænien 2-0. Og Italien-Frankrig fusede ud næsten allerede inden den var begyndt med Riberys skade, Abidals udvisning og Pirlos straffescoring, alt sammen inden det 25. spilminut.

Lad os derfor glemme kampene og fokusere på de to trænere hvis job var på spil her til aften: Italiens Roberto Donadoni og Frankrigs Raymond Domenech. Deres EM ligner på mange måder hinandens meget, men der er afgørende forskelle. Lad os undersøge dem.


EM-trupperne
Både Domenechs og Donadonis EM-trupper vakte opsigt da de blev offentliggjort, både pga. de spillere de havde udtaget og de spillere de havde ladet blive hjemme.

Donadoni havde ikke fundet plads til den gamle målræv Filippo Inzaghi der med en stærk afslutning i Serie A ellers havde banket på til en plads i truppen. I stedet udtog han den ikke helt så gamle målræv Alessandro Del Piero og manden som Henrik Jul Hansen her i bladet meget passende har beskrevet som en »latent naturkatastrofe«, problembarnet Antonio Cassano.

Domenech så ikke bare bort fra Serie A’s topscorer nummer to David Trezeguet til sin EM-trup, han valgte også at si den italienske mesterligas efter min mening bedste forsvarer i 2008 Philippe Mexes væk. Og så selvfølgelig Mathieu "Mad Dog" Flamini, hvis fremragende sæson hos Arsenal netop havde sikret ham en guldrandet kontrakt hos AC Milan. I stedet for dem udtog Domenech en række spillere fra den franske liga, blandt andet Saint-Étiennes 22-årige angriber Bafétimbi Gomis og en række, hvad skal man kalde dem, meget rutinerede veteraner.

Men her hører ligheden op: for hvor ingen har savnet Inzaghis offside-løb, og hvor specielt Cassano har vist sig som en yderst værdifuld og energisk spiller ved siden af Luca Toni, har ingen af Domenechs satsninger holdt stik. Gomis kan ikke tæmme en hjørnesofa om man så kaster den ned i fødderne på ham, veteranen Lilian Thuram er blevet alt for langsom og den skadede anfører Patrick Vieira, der var blevet udtaget i stedet for Flamini, nåede slet ikke at komme i kamp. På et fransk hold der skreg efter ungdom, vildskab og kølige afslutninger var savnet af Flamini, Mexes og Trezeguet simpelthen for stort.

Holdopstillingerne
Både Donadoni og Domenech har skiftet rundt i deres startopstillinger hurtigere end en venstremand ændrer forklaringer om forsvundne bilag. Generelt ramte de begge ganske forkert i deres første kampe:

Mod Holland satsede Donadoni således på en Milan-midtbane bestående af Ambrosini-Gattuso-Pirlo, velvidende at hverken Ambrosini eller Gattuso duer til særlig meget i det opbyggende spil. Resultatet var at alt for mange bolde blev mistet alt for hurtigt i det hollandske presspil. I forsvaret satsede Donadoni på et centerforsvar bestående af Materazzi og Barzagli, og med dem gjorde hollænderne som bekendt hvad de ville. Hvilket var at score tre mål.

Det ændrede Donadoni så i anden kamp. Ud røg Milan-midtbanen og ind kom Romaspillerne De Rossi og Perotta. I forsvaret hev man helten fra VM 2006 Fabio Grosso tilbage på venstrekanten og Panucci og Chiellini ind i midterforsvaret. Det hjalp, men ændrede ikke så meget ved at Luca Toni stadig lå meget ene fremme i angrebet, selvom Del Piero netop var hentet ind i startformationen for at støtte ham. Det gjorde det til gengæld mod Frankrig, hvor Donadoni opgav sin 4-3-3 taktik, kombinerede Roma- og Milan-midtbanen og satte Cassano ind helt oppe ved siden af Toni.

Domenech startede alle tre gruppekampe med tre forskellige angrebskonstellationer. Mod Rumænien startede det unge stjerneskud Benzema og den modløse Anelka. Det gik ikke. Mod Holland startede Domenech med den underligt trætte Henry og fodboldbohemen Govou inde i stedet for. Det gik heller ikke. I den sidste kamp mod Italien rykkede han så Govou ned på fløjen og hentede Benzema ind igen. Benzema, hvis øre præsidenten i Lyon før kampen havde prissat til 300 mio. kroner. Det gik slet ikke, og i løbet af de 90 minutter faldt øret, der åbenlyst ikke var parat til det højeste europæiske niveau, gevaldigt i værdi.

Ideforladthed
Hverken Donadoni eller Domenech havde svar på Hollands jætteoffensiv eller Rumæniens dødemandsbold. Så med hensyn til at være ideforladte ligger begge trænere meget lige. Det er dog på nuværende tidspunkt kun rigtig et problem for Donadoni, der skal finde ud af, hvad han gør, når han ikke kan have den karantæneramte Andrea Pirlo på midtbanen til at styre angrebet. Et svar kunne være det, Donadoni antydede efter Italiens 2-0-scoring: med Camoranesi som offensiv midtbane og den centrale midt bestående af Ambrosini, De Rossi og Perotta.

Den slags problemer har Domenech ikke mere. Han skal kun koncentrere sig om hvad han skal bruge sin nyfundne frihed til. For efter en slutrunde som denne vil det være helt ubegribeligt, hvis det franske fodboldforbund ikke fyrer ham. Les Bleus trænger i den grad til fornyelse og den kan passende starte på trænerposten.

Donadoni, han lever lidt endnu. I hvert fald indtil på søndag, hvor Spanien venter i kvartfinalen.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu