Kristoffer Holm Pedersens blog

To vindere og én taber

På aftenen hvor EM for alvor blev skudt i gang var vi vidne til to vindere og én taber.

De to vindere var holdene i EM-slutrundens hidtil bedste kamp: Holland og Italien går begge videre til slutspillet hvis de bare kan holde nogenlunde det niveau, de lagde for dagen i denne sprudlende topkamp.

Holland med dynamisk, direkte kontraspil og højt, højt presspil. Italien med kvalificeret pasningsspil, dynamiske backs og forsøg der med bare en smule held havde givet de azurblå i hvert fald et enkelt mål.

Nej, der var ikke noget at sige til Hollands sejr. De var yderst effektive og kompakte meget højt oppe på banen. Det første mål var muligvis en tynd omgang akademisk ikke-off-side, men det andet mål var en fantastisk opvisning i lynhurtig kontra. Og 3-0 målet var det, koldblodige og skarpe hold gør mod modstandere der ikke scorer på deres chancer: hjerteskærende og lidet fortjent, men måden hvorpå man lukker en kamp. Sådan.

(Til diskussionen om off-side eller ej, læs Soccernets Dave Roberts  glimrende og dybdegående diskussion af hændelsen her)

Italien på sin side kan trøste sig med at have spillet en god kamp hvor man startede og sluttede bedst, men hvor savnet af Cannavaro desværre lod sig mærke alt for tydeligt midt imellem. Men med den vilje til at spille fodbold og til at kombinere sig op ad banen som de italienske verdensmestre lagde for dagen, skal de nok komme langt i årets EM. For hvis man skal tro Gruppe C’s anden (og ganske dødssyge) kamp kan hverken Rumænien eller Frankrig true Italiens eller Hollands pladser i kvartfinalerne.

Det var aftenens to vindere. Hvem var så taberen? Ja, det var du, hvis du ellers var så uheldig at følge aftenens kamp på TV2. Nu har dansk TV-fodbolddækning sandt for dyden aldrig været noget at råbe hurra for, men alligevel virker det som om TV2 virkelig har anstrengt sig i denne slutrunde for at gøre dækningen endnu dårligere.

For eksempel Flemming Toft der, udover at kalde den svenske dommer Peter Fröjdfeldt tre forskellige navne i løbet af kampen (Fritfelt? Fupzfilt? Føjfaldt?), kommenterede hele kampen som var den én stor opvisning fra hollændernes side og helt overså den jævnbyrdighed der trods alt var mellem de to hold (og det der gjorde kampen så god). Eller Thomas Helveg der efter en okay indsats fra Italien (for ja, på trods af 0-3 nederlaget var indsatsen nemlig okay, hollændernes var bare sublim) åbenbart ikke hurtigt nok kan skrive italienerne langt ud af EM.

Lykkelige er de der kan tage Sveriges TV4! Her kan man, udover seriøs kommentering af kampene, også nyde den kvindelige fodboldekspert Elin Ekblom, der med saglige udlægninger af kampe og taktik afslører de danske eksperter Flemming Povlsen og Mark Strudahl som det de er: floskelsnakkende has-beens.

(Sjovt også hvordan Sverige rent faktisk kan bruge kvinder til noget når det gælder EM-dækningen. I Danmark optræder de kun i sommerens hidtil mest tåbelige TV-program, 'D-Cuppen - straffesparkskonkurrence for piger i bikini')

Holland-Italien var kampen der for alvor startede EM og hvor to kvalitetshold for første gang stod overfor hinanden. Nu glæder vi os bare til at se resten af kampene fra hvad der ser ud til at blive en yderst seværdig og spændende Gruppe C.

På svensk fjernsyn, förstås.

Kommentarer

Jeg undrer mig også over danske mediers udbredte beskrivelse af gruppe C's aftenkamp som en hollandsk opvisning og en reel udspilning af de italienske verdensmestre. Italien havde chancer til flere mål, og her må italienerne især være skuffede over en uskarp Toni, der ikke viste meget af den effektivitet, han har demonstreret for Bayern München.

Dog er jeg ikke enig med Kristoffer Holm Pedersen, når han skriver, at Italien kommer langt ved sommerens slutrunde. Det tvivler jeg på. Kampen mod Holland viste for mig at se en historisk svag italiensk defensiv, som led under Materazzis dårlige form og vaklende samspil med Cannavaros afløser, Barzagli. Det italienske midterforsvar skal nødvendigvis spille med vanlig sikkerhed, for at Donadoni succesfuldt kan gennemføre sin offensive 4-3-3 med angribende backspillere, hvilket bestemt ikke var tilfældet mod Holland. Desuden var de defensive kræfter på Italiens midtbane, Gattuso og Ambrosini, ganske tamme og blev nedspillet i store dele af kampen.

Mens Holland unægtelig ser stærke ud, ligner det en tidlig exit for verdensmestrene. Cannavaros fravær bliver som ventet dyrt for Italien.

Kristoffer Holm Pedersen

Mads Bonde Clausens analyse af Italiens forsvar er på mange måder spot on. Selvom man kan diskutere hvor stor andel Barzagli og Materazzi havde i hollændernes tre mål (en ikke-off-side og to sublime kontrastød), så er det rigtig at specielt midterforsvaret til tider så vaklende ud.

Men om det kommer til at betyde at Italien ikke når langt, er helt op til træner Donadoni og den lære han vælger at drage af kampen. Og her mener jeg at Mads Bonde Clausen er alt for pessimistisk.

Hvis Donadoni hårdnakket stiller op med samme formation mod Rumænien og Frankrig, ja så kan det godt se sort ud. Hvis han derimod vælger at starte som han sluttede Holland-kampen, med Grosso på venstre back, Panucci og Barzagli på midten og Zambrotta på højre, så ser det efter min mening fint ud for de azzurblå.

Inkluderer Donadoni derudover multitalentet De Rossi i startopstillingen i stedet for enten Ambrosini eller Gattuso, så er mindst en sejr og en uafgjort mod Rumænien og Frankrig hjemme.

Om det så rækker helt til finalen, det er spørgsmålet. Jeg tror også at Cannavaros exit vil vise sig kostbar. Men en tynd gruppe-andenplads, ja det er bestemt ikke urealistisk for Donadoni, der i sin trænerkarriere om noget har vist, at han kan få meget ud af lidt.

Ciao....

Den fede dame har sunget, og i går havde hun en orange T-shirt på.

Jeg er langt hen ad vejen enig i de fine analyser af Italien, men I glemmer Holland. Skruer vi tiden et par uger tilbage, holdt Bendtner legestue med Hollands midterforsvar - det gjorde italienerne faktisk også. Så vidt jeg husker tabte Luca Toni ikke én duel, forudsat man trækker Van der Saar fra. Alessandro del Piero gik også lige ind og afsluttede efter forgodtbefindende.

Hvorfor blev det så ikke uafgjort eller italiensk sejr?

Kynismen manglede! Den italienske evne til at komme foran med ét mål og trække spillet ud af kampen gennem et bundsolidt jern-forsvar og hårdtarbejdende midtbane med kampvognen Gattuso i spidsen.

I går fandt Italienerne ikke deres kynisme, snarere var det tegn på træthed, da Gattuso og Matterazzi i skøn forening gav sig til at slagte modsandere. Cannavarro kunne symbolsk se showet fra bænken - selvom han er færdig for denne sæson.

Som sagt har den fede dame sunget - Italien er ikke Italien uden kynismen. Og, nej, Kristoffer, et hold der taber med tre mål er ikke vinder, det er i stedet dybt afhængigt af to ringere hold: Frankrig og Rumænien, der leverede EM's hidtil mest idéforladte kamp.

Flemming Toft efter 26 min: "Dette kunne blive en udemærket kamp!" (??!!!!)

Kristoffer Holm Pedersen

@ Aleksander:

Interessant! Er dette virkelig det eneste indlæg på internettet der IKKE hylder hollænderne i overstadige vendinger og udråber de oranje til storfavoritter til EM-tronen?

For du har jo ret og det er godt set: Holland gav faktisk tre-fire 100 procent chancer plus det løse væk i løbet af kampen. Og hvis Niklas Bendtner kan køre rundt med det hollandske forsvar, hvad kan så ikke Ronaldo, Klose, Torres (og Toni på en god dag) gøre med det?

Men lad endelig høre (også fra andre læsere): Er Holland en seriøs contender eller mangler de helt basalt det der de sidste syv slutrunder har vist sig at være det, der vinder mesterskaber: forsvar?

Så længe Holland kan udvise samme form for kynisme er de en contender, ja, men jeg er helt enig i at forsvaret - selvom det vel næsten var styrken mod Italien - ikke nødvendigvis holder niveau mod bedre offensive modstandere.

Ikke et ondt ord om Ambrosini og Gattuso, men der er nu ikke helt ligeså meget bold i dem som i fx Iniesta, Cesc og Xavi. Holland er i mine øjne ekstremt afhængige af at deres midtbane kan fortsætte det gode defensive arbejde som de viste mod Italien, men det utroligt høje pres kan vise sig overmodigt mod til eksempel førnvænte Xavi der sagtens kan vende væk fra et pres og sende en David Villa i dybden.

Her efter første runde er slut synes jeg de mest imponerende hold har været Spanien og Portugal, mens Frankrig har stået for den største skuffelse... så måske vi får en finale mellem de to hold fra den Iberiske halv-ø at se? Kunne ikke være den dårligste kamp at være neutral tilskuer til, det er da helt sikkert.

Skrevet af Sune Pedersen
"Ikke et ondt ord om Ambrosini og Gattuso, men der er nu ikke helt ligeså meget bold i dem som i fx Iniesta, Cesc og Xavi."

MASSER af onde ord om Ambrosini og Gattuso, og endnu flere om Donadoni! Milan trioen har været elendig sammen hele sæsonen (som enhed) og fungerer udelukkende, når Milan er foran (hvor Kaka og Seedorff er 'transition Gods').

Ellers er de ikke istand til at stå kompakt og afvente (hvor de kan fjerne det rum hvor van der Vaart og Sneijder boltrede sig i).
Den anden vej er der ingen af dem, der har nogen særlige kvalifikationer på banens sidste tredjedel (OK, Ambro er en trussel på hjørne.. men...), og deres manglende evne til at gøre sig spilbare i dette område gør at man i stedet ryger på de lange bolde til isolerede angribere.
Både Camoranesi og Di Natale har alene deres backs at støtte sig til, for hverken Ambrosini eller Gattuso yder støtte overhovedet. Med denne kombination ligger Pirlo desuden for dybt, fordi ingen af hans Milan holdkammerater evner at starte spillet op. Gattuso og Ambrosini er selvsagt gode spillere, men de bør aldrig spille samtidig. At de spillede 90 minutter mod Holland var ufatteligt.

Mod Rumænien må Donadoni nødvendigvis fjerne i det mindste én af de to 'pluggers' til fordel for De Rossi, der er langt mere dynamisk, og spiller regista positionen brillant for Roma. Han kan sætte Pirlo fri i offensiven og han kan også selv være box to box midtbanespiller.
Endnu bedre - både Gattuso og Ambro ryger ud, og Aquilani kommer ind sammen med De Rossi... eller Camoranesi trækkes tilbage på midtbanen, så enten Del Piero eller Cassano kan yde ekstra støtte oppe foran. Begge ændrede Italiens evne til at holde fast i bolden på Hollands banehalvdel fundamentalt, da de kom ind, og Del Piero især lagde sig meget tættere på Toni, hvilket er helt nødvendigt for at udnytte begges styrker.

Des mindre sagt om Materazzi's fysiske form des bedre.... hvad er værre er, at han har været sådan hele sæsonen for Inter. Chiellini i stedet, tak.
Barzagli er bare middelmådig og det har han altid været.

I øvrigt er jeg helt enig Mads Bonde Klausen i, at mediernes repræsentation af kampen oftest er latterlig. Jovist, Holland var klart bedst - særligt i første halvleg.
Det første 'mål' ændrede imidlertid kampens karakter, og herefter var Holland én stor kontramaskine. Når det er Italien, der bedriver denne strategi, så er det fejt.
Et af de allerværste eksempler er Bo Kampmann Walthers artikler om samme kamp, hvor vi guddødemig skal indforskrives i hele 'verdens jubel' over en nedabling eller 'skalpering' af gli azurri...
Men antipati i forhold til italien er der jo ikke noget nyt i fra den kant. Desto mindre fra en Real Madrid superfan, der lige skal have med at Sneijder er en super atlet... Faktisk tror jeg Bo stadig er en smule traurig over, at Zidane ikke fi VM titel nummer to ;-).

At Italien havde 50 procents boldbesiddelse og en edge på 16-13 i afslutninger skal jeg her lade ligge...

Jeg er dog ligeledes enig med Mads i, at Italien næppe kommer nogen vegne. Dvs. med mindre forsvaret bliver langt, langt bedre fra og med Rumænien kampen. Med tanke på hvor ringe udvalget af midterforsvarere er i Italien efter Cannavaro's skade og Nesta's farvel... så kræver det noget af en entré på seniorscenen for Chiellini og Gamberini, hvis det skal blive til noget. Og så skal man jo nok slå Frankrig over 90 minutter også... det gør Italien sjældent... Nå, speriamo.

NB: Tror ikke Holland er en seriøs contender. Dertil er deres forsvar simpelthen ikke godt nok.
Deres næste modstander undlader næppe at score på så mange chancer som Italien gjorde. Men det er under alle omstændigheer et dejligt hold at se på.

Mvh. Glen Mikkelsen

Kristoffer Holm Pedersen

Hej Glen

Gode betragtninger! Jeg er enig (selvom det smerter mit Milanista-hjerte) i at trioen Gattuso-Pirlo-Ambrosini simpelthen ikke holder. At Carlo Ancelotti så længe hårdnakket holdt fast i den konstellation for Milan i forrige sæson kan udelukkende begrundes med manglende alternativer på den milanesiske midtbane.

Disse begrænsninger har Donodaoni, som du også påpeger, ikke. Og derfor var det også med stor forundring jeg så at han havde fravalgt De Rossi, som jeg ser som Italiens bedste all-round mitbanespiller, til startopstillingen. Han var savnet, specielt i det spilopbyggende spil hvor Ambro og Gattuso stort set intet har at byde på.

Dit ønske om en De Rossi-Pirlo-Aquilani midtbane tro jeg dog du må skyde en hvid pil efter. Det ville ligne Donadoni dårligt at stille så offensivt op, skønt kravet mod Rumænien er en sejr.

Jeg tror stadig på Italien. Med de ændringer jeg foreslog tidligere (Materazzi ud, Panucci i midterforsvaret og Grosso på backen) og med en central midtbane der magter at spille fodbold, ser det okay ud.

Det er op til Donadoni.