Læsetid 6 min.

Til catwalk på fire hjul

Modebloggeren Henrik Silvius har netop overstået fem dages modeuge i København. Han har kørt rundt mellem stiletter og berøringsangst og har været høj på tøj, sin debut som stylist og på, at hans kreativitet har givet ham en plads i en branche, hvor han skiller sig ud fra idealet
Henrik Silvius får sine hjælpere til at tage billederne af ham til bloggen. Han vælger helst sit tøj dagen inden, han skal have det på, og det tager cirka en time at komme i tøjet om morgenen.

Henrik Silvius får sine hjælpere til at tage billederne af ham til bloggen. Han vælger helst sit tøj dagen inden, han skal have det på, og det tager cirka en time at komme i tøjet om morgenen.

Tine Sletting
10. februar 2012

Over det farvede hår bærer Henrik Silvius en pelshue fra den lokale genbrugsbutik. Hans habitbukser er fra Giorgio Armani, plateauskoene har han selv designet, mens den hvide rullekravebluse er købt i H&M. Han har piftet den op med fem brocher i guld, som sammen med turkis er hans yndlingsfarve for tiden. De 10 centimeter høje sko har Henrik Silvius valgt over de 50 andre par, han ejer, og tøjet er nøje sammensat ud fra flere hundrede stykker klæder, der hænger tæt fra fire bøjlestænger på hans værelse. Egentlig ville han gerne flytte til København, men i øjeblikket ligger værelset i et parcelhus i Ganløse, og det er herfra, at han skriver de fleste indlæg til sin modeblog Where Fashion Is Fashion Is.

Henrik Silvius bor sammen med sin bror og sin mor, og så er der altid en handicaphjælper i huset. Mens den unge modeblogger suverænt selv vælger, hvad han vil have på, er det hans hjælper, der får ham i tøjet, sætter håret og hver morgen får ham placeret i den sorte kørestol, der vidner om, at Henrik Silvius ikke er en helt almindelig blogger og stylist.

’Jeg kan alt’

Den 21-årige mand har muskelsvind. Den medfødte fysiske sygdom gør, at han ikke kan ret meget fysisk. Armene kan bevæge sig en smule, han kan styre sin kørestol, bruge en computer og drikke af et glas. Han kan kun trække vejret selv en time ad gangen, så han får hjælp fra en respirator, der sidder bag på kørestolen og via en slange er koblet til et hul i halsen, som Henrik Silvius plejer at skjule med en rullekrave. Selv om lungefunktionen er nedsat, kan han tale næsten ubesværet, og det gør, at han ikke føler sig særlig hæmmet.

»Mit udgangspunkt er, at jeg kan alt. Det kan godt være, at jeg rent fysisk ikke ligner andre, men jeg fungerer som menneske. Jeg gør bare tingene på en anden måde. Jeg kan ikke gå, men jeg bevæger mig alligevel rundt i verden. Jeg kan ikke danse på mine ben, men jeg kan danse på fire hjul. Man bliver først handicappet, når man mener, at man ikke kan noget,« siger han.

Livssynet bar modeentusiasten med sig til Copenhagen Fashion Week, der sluttede i søndags. Det var femte gang, at Henrik Silvius deltog i det tilbagevendende event, hvor omkring 60.000 indkøbere, designere og pressefolk samles i København til catwalks og indkøb. Som modeblogger og stylist for det danske Wanted Magazine og designerduoen Carmakoma var han inviteret til 34 shows. En kontrast til hans første modeuge i 2010, hvor han som ny blogger kun havde adgang til fem. Dengang skrev han selv til designerne for at blive lukket ind til fremvisningen af nye, danske kollektioner, men størstedelen svarede nej. Nu kommer invitationerne til gengæld af sig selv. Det hænger ifølge Henrik Silvius sammen med, at folk i modebranchen nu i højere grad ved, hvem han er, og anerkender det, han står for. En fortolkning han bliver bekræftet i, når han ser, at flere og flere følger hans blog. Alene i denne uge var 3.000 besøgende fra både Danmark og udlandet dagligt forbi Where Fashion Is Fashion Is.

Modelkroppe

Når Henrik Silvius dukker op til en modemesse i kørestol og i et outfit, som han har brugt flere dage på at sammensætte, tiltrækker han opmærksomhed i en grad, som de færreste modeller og designere kan hamle op med.

»Som handicappet skiller man sig ud. For nogen kan det være en begrænsning, fordi de føler sig for synlige eller for anderledes. Men jeg prøver at vende det til noget fedt, at folk lægger mærke til mig,« siger han.

Selv beskriver han sig som en lille ikke særlig trænet fyr med utrolig tynde og korte ben, og han er udmærket klar over, at det signalement ikke lever op til det høje, bredskuldrede mandekropsideal, der bliver dyrket til modeugen.

»Jeg har ikke nogen modelkrop, men jeg har mindst lige så meget at byde på, selv om jeg ikke har en six pack som de andre mænd. Jeg gør noget ud af mit udseende, og jeg synes, at jeg er pænere end mange andre, fordi jeg hviler i mig selv.«

Under modeugen hang Henrik Silvius ud med andre danske modebloggere, når han ikke havde travlt med at gøre modeller klar til Carmakomas modeshow. Han var blevet hyret som stylist, fordi han skulle tilføre showet noget crazyness. Mens andre stylister både sammensætter tøj og står for hår og makeup, tager Henrik Silvius sig kun af tøjet. Det skal sidde perfekt og sættes sammen på en måde, der overrasker. Han kan ikke selv rykke på bukserne eller hive op eller ned i skjorterne, men har andres arme til gøre arbejdet for sig — ligesom han plejer.

»Jeg har altid skulle finde den bedste måde at forklare folk, hvad jeg mener. Hvis det klør på mit hoved, kræver det, at jeg siger ’fem centimeter op og tre centimeter bag ud’, så sådan fungerer det også, når jeg er stylist,« siger han.

Designerne roste ham for debuten som modeshow-stylist, og det gik godt med at omgås de kvindelige modeller, men generelt oplever Henrik Silvius, at folk i modebranchen har svært ved at komme over til ham.

»De er enormt berøringsangste. Mange i branchen lever et liv, hvor der ikke er så mange forskelligheder, og de har svært ved at håndtere, at der kommer én, der virkelig skiller sig ud.«

Mens folk har svært ved at tage kontakt til Henrik Silvius, er det heller ikke nemt for ham at tage fat i dem. Han er bange for, at de afviser ham, fordi han har svært ved at tale højt og tydeligt på grund af den nedsatte lungefunktion.

»Hvis der er meget larm, tager jeg aldrig kontakt til andre. Jeg vil ikke opleves som en, der ikke kan snakke, for det kan jeg godt. Nogle gange ville jeg ønske, at jeg havde en megafon og kunne råbe alle op og sige: Jeg kan godt snakke!«

Gennem sine venner ved Henrik Silvius, at folk under modeugen snakkede om, at han var sej og gerne ville have et billede af ham, men de turde ikke spørge om lov. Han ville ønske, at det var anderledes.

»Det er federe, når folk siger: Du ser pænt mærkelig ud, hvad er det med dig? Det er det fedeste, man kan blive spurgt om,« siger han og fortæller om de møder, hvor fremmede tør komme over til ham.

»Det lykkeligste øjeblik for mig er, når jeg har nedbrudt en fordom om, at handicappede er nogen, der sidder derhjemme i joggingdragt og spiller computer hele dagen. Det er vigtigt for mig at vise, at selv om mine ben ikke fungerer optimalt, kan jeg godt være en del af den modeverden, hvor mange får opereret deres næse, bare fordi den er skæv. Jeg kan være der, fordi min kreativitet fungerer. Det er det allervigtigste i den branche.«

Tøj som kunst

Kreativiteten og begejstringen for tøj er vokset ud af Henrik Silvius’ børnetegninger. Sådan forklarer han det i hvert fald selv. Som barn kunne han ikke tage et sværd og lege soldat, men han kunne tegne og illustrerede i stedet alt det, han gerne ville lege. Tøjet begyndte han at have en bestemt holdning til allerede som 10-årig. Han kunne ikke selv tage det på, men gav ordrer om, hvad det skulle være. Nogle gange ville han have fastelavnstøj på til fødselsdag, og han kunne snildt tage i skole i lilla joggingbukser, grøn sweater og en orange hat.

»Det lignede på ingen måde noget fra børnetøjsforretningernes udstillingsvinduer, men min mor har været god til at sige ok til noget, selvom det var megagrimt, så jeg har fået lov til at udforske min kreativitet.«

Modebloggen gik i luften for to år siden, efter at Henrik Silvius afsluttede sin HF-eksamen. Målet var, at han ville dele sin passion og skabe en platform, der kunne give ham adgang til modeverdenen.

»Det er svært at komme ind og sige: Hej, jeg interesserer mig for tøj, må jeg være med her. Jeg måtte vise, hvordan jeg sætter tøj sammen, hvor jeg finder inspiration, og at tøj ikke kun er noget overfladisk, vi tager på, men en kunstart og en vigtig udtryksform.«

Nu hvor han er kommet indenfor, har han sat sig et nyt mål. Han vil mere end at blogge og håber, at han med tiden kan tjene så mange penge som stylist og på sin viden om mode, at han kan vriste sig fri af sin førtidspension. Han ved, at det er besværligt med hans handicap, men han har en tro på, at han kan komme til Berlin, London og New York, og at han vil forfølge drømmen om at blive designer.

»Jeg føler, at jeg har noget at byde på og kan sagtens tegne det, men jeg skal bruge mennesker, der forstår mig til at få ideerne i mit hoved ud og blive til noget reelt. Det skal nok ske på et tidspunkt. Jeg kæmper videre, indtil jeg er der, hvor jeg gerne vil være.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen Malmgren
Jørgen Malmgren

Hvor skønt endnu en, der ikke ser sig selv som handicappet, på trods af virkeligheden og som ønsker at leve et "rigtigt" liv. Der er desværre for få af dem der står frem, men de er der ude.

Jeg har levet i 33 år med en kvinde der manglede højre underarm ved fødslen, der var kun en ting hun ikke kunne og og det var at bide negle på højre hånd. Guds nåde trøste den, der kalder hende for handicappet, det kunne resultere i et ordentligt sæbeøje ;-)