Læsetid: 6 min.

Til kamp om mediestøtten

Skal dagbladene afgive offentlige støttekroner til de digitale medier? Det er det store stridspunkt i forhandlingerne om mediestøtten
Skal dagbladene afgive offentlige støttekroner til de digitale medier? Det er det store stridspunkt i forhandlingerne om mediestøtten
22. oktober 2012

I de kommende uger skal en aftale om statsstøtte for landets medier forhandles på plads. Det store stridspunkt er, hvor meget støtte, de digitale medier skal have – og hvor meget mindre de klassiske aviser skal have.

For et år siden udkom en rapport fra Dyremose-udvalget, som anbefaler at droppe støtten til distribution og i stedet indføre en ’demokratistøtte’. På den måde kan de digitale medier komme med.

Kampen om de i alt 400 millioner kroner er siden rapporten blevet skærpet yderligere, fordi regeringen lægger op til at forhøje den såkaldte lønsumsafgift, hvilket vil koste medierne omkring 40 millioner kroner. Information har spurgt fire af de centrale politikere på medieområdet om, hvad de forventer af forhandlingerne.

Ellen Trane Nørby, Venstre: Forfejlet ramme

– Hvad er det vigtigste at sikre ved forhandlingerne?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, der skal kun gives støtte til den digitale side af medierne i et samfund, der skal forbruge stadig færre ressourcer.

Brian Pietersen

Per Clausen

jeg er enig med dig, hvis der var en mangfoldighed, men det er der ikke, det er en gang lort der er i TV.

alle de danske kanaler er så borgerlige at jeg ikke orker at høre på hvad de siger.

Morten Kjeldgaard

Mediestøtten har ikke givet nogensomhelst mangfoldighed i den trykte presse, tværtimod er der stort set 100% borgerligt monopol på dagbladene. Hvorfor skal mine surt tjente skattekroner gå til BT's løgnekampagner og Ekstra Bladets konspiration med borgerlige spindoktorer om at tilsværte Thorning Schmidt? Mediestøtte = partistøtte, ud med den.

Det er rystende, at politikerne tilsyneladende fuldstændig har købt begrebet 'demokratistøtte' uden diskussion. Hvad med om politikerne fx bad de elektroniske medier om at producere deres egne 'nyheder' (vi vil hellere have kritisk journalistik, tak) i stedet for at sakse fra de trykte medier. Hvorfor skal borgerne betale tre gange for den samme journalistik: mediestøtte, betaling for avis, licens? Det er da et dødssygt argument for business as usual, at de elektroniske medier ikke selv laver deres egen journalistik.

Oplagstal og troværdighed er i frit fald, og så falder politikerne for spinnet med 'demokratistøtten' som en undskyldning for ikke at se situationens alvor i øjnene.
Enhver der har set TV2-programmet 'Presselogen' to gange ved, at pressen ikke er i nærheden af at være i stand til at reformere sig selv, men er et lukket kredsløb med helt egne regler og normer...

"Uafhængig af politiske og økonomiske interesser", som denne avis gerne bryster sig af - "undtagen massiv statsstøtte uden hvilken vi måtte sætte lønnen ned eller dreje nøglen om", som der retteligt burde stå.

Det bliver til en usund maskepi, når man sniger begreber som 'demokratistøtte' ind på den måde uden en bredere debat om en presse i almindelig havsnød. Bare for at slutte lidt polemisk, så blev det også kaldte demokratistøtte, da vi gik med i Irakkrigen - og sådan kan det begreb bruges til lidt af hvert.. Måske er der noget om, at når magten forsøger at 'sælge' den slags begreber (dialog, demokratistøtte, reformer), så skal vi borgere være ekstra meget på vagt.

Ja, vi skal virkelig passe på, når politikere i dag tager ordet demokrati i deres mund.
Ordet demokrati indgår nu også i politikernes nysprog. Et positivt begreb, der nu bruges til at dække over indskrænkninger, forringelser, o.s.v.

Jens Overgaard Bjerre

Det er underligt, at man ikke fortæller i artiklen, hvor meget TV2 og DR har fået i bevillinger. Ikke andet end, at det er store beløb. Samtidig er det aviserne, som står for 71 procent af nyhederne. Det virker mærkværdigt. Jeg vil for en gangs skyld give Venstre ret, når de siger, at mediestøtten skulle være forhandlet under et. Tvangslicensen eller mediestøtten eller demokratistøtten eller erhvervstøtten er mærkværdig, når det kommer til TV2. Stationen er blevet oprettet for statslige midler, skat, derefter privatiseret. Dog ikke den lokale eller de såkaldte regionale nyhedsmedier. De er stadig omfattet af tvangslicencen og modtager erhversstøtteformer eller løntilskud, mediestøtte eller demokratistøtte. Eller hvad man nu vil kalde forvirringen.
Hvordan man kan adskille den private hoveddel Fra den regionale, er mig en gåde, og jeg tror ikke, at det i praksis på, at det kan lade sig gøre. Endvidere tvivler jeg på, at man eksportere denne model til andre lande end de med en statskapitalisme. Danske journalister er sandsynligvis verdens bedst betalte i gennemsnit i forhold til uddannelse. En halv million for en uddannelse, som er på samme længde som en smed eller tømrer. Ud fra den betragtning, er det et skjult tilskud til den højere middelklassen børn. Og dermed er nyhedshistorierne også set ud fra dette klasse synspunkt. Og det er ikke særligt demokratisk, hvis man også regner arbejderklassen for borgere.

Et spørgsmål, der også burde stilles i forbindelse med mediestøtten, er:
Er det rimeligt, at aviser, der udbetaler overskud til deres aktionærer, modtager offentlig støtte?

Nationen er økonomisk udfordret. Det er udvalgte borgere og virksomheder i nationen også, heriblandt enkelte af Informations abonnenter og muligvis Information selv.

Måske kunne Information tilbyde et rent digitalt abonnement som et valgbart alternativ til det eksisterende, og måske kunne prisforskellen udgøre de sparede omkostninger til trykning og distribution.

Hvem ved om det ville kunne tiltrække flere abonnenter? Man kunne jo spørge …

Hvor er de nogle tøsedrenge ... der var ikke nogen der turde svare "erhversstøtte" i stedet for "demokrati-støtte".

Og hvilke elektroniske medier er det politikerne beskylder for at sakse? Jeg syntes ikke jeg er stødt på systematisk sakseri, hvis jeg ser bort fra de trykte mediers Ritzau-telegrammer.

Torben Morten Lund

Offentligheden, ’æteren’, er fælleseje ligesom luften, havet og sproget.
Hvis det skal udnyttes til private formål som f.eks. kommercielle interesser, må det foregå reguleret gennem det politiske system, der bygger på lighed gennem stemmeret og ytringsfrihed i forsvaret for almene interesser.
Reklamer optager plads både fysisk og mentalt og må underlægges begrænsninger således viden og debat ikke skubbes ud af opmærksomhedsfeltet. Derfor må kommercielle ytringer betale for adgang til vores opmærksomhed og vi kan passende bruge indtægterne fra et gebyr på brug af fællesskabets ejendom til at give viden-spredning, kulturelle oplevelser og debat gode vilkår.

En snild måde at implementere et reklamegebyr på vil være at ophæve virksomheders ret til at modregne moms for kommercielle meddelelser i deres regnskab, og således opnå et provenu på ca. 4 mia kr til offentlige, almene aktiviteter i æteren, på nettet osv. Det svarer nogenlunde til den støtte, der gives og vil dæmpe reklametrykket.

Vedrørende digitale abonnementer

Efter de nuværende regler er momsfritagelsen for avisabonnementer ikke gældende for rent elektroniske abonnementer, grundet harmonisering med EU-direktiver. Besparelsen af tryk og distribution vil således blive modsvaret af momsen. Om dette er hensigtsmæssigt, står frit for at vurdere, men det er vilkårene.

Debatvært
Espen Fyhrie