Læsetid: 6 min.

Til kamp om mediestøtten

Skal dagbladene afgive offentlige støttekroner til de digitale medier? Det er det store stridspunkt i forhandlingerne om mediestøtten
Skal dagbladene afgive offentlige støttekroner til de digitale medier? Det er det store stridspunkt i forhandlingerne om mediestøtten
22. oktober 2012

I de kommende uger skal en aftale om statsstøtte for landets medier forhandles på plads. Det store stridspunkt er, hvor meget støtte, de digitale medier skal have – og hvor meget mindre de klassiske aviser skal have.

For et år siden udkom en rapport fra Dyremose-udvalget, som anbefaler at droppe støtten til distribution og i stedet indføre en ’demokratistøtte’. På den måde kan de digitale medier komme med.

Kampen om de i alt 400 millioner kroner er siden rapporten blevet skærpet yderligere, fordi regeringen lægger op til at forhøje den såkaldte lønsumsafgift, hvilket vil koste medierne omkring 40 millioner kroner. Information har spurgt fire af de centrale politikere på medieområdet om, hvad de forventer af forhandlingerne.

Ellen Trane Nørby, Venstre: Forfejlet ramme

– Hvad er det vigtigste at sikre ved forhandlingerne?

»Jeg vil gerne starte med at kritisere rammerne for forhandlingerne. Man burde have set på hele medieområdet under ét i stedet for først at forhandle om public service-medier for sig. Det giver ikke nogen mening, at regeringen siger, at vi på grund af finanskrisen er nødt til at spare 40 millioner på dagbladene (gennem lønsumsafgiften, red.), når man lige har fundet adskillige millioner til DR og TV 2. Men det vigtigste ud fra de givne rammer er, at vi sikrer, at dagbladene og andre aktører kan komme ind i den digitale virkelighed. Det vil sige, at vi skal fokusere på indholdet snarere end platforme.«

– Er du klar til at tage penge fra de trykte medier og give til de digitale?

»Der skal gives penge til nogle af de elektroniske medier, ja. Det var også det, Dyremose-udvalget lagde op til. Men det bliver svært at finde pengene, nu hvor det også er blevet en spareøvelse. Regeringen lægger op til at spare 40 millioner, og det vil få konsekvenser. Jeg har svært ved at se, hvordan det kan ske, uden at nogle af de mindre medier knækker nakken. Hvis ikke vi har medier som Information og Kristeligt Dagblad – eller hvis vi får færre lokale og regionale aviser, så går det ud over mangfoldigheden og demokratiet. Desuden kommer langt størstedelen af de nyheder, der bliver lavet, fra dagbladene.«

– Mener du, at lønsumsafgiften skal forhøjes, sådan som der er lagt op til?

»Det var ikke vores politik, da vi sad i regering, at der skulle skæres i støtten. Da Dyremose-udvalget blev nedsat, var udgangspunktet, at der ikke skulle ændres på puljens størrelse. Nu skal der så på grund af lønsumsafgiften spares 40 millioner. Og penge er penge. Medierne er jo ligeglade med, om de får mindre i støtte eller skal betale mere i afgift.«

– Ser du mediestøtten som en erhvervsstøtte eller som en demokratistøtte?

»Jeg ser den som en demokratistøtte.«

Per Clausen, Enhedslisten: Mangfoldigheden skal bevares

– Hvad er det vigtigste at sikre ved forhandlingerne?

»Jeg synes, at den økonomiske ramme, som ligger til grund for forhandlingerne, er vigtigst. Noget tyder på, at vi pludselig skal spare 40 millioner på området på grund af lønsumsafgiften. Men hvis der overhovedet er penge til det, så mener vi, der skal sikres penge til medier, som har internettet som udgangspunkt. Samtidig er det afgørende, at mangfoldigheden bevares, og vi er meget opmærksomme på, at nogle af de mindre dagblade ikke skal have forringet deres vilkår, for det kan få katastrofale konsekvenser.«

– Hvordan ser du på forholdet mellem de gamle trykte og nye elektroniske medier?

»Jeg er sikker på, at når vi er færdige, så vil der stadig være vægt på de trykte medier. Og de skal også have størstedelen af støtten. Det er på dagbladene langt de fleste nyheder bliver produceret.«

– Er du klar til at tage penge fra de trykte og give til de digitale?

»Ja, det er vi klar på. Men vi har et problem, hvis regeringen mener, at vi både skal skære ned og udvide området for støtte. For os er indholdet vigtigt, at de elektroniske medier, som skal støttes, skal være nogle, der selv producerer journalistik. Ikke dem, der bare videreformidler fra andre.«

– Mener du, at lønsumsafgiften skal forhøjes, sådan som der er lagt op til?

»Det er jo et led i de generelle besparelser på erhvervsstøtten. Vi synes, det er underligt og ærgerligt, at regeringen ikke er i stand til at finde andre former for besparelser på erhvervsstøtte end mediestøtten. Det er ikke der, vi synes, det skulle komme fra.«

– Ser du mediestøtten som en erhvervsstøtte eller som en demokratistøtte?

»Vores udgangspunkt for forhandlingerne er, at det er en demokratistøtte.«

Zenia Stampe, Radikale Venstre: Støtte til indhold, ikke til distribution

– Hvad er det vigtigste at sikre ved forhandlingerne?

»Det er klart at få omlagt støtten, så man ikke giver til distribution, men til indhold. Vi vil gerne give støtte til fritstående digitale medier. Det kan være altinget.dk eller avisen.dk, men også små journalistiske projekter som Zetland, må meget gerne komme ind under støtteordningen. Håbet er også, at der vil opstå nye initiativer.«

– Er du klar til at tage penge fra de trykte medier og give til de digitale?

»Det er klart, at vi skal lave nogle omprioriteringer. Der er ingen grund til at lave en ny fordelingsnøgle, hvis det hele falder ud, som det var før.«

– Mener du, at lønsumsafgiften skal forhøjes, sådan som der er lagt op til?

»Jeg synes, det er den rigtige måde at lave en besparelse på, når nu der skal spares penge.«

–Ser du mediestøtten som en erhvervsstøtte eller som en demokratistøtte?

»Jeg ser den som en demokratistøtte. Men det er teknisk set en erhvervsstøtte. Nogle tror, at når vi kalder det en demokratistøtte, så skal man ikke lave besparelser på området. Men der er mange andre, der får erhvervsstøtte, som også er vigtige for demokratiet. Så fordi man kalder det for en demokratistøtte, så fritager det desværre ikke området fra at bære en del af det ansvar, som der er ved at være i en økonomisk krise.«

Morten Marinus, Dansk Folkeparti: Meget dårlig ide at øge afgift

– Hvad er det vigtigste at sikre ved forhandlingerne?

»Det allervigtigste er, at der ikke bliver skåret på puljen med en stigning i lønsumsafgiften. Der må ikke blive mindre at fordele.«

– Hvordan ser du på forholdet mellem de gamle trykte og nye elektroniske medier?

»Det er ikke en overraskelse for nogen, at specielt unge får nyheder via elektroniske medier frem for trykte. Jeg har hørt, at der er nogle forældre, der giver deres børn et avisabonnement, når de flytter hjemmefra, men vi må nok se i øjnene, at bevægelsen mod de digitale medier er en udvikling, som vi ikke kan stoppe. Vi er dog opmærksomme på, at det er dagbladene, der stadig er helt centrale, når det kommer til at producere nyheder.«

– Er du klar til at tage penge fra de trykte og give til de digitale?

»Ja, det er vi klar til. Men det skal selvfølgelig være digitale medier, der har en egenproduktion. Man skal ikke kunne få tilskud, hvis man bare kopierer de andres nyheder. Der skal også sikres en vis seriøsitet. Det skal ikke være sådan, at én mand, der starter et internet-site, kan få mediestøtte til det.«

– Mener du, at lønsumsafgiften skal forhøjes, sådan som der er lagt op til?

»Det synes vi er en meget dårlig idé. Puljen er i forvejen kun på omkring 400 millioner, og jeg mener ikke, at den kan tåle at blive mindre.«

– Ser du mediestøtten som en erhvervsstøtte eller som en demokratistøtte?

»Jeg ser det som en demokratistøtte. Helt klart.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, der skal kun gives støtte til den digitale side af medierne i et samfund, der skal forbruge stadig færre ressourcer.

Brian Pietersen

Per Clausen

jeg er enig med dig, hvis der var en mangfoldighed, men det er der ikke, det er en gang lort der er i TV.

alle de danske kanaler er så borgerlige at jeg ikke orker at høre på hvad de siger.

Morten Kjeldgaard

Mediestøtten har ikke givet nogensomhelst mangfoldighed i den trykte presse, tværtimod er der stort set 100% borgerligt monopol på dagbladene. Hvorfor skal mine surt tjente skattekroner gå til BT's løgnekampagner og Ekstra Bladets konspiration med borgerlige spindoktorer om at tilsværte Thorning Schmidt? Mediestøtte = partistøtte, ud med den.

Det er rystende, at politikerne tilsyneladende fuldstændig har købt begrebet 'demokratistøtte' uden diskussion. Hvad med om politikerne fx bad de elektroniske medier om at producere deres egne 'nyheder' (vi vil hellere have kritisk journalistik, tak) i stedet for at sakse fra de trykte medier. Hvorfor skal borgerne betale tre gange for den samme journalistik: mediestøtte, betaling for avis, licens? Det er da et dødssygt argument for business as usual, at de elektroniske medier ikke selv laver deres egen journalistik.

Oplagstal og troværdighed er i frit fald, og så falder politikerne for spinnet med 'demokratistøtten' som en undskyldning for ikke at se situationens alvor i øjnene.
Enhver der har set TV2-programmet 'Presselogen' to gange ved, at pressen ikke er i nærheden af at være i stand til at reformere sig selv, men er et lukket kredsløb med helt egne regler og normer...

"Uafhængig af politiske og økonomiske interesser", som denne avis gerne bryster sig af - "undtagen massiv statsstøtte uden hvilken vi måtte sætte lønnen ned eller dreje nøglen om", som der retteligt burde stå.

Det bliver til en usund maskepi, når man sniger begreber som 'demokratistøtte' ind på den måde uden en bredere debat om en presse i almindelig havsnød. Bare for at slutte lidt polemisk, så blev det også kaldte demokratistøtte, da vi gik med i Irakkrigen - og sådan kan det begreb bruges til lidt af hvert.. Måske er der noget om, at når magten forsøger at 'sælge' den slags begreber (dialog, demokratistøtte, reformer), så skal vi borgere være ekstra meget på vagt.

Ja, vi skal virkelig passe på, når politikere i dag tager ordet demokrati i deres mund.
Ordet demokrati indgår nu også i politikernes nysprog. Et positivt begreb, der nu bruges til at dække over indskrænkninger, forringelser, o.s.v.

Jens Overgaard Bjerre

Det er underligt, at man ikke fortæller i artiklen, hvor meget TV2 og DR har fået i bevillinger. Ikke andet end, at det er store beløb. Samtidig er det aviserne, som står for 71 procent af nyhederne. Det virker mærkværdigt. Jeg vil for en gangs skyld give Venstre ret, når de siger, at mediestøtten skulle være forhandlet under et. Tvangslicensen eller mediestøtten eller demokratistøtten eller erhvervstøtten er mærkværdig, når det kommer til TV2. Stationen er blevet oprettet for statslige midler, skat, derefter privatiseret. Dog ikke den lokale eller de såkaldte regionale nyhedsmedier. De er stadig omfattet af tvangslicencen og modtager erhversstøtteformer eller løntilskud, mediestøtte eller demokratistøtte. Eller hvad man nu vil kalde forvirringen.
Hvordan man kan adskille den private hoveddel Fra den regionale, er mig en gåde, og jeg tror ikke, at det i praksis på, at det kan lade sig gøre. Endvidere tvivler jeg på, at man eksportere denne model til andre lande end de med en statskapitalisme. Danske journalister er sandsynligvis verdens bedst betalte i gennemsnit i forhold til uddannelse. En halv million for en uddannelse, som er på samme længde som en smed eller tømrer. Ud fra den betragtning, er det et skjult tilskud til den højere middelklassen børn. Og dermed er nyhedshistorierne også set ud fra dette klasse synspunkt. Og det er ikke særligt demokratisk, hvis man også regner arbejderklassen for borgere.

Et spørgsmål, der også burde stilles i forbindelse med mediestøtten, er:
Er det rimeligt, at aviser, der udbetaler overskud til deres aktionærer, modtager offentlig støtte?

Christian Louw Pedersen

Nationen er økonomisk udfordret. Det er udvalgte borgere og virksomheder i nationen også, heriblandt enkelte af Informations abonnenter og muligvis Information selv.

Måske kunne Information tilbyde et rent digitalt abonnement som et valgbart alternativ til det eksisterende, og måske kunne prisforskellen udgøre de sparede omkostninger til trykning og distribution.

Hvem ved om det ville kunne tiltrække flere abonnenter? Man kunne jo spørge …

Hvor er de nogle tøsedrenge ... der var ikke nogen der turde svare "erhversstøtte" i stedet for "demokrati-støtte".

Og hvilke elektroniske medier er det politikerne beskylder for at sakse? Jeg syntes ikke jeg er stødt på systematisk sakseri, hvis jeg ser bort fra de trykte mediers Ritzau-telegrammer.

Torben Morten Lund

Offentligheden, ’æteren’, er fælleseje ligesom luften, havet og sproget.
Hvis det skal udnyttes til private formål som f.eks. kommercielle interesser, må det foregå reguleret gennem det politiske system, der bygger på lighed gennem stemmeret og ytringsfrihed i forsvaret for almene interesser.
Reklamer optager plads både fysisk og mentalt og må underlægges begrænsninger således viden og debat ikke skubbes ud af opmærksomhedsfeltet. Derfor må kommercielle ytringer betale for adgang til vores opmærksomhed og vi kan passende bruge indtægterne fra et gebyr på brug af fællesskabets ejendom til at give viden-spredning, kulturelle oplevelser og debat gode vilkår.

En snild måde at implementere et reklamegebyr på vil være at ophæve virksomheders ret til at modregne moms for kommercielle meddelelser i deres regnskab, og således opnå et provenu på ca. 4 mia kr til offentlige, almene aktiviteter i æteren, på nettet osv. Det svarer nogenlunde til den støtte, der gives og vil dæmpe reklametrykket.

Vedrørende digitale abonnementer

Efter de nuværende regler er momsfritagelsen for avisabonnementer ikke gældende for rent elektroniske abonnementer, grundet harmonisering med EU-direktiver. Besparelsen af tryk og distribution vil således blive modsvaret af momsen. Om dette er hensigtsmæssigt, står frit for at vurdere, men det er vilkårene.

Debatvært
Espen Fyhrie

Christian Louw Pedersen

@ Espen Fyrie
Tak for informationen. I lyset af min nyvundne viden vil jeg straks kassere mit eget tidligere forslag.