Note
Læsetid: 1 min.

KLASSISK

Kultur
10. oktober 1996

Festival I den Europæiske Radioorkesterfestival er der Torsdagskoncert i Tivolis Koncertsal (på den lidt ulogiske dag) fredag den 11.10 kl. 20. Radiosymfoniorkestret under Ulf Schirmer spiller Bruckners Symfoni nr. 9. Den danske komponist Steen Pade får også uropført Am Abend - Fire sange af Trakl. Solist er barytonen Raimo Laukka.

For børn Færgen Kronborg omdannes til flydende kulturhus med alle mulige aktiviteter for børn. Det sker i kulturnatten 11.10. og fortsætter 12.-20. okt. kl. 10-18. Blandt aktiviteterne finder vi filmene Bennys Badekar og Helmuth Olsens Mave. Der er tegneserieværksted og mange andre oplevelser.

Aarhus Lørdag 12.10. kl. 15 er der koncert i Musikhuset Aarhus. Birgitte Bærentzen Pihl (violin), Anne Hall (cello) og Jens Elvekjær (klaver) spiller strygetrioer af Martinu, Haydn og Brahms. Billetter på tlf. 89 31 82 10.

Louisiana Århus Sinfonietta giver koncert på Louisiana søndag 13.10. kl. 11. På programmet står Stravinskys Historien om en soldat (fortæller: Aage Haugland) og Saties Sports et Divertissements. Koncerten er et forsøg på parallelt med museets løbende Picasso-udstilling at give et indblik i det musikliv, der udfoldede sig i Paris på den spanske malers tid.

Opera Niels Rosing-Show får uropført operaen Dommen onsdag 16. oktober. Det sker på Arken Museum for moderne kunst i Ishøj kl. 20. Teksten er af Christina Canals-Frau, Kasper Holten har iscenesat, Søren K. Hansen dirigerer Storstrøms Kammerensemble.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her