Læsetid: 2 min.

LIVE MUSIK

10. oktober 1996

The Blast Off Jam '96 er overskriften på et kæmpehip hop-arrangement i Århus, hvor en stor del af cremen af den nye generation af dansksprogede rappere deltagere: Kongehuset, Fakta Posen, Kenneth K, Sund Fornuft samt FMD & Kølig Kaj. Desuden bliver der break dance, graffiti battle og freestyle rap battle.
Torsdag, Ridehuset, Århus

Faithless har med albummet Reverence fundet et stort og lydhørt publikum blandt folk, der foretrækker at kalde varen trip hop. Og det er faktisk en rigtig lækker skive.
To. d. 10, X-Ray, Kbh.

Lovebites er et nystartet dansk ensemble, bestående af seks personer, der for to-tredjedeles vedkommende har en fortid i bands som Excess Bleeding Heart, Poets og Greene. Gruppen hed tidligere Purr. Ali i alt tre herrer og tre damer, der er single-aktuelle med sangen "Travelling".
To. d. 10, Rust, Kbh.

Ghanaian Inspiration bygger deres musik på traditionelle ghanesiske rytmer fusioneret med ideer fra såvel latinamerikansk musik som jazz.
To. d. 10, Krudttønden, Kbh.

The Dictators + Hellacopters. Førstnævnte er legendariske amerikanske punkrockere fra slutningen af 70'erne, mens sidstnævnte efter sigende skulle være noget af det vildeste nabolandet Sverige har budt os i årevis.
Fr. d. 11, Loppen, Kbh.

THAU + Learning From Las Vegas. To af de mere poetiske navne fra den frodige københavnske undergrund. Som de deler pladseselskab deler de også et vist fælles noisepoppet syn på tilværelsen som sådan og musikken især.
Fr. d. 11, Stengade 30, Kbh.

Gangway er tilbage i vores liv med den pragtfulde "That's Life", der atter har bragt dem i førerfeltet til positionen Danmarks Bedste Popband Nogensinde.
Fr. d. 11, Pumpehuset, Kbh. + lø. d. 12, Tobaksfabrikken, Esbjerg.

The Cardigans er et indtagende svensk ensemble, der består af lige dele lyserød champagne, åbne biler, Burt Bacharach-plader, sommerforelskelser og en Francoise Sagan-tintet tristesse, der udmønter sig i uimodståelige popsange, der går som varmt brød - i Japan.
Sø. d. 13., Pumpehuset, Kbh.

Soundgarden byder op til en lang, tung og melodisk aften i selskab med - hallo! - ikke færre end tre opvarmningsnavne, hvoriblandt Moby umiddelbart påkalder sig størst interesse. Derudover kan man få membranerne smadret af både Sponge og Eleven!
Sø. d. 13, KB Hallen, Kbh.

Lisa Germano + Mojave 3 Førstnævnte er en diminuitiv amerikansk kvinde med nogle uafrysteligt stærke sange fra frontlinjen mellem kønnene i bagagen, mens sidstnævnte er mere æterisk sadcore.
Ma. d. 14, Huset, Århus + ti. d. 15, Loppen, Kbh.

Dog Eat Dog stammer fra Brooklyn i New York og præsenterer en hæsblæsende blanding af hardcore, hip hop, metal, ska og reggae. Sidste år blev de kåret til "Breakthrough Artist of the Year" ved MTV's Music Awards.
Ma. d. 14, Pumpehuset, Kbh. + ti. d. 15, Huset, Århus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu