Læsetid: 1 min.

LIVE MUSIK

3. oktober 1996

Nikolaj Nørlund er under sin nuværende turne nu sammen med sin trio Rhonda Harris nået til København, hvor han møder op med udvidet ensemble - bl.a. piano og strygere - samt ikke mindst et fascinerende supportband i form af Future 3, nok landets mest spændende ambient/techno-outfit p.t.
To. Fermaten, Herning, fr. Skråen, Ålborg + lø. Pumpehuset, Kbh.

Morris Day & The Time I en kort periode i starten af 80'erne, var der mange, som opfattede Day som en seriøs udfordring for Prince - han har dog ikke undergået samme mageløse udvikling, men er stadig god for en solid omgang funk.Fr. Park, Kbh.+ to.

Gangway er med "That's Life" atter tilbage i vores liv med spøjs, underfundig og melodisk popmusik af fineste kvalitet.
Fr. Sønderborghus + lø. Forbrændingen, Albertslund.

Hugo Race er en australsk sanger og guitarist med rødder i samme art school-miljø som folkene omkring Birthday Party, og som dem spiller han en langsom, forvredet og lettere perverteret udgave af amerikanske urgenrer som country, blues og folk.
Lø. Stengade 30, Kbh.

Angst er titlen på denne ultimative post-rock, heroin-guitar, døds-ambient aften med så prominente navne som Scorn, Main (m. ex-Loop Robert Hampson) samt Eksperimental Audio Research med Kevin Shields (My Bloody Valentine) og Sonic Boom (Spaceman 3). En kultkoncert af dimensioner.
Lø. Torpedohallen, Holmen,

Ibens er ét af rubrikbestyrerens absolutte yndlingsorkestre på den danske scene lige nu: Skægge, søde og anderledes er det ert band på fuld fart frem mod stjernerne. De kan opleves sammen med Alive And Bonk.
Lø. Loppen, Kbh.

Super Furry Animals fra Wales og ét af dette års absolut mere spøjse debutanter med et udtryk, der veksler mellem det skramlede, det poetiske og det enerverende. Gruppen har lynhurtigt opnået kultstatus - og så skader det jo ikke, at den er svær at genrebestemme.
Ti. Stengade 30, Kbh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu