Læsetid: 2 min.

LIVEMUSIK

24. oktober 1996

dEUS + Evil Superstars gør begge hvad de kan for at bevise at Belgien er leveringsdygtig i andet end opsigtsvækkende børnessexsager; skæve, skramlende, afsøgende og intelligente rører de i den store gryde med stilarter og resultatet lyder derefter, dog uden at slippe taget i en styrende struktur.
To. d. 24, Loppen, Kbh.

Suede + The Boo Radleys. Tilsammen udgør disse to bands cremen af den kommercielt tilgængelige del af den britiske rockscene lige nu: Suede med deres storladne og patosfyldte glamrock, og Boo Radleys med deres alsidige, melodigennemsyrede og ultraraffinerede poprock. Alt i alt en aften af de mere uforglemmelige.
Fr. d. 25, Valby Hallen, Kbh.

The Selecter var ét af de helt store bands omkring pladeselskabet Two Tone, som i de tidlige firsere stod bag ska-bølgen i England. Nu er gruppen igen på banen, omend med et noget anden besætning, og uden det politiske præg, der i sin tid var med til at styrke gruppens identitet. Nu handler det mest om musik.
Fr. d. 25, Loppen, Kbh.

Cat Rapes Dog + Slug. Førstnævnte er stadig Sveriges største og hårdeste índustrial/EBM-band, men Slug lader dem ikke meget efter. Derefter natdisk.
Fr. d. 24, Stengade 30, Kbh.

Michael Brecker Group. Breckers spil har påvirket en hel generation af jazzsaxofonister og med sig har han tre musikere, som alle har spillet med stort set hvem som helst der overhovedet er noget på den amerikanske jazzscene.
Lø. d. 26, Copenhagen Jazz-House

Bunch of Bitches + Gydärna. Et lydvirvar af dødsdisco, støjpop og punk'n'roll. Gydärna spiller svensk nonstop-derudaf-punkrock.
Lø. d. 16, Rock Ama'r.

Social Unrest + Snap. Her Førstnævnte er et amerikansk punkband med rødder tilbage til 79 og med udgangspunkt i San Francisco. Sidstnævnte er et svensk pige-punkband med en fortid som Nina Hagens backingband.
Lø. d. 26, Stengade 30, Kbh.

Ruth To Hell er fire danske kvinder, alle veteraner på scenen, der gør sig i hårdtslående rock - AC/DC, Metallica, Lenny Kravitz, Faith No More og mange andre er på programmet.
Lø. d. 26, Rust, Kbh.

Sheryl Crow kom stort set ud af det blå og hittede voldsomt med sin solodebut i '94. Nu er hun så ude med den 'svære' efterfølger og dertil hørende koncerter.
Ti. d. 29, Vega, Kbh.

Psyched Up Janis har efter deres for en stund afbrudte Englandsophold skiftet trommeslageren ud med den i undergrunden så berømte/berygtede Jesper Reginal, og har udgivet en 4-sangs ep for at markere den nye stil, som minder om den gamle, så bare rolig - der er ikke pillet ved formlen.
Ti. d. 29, Rust, Kbh. + ons.
d. 30, 1000Fryd, Aalborg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu