Læsetid: 2 min.

TEATER

3. oktober 1996

Petra von Kants bitre tårer Fassbinders destruktionsmareridt fra 1971 i Vibeke Bjelkes lykkeligt ikke-tvivlende tolkning, en slags hyperrealistisk close-up. Hvorved tilskueren ikke blot kommer tæt på spillerne, men også på sig selv. I et indstrammet rum, til urokkeligt dvælende temposat musik spinder Beatrice Seedorffs besatte skikkelse alle ind i sit net.
Scen.: Sisse Jørgensen og Chr. Lemmerz. Lys: J. Kongshaug. Mus.: Ivan Horn. Teaterforeningen Duse på Kaleidoskop, Nørrebrogade, Kbh., t. 13. okt.

Når bare det kommer fra hjertet Erling Jepsens forestilling er pakket sammen omkring en drøm og den a-ha oplevelse, den afsætter. Uden større ydre falbelader bruger Madeleine Røn Juul stemmerne, kroppene, ansigterne og ikke meget andet. Et stilfærdigt møde med søgende mennesker - en indtrængende reportage fra de ensommes provins.
Scen.: Pia Maanssen. Bådteatret t. 30. okt.

En idealist Kan ses som en perfid Breaking the Wawes 2 . Kaj Munks skildring af underkastelsen og ønsket om opofrelse lever foruroligende perfekt på Nye Scene; opsætningen rummer så stærke tidsaktuelle pointer, at den reelt formår at skræmme sine tilskuere. Men alt hvad forestillingen vinder i indre psykologisk spil, taber den umiddelbart i ydre effekter. Ærgerligt og unødvendigt.
Bearb. og instr. : Jan Maegaard. Scen.: Johs. Leiacker. Mus.: lars Klit. Det Kgl. Teater.

Gulddåsen Landøkonom Olufsens med møje sammenskruede intrigespind fra 1793 gravet op i anledning af Odense Teaters 200 års fødselsdag. En ligegyldighed, men spillestilen er rap og artistisk og accentuerer det visuelle uden om de uhjælpeligt fade replikker. En tribut til den lyst, det er at se kultur og tradition muntert citeret og maltrakteret.
Instr.: Jan Hertz. Scen.: Chr. Tom-Petersen. Store Scene.

Tartuffe Fuld fart frem. Ny, mere mundret oversættelse af Kjær og Langdal - dog stadig på diskrete aleksandrinere - og med Emil K. Hansens gennemført konsekvente manierede gestik i instruktionen, der tegner troskyldighed op som pur fjottethed og durkdrevenhed som den yderste djævelskab Ren pøbelfryd for øjnene. En slikbutik for enhver lyst i spil, komiske påfund, scenografisk og kostumemæssigt vid - og åben for moralsk refleksion.
Af Moliére. Scen.: Maja Ravn. Mus.: Anders Wikestedt. Aalborg Teater, Store Scene.

Stille samtaler Peter Steens instruktion af Jess Ørnsbos stykke lader nok spillerne løs til en vis fabuleren over forfatterens stygge-realistiske sketch om familiens traumatiserende spændetrøjer. Men teksten samler sig først slutteligt, og med en markant svagere sproglig energi end før set hos vort lands eneste rigtige scenedigter.
Aalborg Teater, Lille Scene.

Manden og kvinden Det kunne være gået frygteligt galt med en besætning, der siger seks instruktør-høvdinge på ryggen af to spiller-slaver. Mungo Park-gruppens seneste udspil: variationer over temaet 'manden og kvinden' kunne let være tippet over i prætention og overspil, men er blevet et lykkeligt kaos af stilarter og historier bundet sammen af to vidunderlige spillertalenter i et formidabelt rum.
Af Emil Hansen, Nik. Cederholm, Søren Fauli, Alexa Ther, Katrine Wiedemann, Lars Kaalund, Sidse Babett Knudsen & Troels Lyby. Kedelsmedjen på Holmen t. 5.okt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu