Læsetid: 2 min.

LIVE MUSIK

12. december 1996

Deepfried Toguma står med deres "Subtic" for én af årets allermest løfterige debut'er, og belønningen kom i form af den netop uddelte CIM Expo-pris på 25.000 kr. Gruppen blander mellemøstlige tonaliteter med tunge beats, diskret guitar og utallige samplinger, hold på plads af Carl Rey Henningsens atypiske sangstemme.
I aften, Rust, Kbh.

The Mad Professor er kendt som The Master of Dub/ Trip Hop og det beviste han bl.a. ved at få lov til at remixe hele det sidste Massiv Attack-album! Derudover har han sideløbende med sin egen karriere også haft fingrene i både Björk og The Orb.
I aften, Loppen, Kbh.

Etta Cameron har udgivet et dejligt julegospel-album og følger det op med en ekstensiv koncertturne.
I aften, Ansgar Kirke, Aalborg, fredag, Idrætsefterskolen, Skyum, lørdag, Silkeborg Kirke og søndag, Musikhuset, Århus.

Bleeder med den tidl. Sort Sol guitarist Peter Peter Schneidermann spiller en julekoncert i det kriseramte Huset med horror Luciaoptog og efter koncerten dødsdisko. Dørene åbnes klokken 23.
Fredag, Huset, Kbh.

Bagdad Dagblad afholder 10 års Jubilæumskoncert med et hav af gæster, her i blandt Søs Fenger på vokal og ikke færre end fire blæsere. Gruppen spiller fusionsmusik med verdenmusikalsk inspiration og på en scene er gruppen både festlig og dynamisk.
Fredag, Copenhagen JazzHouse.

Nerve afslutter deres efterårsturne med et par jobs ovenpå det roste debutalbum "Speed Freak JiveH.
Fredag, Forbrændingen, Albertslund og lørdag, Toldkammeret, Helsingør.

Napoleon Solo Efter en pause på fire år er et af firsernes mest markante livebands vendt tilbage med original besætning og deres sublime blanding af soul og ska, kombineret med et stilrent 60'er look.
Lørdag, Stengade 30, Kbh.

Ridin' Thumb leverer råsvingende funk tilsat elementer af jazz, soul, pop og hip hop.
Lørdag, Pumpehuset, Kbh.

The Prodigy. Så kommer et af dansescenens mest dynamiske og eksplosivt populære outfits endelig til Danmark med deres hysterisk heftige Firestarter-rave-dance-jungle-techno.
Søndag, Vega, Kbh.

Radi8 er bassist, komponist, programmør og arrangør Rollis nye outfit, efter at det lovende The Magnificent Seven måtte smide håndklædet i ringen - der er tale om avant-pop, sunget af Coralie og med Rif på guitar. Med under et år på bagen, er Radi8 et af de store håb for 1997.
Onsdag, Rust, Kbh.

Sunshaft er stadig kongerigets bedste west coast-revival-band ført ud to date, hvilket gruppen har bevist med to suveræne albums.
Onsdag, Loppen, Kbh.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu