Note
Læsetid: 1 min.

KLASSISK

Kultur
9. januar 1997

Kirkekoncert Organisten Katarina Lewkovitch spiller i Vor Frue Kirke i København lørdag den 11.1. kl. 12. På programmet står værker af Henze, Mozart, Lübeck, og Messiaen.
Der er i øvrigt koncert på lørdage i januar, februar og marts i kirken.

Ny musik Musik og poesi er temaet ved koncerten den 11.1. kl. 15 i Mantziussalen i Birkerød. Det er foreningen Ny Musik i Birkerød der sammen med Birkerød Kunstforening arrangerer et møde med Lin-ensemblet og digteren Inger Christensen. Musikken er af Per Nørgård.
Lørdag kl. 15, Mantziussalen i Birkerød

Gammel musik Det Harmoniske Selskab gæster Musikhistorisk Museum i København. Det Harmoniske Selskab er en blæseroktet, der har specialiseret sig i at spille klassisk musik på instrumenter fra omkring år 1800.
Lørdag, Musikhistorisk Museeum. Tilmelding tilrådes: 33 11 27 26.

Gade-prisen Koncerterne på Louisiana er i januar måned helliget de fire unge musikere, der i 1996 modtog Jacob Gades Legat. Søndag den 12.1. kl. 14 spiller violinisten Tue Lautrup, akkompagneret af pianisten Jacob Nielsen. På programmet står værker af Beethoven, Debussy og Bloch.
Louisiana, Humlebæk

Barokmusik Violon-Banden spiller værker af bl.a. Corelli og Telemann i Tåstrup Musikforening søndag den 12.1. kl. 15 (i Rønnevang Kirke, Køgevej 150). Det er Taastrup Musikforening, som står bag koncerten.
Søndag kl. 15, Rønnevang Kirke

Nytårskoncert Det danske Sangselskab afholder
Nytårskoncert surprise i festsalen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Den 12.1. kl. 15 optræder Susanne Elmark, Sofie Ottosen, John Klint, Thomas Koppel, Berit Johansen og Tove Lønskov. 'Surprisen' betyder at der ikke er oplyst noget program.
Søndag kl. 15, Musikkonservatoriet

Kammermusik Selskabet for russisk musik afholder koncert i 'Rampen' (Bikuben), Nørre Voldgade 68, den 14.1. kl. 20. A. de Clerck (kontrabas) og Lena Kouchar (klaver) spiller værker af Kusevitskij, Dittersdorff, Brahms og Prokofjev.
Tirsdag kl. 20, Rampen

Kirkekoncert Organisten Katarina Lewkovitch spiller i Vor Frue Kirke i København lørdag den 11.1. kl. 12. På programmet står værker af Henze, Mozart, Lübeck, og Messiaen. (Der er i øvrigt koncert på lørdage i januar, februar og marts i kirken).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her