Læsetid: 2 min.

LIVEMUSIK

16. januar 1997

-Jan Kaspersen Quintet tæller - udover den store kapelmester - så prominent en saxofonist som Bob Rockwell. Kvintetten vil byde på swingende jazz - nutidig, men alligevel både i Kaspersens og Thelonius Monks tegn.
To. d. 16., Husets Musikteater, Århus

Steffen Gilmartin leverer sin melodiske, afslappede popmusik i klassisk rock-opstilling og med albummet Warm Grass på samvittigheden.
To. d. 16., Café Rust, Kbh.

Danske Yetis On Fire spiller ganske vellykket og melodisk powerrock. Landsmændene Nearly Died Laughings musik fremstår som "en prægtig og svedig avlshingst".
To. d. 16., Stengade 30, Kbh.

Smack hedder en aften i den elektroniske musiks klø-er med DJ's Peter Skovsted og Aron.
To. d. 16., Vega, Kbh.

Polkadelic Bebop Trio forestår en jazz-afart med en vis gæld til Charlie Parker.
To. d. 16., Studenterhuset, Kbh.

Copenhagen Jazzhouse lader torsdag Peter Danemo dirigere Svenska Radiojazz Gruppen, der skal fremføre Danemos egne kompositioner. Fredag spiller Anders T. Andersen Oktet med gæster, og lørdag er det 20 års-jubilerende Klüvers Big Band på besøg sammen med den verdenskendte, svenske pianist Lars Jansson. Tirsdag bakker Ane Ramløses Kvintet op om hendes inderlige digte og kompositioner, og onsdag står to tenorer og en alt på scenen sammen med Radioens Big Band. Tenorerne er saxofoner, og alten ingen ringere end Etta Cameron.
To. d. 16. til ons. d. 22., Copenhagen Jazzhouse, Kbh.

Diva fra Bornholm vandt sidste år DM i Rock med deres melodiske rockmusik.
Fre. d. 17., Rytmeposten, Odense

Monster er et syv mands punkska-band, der selv nævner The Clash og The Supremes som inspirationskilder. Den dansable reggaefarvede ska bliver hos den svenske septet fremført komplet med trombone og saxofon og forenes med "blodig 90'er energi".
Fre. d. 17., Stengade 30, Kbh.

Fischer Fontaine Band har komponeret et show med lys, video og 12 mand på scenen, der fremfører 90'er-eventyret "Murder Before Justice" som en blanding af musical, cabaret og gængs rock-koncert. Ambitiøst.
Lø. d. 18., Husets Musikteater, Århus

Bunch Of Bitches spiller "Dødspornodiskorock" med alle pedalerne i bund. Opvarmning foreståes af Sunday Velvet.
Fre. d. 17., Studenterhuset, Kbh

Sport fra Hamburg er lørdag aftens hovednavn til Propdenoppop Klop, og de begår korte, besnærende melodier à la alternative guitarrock fra Sebadoh og Dinosaur Jr. Opvarmning er med de lidt mere Sonic Youth-inspirerede bysbørn Cranium.
Lø. d. 18., Stengade 30, Kbh.

Lokalaften i det mere støjende hjørne: Talenterne Hushed bevæger sig mellem "smuk og beskidt støjrock", Rusted Shame spiller "grænsesøgende ekstremrock" og Toy Bomb står for "Rockpunk med reggaeinspiration."
Lø. d. 18., Rytmeposten, Odense

Vic Chesnutt er en noget overset, amerikansk singer /songwriter, som skriver intense, rolige sange, der har fået navne som REM, Smashing Pumpkins og Garbage til at medvirke på den nyligt udkomne Sweet Relief - en hyldestplade for Chesnutt, som udgav sit eget femte album i slutningen af sidste år.
Ons. d. 22., Vega, Kbh.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu