Læsetid: 2 min.

TEATER

30. januar 1997

Paradis Instruktørens virkelighedsdyrkelse på teatret er denne gang gået over stregen og slået over i brutal menneskeforråelse. Paradis betjener sig af virkemidler, der skaber en reel overskridelse af fiktionens og fører teatret over i en faktisk virkelighed. Boksekampsscenografien kunne ikke være udtænkt mere præcist, skuespillergruppen - bar(e) stortalenter - udmærker sig ved deres gåpåmod, men ændrer ikke resultatet: psykopatisk pseudoteater. Forær billetten væk som hadegave.
Tekst&instr.: Nikolaj Cederholm. Scen.: Camille Bjørnvad & Marianne Nilssson. Mus.: Kåre Bjerkø. Dr. Dante på Aveny t. 26. apr.

Baal Lars Boms grove borebissekrop med det halvskaldede hoved er som skabt til skildringen af Brechts hæmningsløse menneskeforfører, hvis dræbende deroute forvandler digteren Baal til drankeren Baal. Opsætningen gør kunstnerbumsens skæbne 90'er-typisk og har en uhyggeligt imponerende evne til at virke nyskrevet, trods stykkets alder (79 år) - det truer med at løfte sig fra teatret og forvandle sig til virkelighed.
Bearb. & instr.: Alexa Ther. Scen.: Rikke Juellund. Mungo Park i Allerød t. 21. feb.

Rædsel for natten Med skildringen af den russiske zarfamilies sidste døgn har den selvbestaltede rebel Howard Barker og den uovertrufne klassiske skuespiller Jørgen Reenberg har fundet sammen i et anakronistisk fællesskab omkring kynisk skuespilkunst. I Nina Flagstads forenklede og symbolmættede scenografi overrasker Emmet Feigenbergs tolkning med sin loyalitet overfor Barkers intentoner, mens Reenbergs skånselsløse egomani gør ham paradoksalt moderne.
Ovs.: Niels Brunse. Det Kgl. Teater t. 1. marts

Liebhaverne Hverken Strindberg eller sitcom, men begge dele og noget helt tredje : Nikoline Werdelins utrolige dramatikerdebut. Ægteskabet - er det overhovedet muligt ? Uden at være propagandashow for single-tilværelsen eller gøre noget for at redde nogens parforhold fremkommer stykket med sin selvmorderiske erkendelse - der er ingen løsning - spændt op med en stor, sort humor hvor især Tammi Øst har fod på den særlige spillestil, som Werdelins 'ironisk distancerende' forløb kræver.
Instr: Kim Bjarke. Scen.: Kim Witzel. Husets Teater, Kbhn., extraforestillinger 1.&8. febr.

Master Class Terrence McNally affyrer med amerikansk tv-serieforudsigelighed alle kendte kriser fra Maria Callas' liv; mens Bodil Udsens frygtløse talent både har autoriteten og galskaben - og teknikken - til at spille denne operaens primadonna assoluta. Paradokset blir, at forestillingen aldrig tør vise omdrejningspunktet, den altopslugende lidenskab, hverken hos Callas eller Udsen.
Instr.: Daniel Bohr. Scen.: Chr. Friedländer. Betty Nansen Teatret t. 1.marts, derefter Århus Teater 13.-26. marts.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu