Læsetid: 1 min.

TEATER

2. januar 1997

Lang dags rejse mod nat O'Neills evigtaktuelle familiekonflikt får aldrig nogen selvstændig nytolkning. I det ydre er forestillingen blevet et sært banalt arrangement for fire mennesker; der mangler simpelthen et lag mellem teksten og instruktionen. Når forestillingen alligevel betager, er det takket være skuespillernes stædighed, først og fremmest Ghita Nørbys.
Instr.: Lars-Erik Liedholm/ Göran Graffman. Det Kgl. Teater, Nye Scene

The Scarlet Fingernail Trods Thomas Verall som oplivende revolutionært bekendtskab er London Toast Theatres tilbagevendende livtag med cabaret'en i år blevet til to tyndbenede timer, der næppe flytter andet end Dan-kortene gennem maskinen.
Crazy X-mas Cabaret skrevet og instr.: Vivienne McKee. Det Ny Teater, Sceneriet, t. 25. jan

Miss Saigon Vor tids Hair - en moralsk musical om den umulige forening af kærlighed og krig og en nutidsbearbejdning af Puccinis Madame Butterfly, der formår at sætte mennesket i centrum for storpolitikken. Musikken er ganske vist underlig tynd, men Morten Grunwald har iscenesat uden omsvøb og med Søren Launbjerg, Pernille Petterson og Søren Pilmarks grænsesprængende show er forestillingen overvældende.
Af Boublil og Schönberg. Oversættelse: Peter Laugesen. Østre Gasværk, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu