Læsetid: 2 min.

UDSTILLING

9. januar 1997

Brandts Klædefabrik, Odense byder p.t. på tre nye udstillinger: I Fotomuseet kan ses Status Quo Vadis - et tiår spejlet i samlingen med 95 fotografer fra 25 lande og udstillingen Vacuum - med deltagelse af Pia Arke, Tove Kurtzweil, Lotte Tauber Lassen og Lis Steincke. Desuden kan ses Stilled Lives - en udstilling med den nyligt afdøde britiske kunstner Helen chadwick (1953-96), hvis fotografier af computermanipulerede landskaber, kunstigt befrugtede æg og afvigende fostre rummer en forfærdende skønhed.
Alle udstillinger åbner på lørdag, hvor der er gratisdag. Henh. til 23. feb. og 31. mar.Ti.-sø. 10-17.

To europæere er titlen på en udstilling med de to kunstnere L.A. Schou (1838-1857) og Per Kirkeby. Udstillingen er blevet til efter idé af John Hunov, der i kataloget skriver, at på trods af de markante forskelle mellem de to kunstnere, betjener de sig begge af 'den store stil', de er europæere uden særlig forankring i det danske, og begge arbejder de virtuost med stoffet.
Gammel Holtegård. Attemosevej 170. Holte. Åbner i morgen. Ti.-12-20, on.-fr. 12-16, lø.-sø. 12-17. Til 16. feb.

Emil Nolde. En stor udstilling med malerier, akvareller og grafik, udlånt af Statens Museum for Kunst af denne ekspressionist er at se i:
Randers Kunstmuseum. Kulturhuset. Ti.-sø. 11-17. Til 9. mar.

Jenny-Marie Johnsen viser med udstillingen Recall dataprints og video med udgangspunkt i det nordnorske landskab.
Gentofte Kunstbibliotek, Ahlmanns Allé 6. Hellerup. Ma.-to. 10-19, fr. 10-18, lø. 10-15, sø. 12-16. Åbner på lørdag. Til 9. feb.

Sven Dalsgaard viser sin poetiske og humoristiske dada-kunst fra de sidste syv år. Udstillingen omfatter både objekter og malerier.
Bie & Vadstrup. Bülowsvej 7A, Frederiksberg. Ti.-fr. 14-17, lø. 11-15. Åbner i dag. Til 1. feb.

Jørgen Carlo Larsen og Thomas Holmbäck åbner udstillingen Almas Lyst med skulpturer og billeder af de to kunstnere.
Overgaden. Åbner i morgen 17-21. Overgaden neden Vandet 17, Kbh. Ti.-sø. 12-18. Til
2. feb.

Lars Bent Petersen viser på udstillingen efter 1973 værker, der visualiserer den modernistiske kunsts sammenbrud. I sine nye værker forsøger han at opretholde betragterens mulighed for kontemplation i mødet med kunstværket.
Åbner i morgen 16-20. galleri søren houmann, borgergade 36 st. tv. Kbh. Ti.-fr. 13-18, lø. 11-14. Til 8. feb.

I Galleri Nicolai Wallner åbner en ny udstilling med den britiske kunstner Douglas Gordon, hvis kunst kredser om ambivalensen i vores selvopfattelse. Douglas Gordon har netop modtaget Turner-prisen.
Bredgade 34, Kbh. Åbner i morgen Ti.-fr. 12-18, lø.-sø. 12-16. Til 23. feb.

Rainbow Fragments og andre værker er titlen på en ny udstilling med installations- og lyskunstneren Viera Collaro.
Galerie Asbæk, Bredgade 20. Kbh. Åbner i dag kl. 16-19. Ma.-fr. 11-18, lø. 11-16. Til 2. feb.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu