Læsetid: 2 min.

LIVEMUSIK

13. marts 1997

Sune Wagner er komponisten, forsangeren og guitaristen i Psyched Up Janis. Denne aften står han alene på den trange scene med sin guitar og sine blødende sange, der udfoldes til alles tilfredshed på Psyched Up Janis' andet album Beats Me.
To. d. 13., Café Rust, Kbh.

Ministry Of Sound er et legendarisk britisk diskotek, der nu er på turné for at bombe alverdens dansegulve med techno og house. DJ's er Heaven, Paul Dakeyne og Peer.
To. d. 13., Club X-Ray, Kbh.

Trussetyven Tom Jones er i byen med den karismatiske røst, de funky hoftevrid og det uovertrufne showmanship.
To. d. 13., Falkoner Teatret, Kbh.

Three Blind Mice, Dipper + Mopeds er tre svenske rockbands fra det fine selskab Vibrafon, der bevæger sig indenfor rammerne af en melodiøs rock spændende fra 60'er-pop over 70'er-punk til moderne, alternativ rock.
To. d. 13., Lille Vega, Kbh.

The Crossover Nonet Project er et værk skrevet af Jacob Davidsen og realiseret af et ni mand højt orkester. Musikken er baseret i europæisk jazz, men har afsmitninger fra både rock og nyere klassisk musik.
To. d. 13., Husets Musikteater, Århus, fre. d. 14., Copenhagen Jazzhouse, Kbh.

Tango Orkestret leverer fejende, flotte opvisninger udi den spanske folkemusik.
To. d. 13., Seminariet, Esbjerg, fre. d. 14., Kulisselageret, Horsenss

Dicte står bag en af de mere stimulerende, nye danske albums med Voodoo Vibe, der benådes af hendes sensuelle røst, finurlige lydcollager og uimodsigeligt kropsvenlige grooves.
To. d. 13., Det Bruunske Pakhus, Fredericia, fre. d. 14., Turbinen, Randers, lø. d. 15., Café Rust, Kbh.

One Song & Stief er et verdensmusikorkester sammensat af topprofessionelle folk fra Brasilien, Serbien, Tanzania, USA og vor egen hovedstad. Kapelmester og bassist er Bo Stief.
Fre. d. 14., Baltoppen, Ballerup, lø. d. 15., Viften, Rødovre

Invasion Of The Bass Snatchers afvikler fjerde udgave af deres drum'n'bass-aftener. Denne gang med DJ's Hjælm, Jones, Friedrich og berlineren EC8OR, der vil indvie os i undergenrerne breakcore og techstep.
Lø. d. 15., Lille Vega, Kbh.

Thau har netop udgivet deres fremragende andet album Swish, som mestrer de smukke, skæve ballader og de originalt formulerede støjudladninger.
Lø. d. 15., Stengade 30, Kbh.

Thomas Clausen Brasilian Quartet byder på brasilianske grooves parret med fløjte og saxofon. Raffineret, elegant og kropsappellerende.
Lø. d. 15., Copenhagen Jazzhouse, Kbh.

Abdullah Ibrahim er en af jazzklaverets store personligheder, som her suppleres af bassisten Belden Bollock og trommeslageren George Gray.
Ma. d. 17. og ti. d. 18., Copenhagen Jazzhouse, Kbh.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu