Læsetid: 2 min.

teater

13. marts 1997

Knogler Med betagende tekst, kongenial instruktion, forjættende scenografi og uforglemmelige skuespillerpræstationer rangerer denne forestilling blandt 90'ernes bedste. En underfundig-grum skildring af kærlighedshungrende mennesker i skilsmissecentrifugen, underlagt Peter Asmussens suveræne symboloverblik. Morten Kirkskov, Ditte Gråbøl og Jesper Christensens i stærke, komplekse præstationer præcist og sparsomt iscenesat af Alexa Ther.
Sce.: Camilla Bjørnvad. Betty Nansen Teatret på Edison, Frb., t. 5. apr.

Bella Vita Annisette-anakronisme. Dødens triumf-double-up. Flowerpower-fordomme. Idé-indefrysning. Kenter-komik. Okking-overdrivelse. Spotlight-selfselfself. Wilderness-wås. Åbenbaring-åbenbart ikke...
Mus.: Thomas Koppel. Instr.: Birgitte Kolerus. Scen.: Maja Ravn. Gladsaxe Teater t. 31. maj

Haroun Rushdies dramatiserede fabel - der kunne have tålt en forenkling - handler først og fremmest om kunstnerisk ytringsfrihed. En enkel og alligevel ganske raffineret scenografi samt et skuespillerhold, hvoraf de fleste - problemløst i forbindelse med denne mangekulturelle historie - er indvandrere, løser gåden om, hvor alle eventyr kommer fra.
Instr.: Peter Bensted. Scen.: Lucy Davis. Terra Nova, Kbhn., t. 29. marts

Studenterrevyen Kærlighed ved næste blik - musikalsk forestilling frit bygget over Shakespeares Helligtrekongersaften.Med Shakespeare i nakken og jazzen fra Dukes' pianobar i blodet lykkes det sangere og skuespillere at følge op på teksternes henvisninger til nutiden; en langstrakt førsteakt opvejes af spidsfindig og appetitlig humor.
Manus: Doberck & Skårup m.f.. Instr.: Nordford & Dyring. Experimentariet, Kbhn., t. 23. marts

Muhammad Ali svigter aldrig Ualmindeligt vellykket eksempel på provokerende dagligstueteater takket være de tre stortalenter Karen-Lise Mynster, Henrik Fiig og Erik Wedersøe. Erling Jepsens replikker fra en håbløs mor-barn-far trekant i uundgåeligt opgør skyder sig ind i huden som friske splinter, mens instruktionen overrasker med mange distinkte timing-kneb.
Instr.: Madeleine Røn Juul. Scen.: Chr. Tom-Petersen. Folketeatret t. 12. april

Howdie - Doodie Jomfru Ane Teatret fejrer sit 30. år med Erik Thygesens countrymusical - årets hidtil bedste bud på en teatral, offentlig fejring af bevaringsværdige sociale dyder, der både er temmeligt specifikke og helt almene. Og som med en stærk frontline af musikere og spillere drevet af sejg fælles gejst swinger livsaligt.
Instr.: Jakob Christensen. Til 26. marts, landsturné i efteråret

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu