Note
Læsetid: 2 min.

UDSTILLING

Kultur
13. marts 1997

Thorvaldsens 'romerske fødselsdag' markeres med udstillingen Til Rom i Thorvaldsens Museum i København, hvor den gamle mesters tegninger udstilles sammen med andre danske kunstneres tegninger fra Rom. De dækker en 200-årig periode, og blandt de yngste tegnere kan nævnes Erik Øckenholt og Jytte Rex.
Ti.-sø. 10-17. Til 31. aug.

Den Frie Kunstnersammenslutningen Den Frie Udstilling åbner på lørdag kl. 13-17 med bl.a. en stor mindeudstilling for Knud Nellemose. Udover sammenslutningens faste medlemmer vises værker af gæsterne Jesper Christiansen, Dorte Dahlin og Leif Kath.
Den Frie Udstillingsbygning. Oslo Plads, Kbh. Dagl. 10-17. Til 31. mar, hvor der lukkes kl. 15.00.

Charlottenborgs Forårsudstilling åbner på lørdag 13-17. Over 4000 arbejder inden for kategorierne Maleri, skulptur/installation, grafik, kunsthåndværk, foto- og mediekunst samt arkitektur blev i år indsendt. 240 af disse blev antaget. Der er i år 84 debutanter.
Charlottenborg. Kgs. Nytorv, Kbh. Dagl. 10-17, On. 10-19. Til 6. apr.

Søren Jensen viser nye arbejder med titlen Shelter & Cover i:
Galerie Mikael Andersen, Bredgade 63, Kbh. Ti.-fr. 12-17. Lø. 10-14. Til 30. apr. Åbner på lørdag.

Helle Frøsig udstiller nye malerier, der udforsker farvens og stoflighedens fortællinger i:
Clausens Kunsthandel, Toldbodgade 9, Kbh. Ma.-lø. 11-17. Til 24. mar.

David Shrigley er en skotsk-engelsk kunstner, der excellerer i bittesmå, poetiske og 'weird' tegninger, som han bruger som en slags dagbogsføring. Desuden udstiller han små objekter med forkærlighed for det anale.
Galleri Nicolai Wallner, Bredgade 34, Kbh. Ti.-fr. 12-18, lø.-sø. 12-16. Til 6. apr.

Remote Connections - Mediekunsten og det Fjernes forsvinden er en udstilling, kurateret af Ammon Barzel, leder af det jødiske museum i Berlin. Udstillingen fokuserer på de globale, kulturelle og kunstneriske forskydninger, der opstår i kølvandet på de moderne kommunikationsmidlers fremmarch. Ni kunstnere fra vidt forskellige verdensdele viser foto, video, interaktiv cd-rom m.v.
Nikolaj. Nikolaj Plads, Kbh. Åbent hver dag 12-17. Til 11. maj.

Olav Christopher Jenssen er en norsk, neokonceptuel maler, hvis værker nu kan ses både her og hinsidan:
I Galleri Susanne Ottesen vises udstillingen Dolce, i Malmö Konsthall udstillingen Vongole. Henh. Gothersgade 49, Kbh. Ti.-fr. 10-13 og 14-18. Lø. 11-15. Til 22. mar. S:t. Johannesgatan 7, Malmö. Ti.-sø. 11-17. Til 13. apr.

Mennesker og guder hedder en udstiling med nogle af de mest opsigtsvækkende arkæologiske fund fra kinesiske grave, der er opdaget i de sidste 20 år. Hovedtemaer er fremstillingen af menneskelige, religiøse og mytologiske skikkelser fra 5000 års kulturhistorie. Desuden vises udstillingen Flying Dragons in the Heavens med den nulevende, kinesiske kunstner Cai Guo Qiang.
Louisiana, Humlebæk. Åbent Dagl. 10-17. On. 10-22. Henh. til 25. maj og 27. apr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her