Læsetid: 1 min.

LIVE MUSIK

17. april 1997

*Organic Paste er danske og begår sig indenfor acid jazz mixende jazzharmonier og -feeling med moderne rytmik.
To. d. 17., Stengade 30, Kbh.

*Psyched Up Janis har med deres andet guitarrock-album Beats Me slået fast, at de besidder et gnistrende lyrisk og elektrificerende format.
To. d. 17., Rytmeposten, Odense

*Dreamcatcher spiller fusionsjazz med latinamerikanske afsmitninger.
To. d. 17., Copenhagen Jazzhouse, Kbh.

*Dreamtones er en dansk septet, der spiller stemningsfuld popmusik med hang til romantiske arrangementer.
To. d. 17., Lille Vega, København.

*Niels Henning Ørsted Pedersen og den svenske guitarist Ulf Wakenius er på en turné, der utvivlsomt vil byde på både ekvilibristiske og lyriske højdepunkter.
To. d. 17., Platangården, Vordingborg, fre. d. 18., Gl. Egå Jazzklub, Gl. Egå, lø. d. 19., Galten Bio, Galten, sø. d. 20., Skørping Bio, Skørping, ma. d. 21., Baaring Højskole, Baaring

*Passion Orange var i sin tid blandt frontløberne i den såkaldt grønne bølge, der hentede rå energi og forvrængede guitarer fra grungerocken. På det danske bands nye, tredje album - Happy - spores en klædelig udvikling mod en fuldmoden sangskrivning.
To. 17., Forbrændingen, Albertslund, fre. d. 18., Skråen, Ålborg, lø. d. 19., Fermaten, Ålborg

*Bitch Boys er Anne Linnets nye rock-outfit, der har elguitar og raffinerede vokalharmonier som særkende.
To. d. 17., Studenterhuset, Ålborg, fre. d. 18., Husets Musikteater, Århus, lø. d. 19., Magasinet, Odense

*Deepfried Toguma har en halvt spansk flamencosanger i front. Når hertil lægges Frithjof Toksvigs ambiente, masserende lydlandlandskaber og Martin Linds mangefarvede guitarspil har man en af dansk musiks mest interessante bands.
Fre. d. 18., Lille Vega, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu