Læsetid: 2 min.

TEATER

17. april 1997

*På Herrens mark Civilisationens bagside og menneskehedens forråelse spøger langs de sønderbombede jernbanespor i Steve Tesichs borgerkrigsdrama - et stykke, hvis roller er bedre end dets historie. Henrik Koefoed mestrer både det komiske og det tragiske det enfoldige og det durkdrevne, det følelsesfulde og det barske; makkerskabet med Søren Sætter-Lassen er nyt og overrumplende. Iscenesat i en ligefrem og usentimental mandejargon og rammende tolket i Carsten Kristensens scenografi, der næsten er mere interessant end stykket.
Ovs.: Bo Green Jensen. Instr.: Kim Bjarke. Baron Bolten, DKT, t. 17. maj

*Folkemord Farverigt og grufuldt opgør med alle gode og sunde katolske værdier, herunder den småborgerlige familie. En sådan forestilling står og falder med rytme og homogenitet i spillet og afviklingen og med en hæmningsløs råhed i forhold til publikum. På premiereaftenen havde holdet ikke rigtigt ramt det, teksten lægger op til, men fornemmelsen er, at Husets Teater står med en flot forestilling mellem hænderne - hvis/når den vil lykkes.
Af Werner Schwab. Ovs.: Birgitte Kolerus. Instr.: Emil Hansen. Scen.: Camilla Bjørnvad. Til 10. maj

*Johns åbenbaring Hvor andre af tidens forfattere som Ørnsbo og Norén beskriver familiens sammenbrud, så har Bo Hr. Hansens personer forlængst taget konsekvensen af familiens umulighed - alligevel kan 90'ernes familieapokalypse næppe skildres lystigere. Personkarakteristikkerne interesserer ved deres stædige stilisering og fire drømmeroller folder sig helstøbt ud i scenografiens cowboydrømmeverden.
Instr.: Henriette Holm Nielsen. Scen.: Marianne Nilsson. Bådteatret t. 3. maj

*Krystal Man kan finde det en smule underligt at importere et nyskrevet stykke, der næppe har klassikerkvaliteter og hvis hysteritema Arthur Miller for mange år siden har beskrevet noget bedre i Heksejagt. Men man kan også glæde sig over den sikre og medrivende servering, hvor instruktør og scenograf har valgt de enkleste løsninger, der sætter ordet, dialogen, i centrum.
Ovs.: Steen & Nørgaard. Instr.: Vibeke Bjelke. Scen.: Lars Juhl. Det Kgl. Teater, Nye Scene, t. 20. maj

*Bella Vita Annisette-anakronisme. Dødens triumf-double-up. Flowerpower-fordomme. Idé-indefrysning. Kenter-komik. Okking-overdrivelse. Spotlight-selfselfself. Wilderness-wås. Åbenbaring-åbenbart ikke...
Mus.: Thomas Koppel. Instr.: Birgitte Kolerus. Scen.: Maja Ravn. Gladsaxe Teater t. 31. maj

*Hjertets sidste slag Efter den over tre timer og alt for lange forestilling at dømme har det været mismodet og den gennemstrømmende umulighed, der har fået dramatikeren og instruktøren Carsten Brandt til at scenificere den Aakjærske kærlighed til Marie Bregendahl. Trods gode skuespillere og en enkel, smuk scenografi ligner det et krydsklippet filmmanuskript med en bunke usorterede delanalyser, udsat for 1800-tals replikker.
Scen.: Klaus Kristensen. Rialto Teatret t. 24. apr, derefter Odense Teater

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu