Læsetid: 2 min.

TEATER

10. april 1997

*Folkemord Farverigt og grufuldt opgør med alle gode og sunde katolske værdier, herunder den småborgerlige familie. En sådan forestilling står og falder med rytme og homogenitet i spillet og afviklingen og med en hæmningsløs råhed i forhold til publikum. På premiereaftenen havde holdet ikke rigtigt ramt det, teksten lægger op til, men fornemmelsen er, at Husets Teater står med en flot forestilling mellem hænderne - hvis/når den vil lykkes.
Af Werner Schwab. Ovs.: Birgitte Kolerus. Instr.: Emil Hansen. Scen.: Camilla Bjørnvad. Til 10. maj

*Som I vil há det Trods den mundrette marketingstitel er det svært at få øje på, hvad nyt Peter Langdals tolkning egentligt bringer frem. Farceagtige optrin og ubetalelige stunts står i vejen for dybere personskildringer. Men forestillingen er vitterligt meget morsom, dens mange universer holdes sammen af en fabulerende scenografi og Iben Hjejle skinner som dansk teaters nye stjerne.
Af Shakespeare. Bearb., ovs. & instr.: Peter Langdal. Sen.: Karin Betz. Betty Nansen Teatret t. 19. apr.

*Passage Løs og strittende selvmordskitse fra forfatteren til det uforglemmeligt voldsomme Jernbyrd. Teksten rummer både nyskabende og især formmæssigt provokerende idéer, men har fravalgt dialog og mangler samlende dramaturgi. I et scenografisk ingenmandsland fremstår instruktionen som som en konsekvent, statisk lidelsestolkning gestaltet med vekslende held af Mammut-teatrets ukuelige ensemble.
Af Magnus Dahlström. Instr.: Henrik Sartou. Scen.: Svend Hangaard. Kanonhallen, Kbhn., t. 12 apr.

*Johns åbenbaring Hvor andre af tidens forfattere som Ørnsbo og Norén beskriver familiens sammenbrud, så har Bo Hr. Hansens personer forlængst taget konsekvensen af familiens umulighed - alligevel kan 90'ernes familieapokalypse næppe skildres lystigere. Personkarakteristikkerne interesserer ved deres stædige stilisering og fire drømmeroller folder sig hel-støbt ud i scenografiens cowboydrømmeverden.
Instr.: Henriette Holm Nielsen. Scen.: Marianne Nilsson. Bådteatret t. 3. maj

*Europæerne Wien anno 1683, hvor "tyrken stod uden for portene". Hvem er vi - europæerne - og hvem vil vi være? Er der overhovedet et 'vi'? Det er de store uhåndterlige spørgsmål, Howard Barker stiller uden at besvare dem og som altid må stilles, mens livet går videre og musikken spiller. Bruthalia er kompromisløst i sin udstilling af det uafsluttede og provokerer med selve spillestilens markante udsving mellem psykologisk realisme og ekspressionisme. Man tar det med sig som en mærkelig, uventet gave.
Ovs.: Kitte Wagner. Instr.: Jon Paul Cook. Scen.: Per Fly Plejdrup. Rosenhaven, Odense, t. 12.apr.

*Krystal Man kan finde det en smule underligt at importere et nyskrevet stykke, der næppe har klassikerkvaliteter og hvis hysteritema Ar-thur Miller for mange år siden har beskrevet noget bedre i Heksejagt. Men man kan også glæde sig over den sikre og medrivende servering, hvor instruktør og scenograf har valgt de enkleste løsninger, der sætter ordet, dialogen, i centrum.
Ovs.: Steen & Nørgaard. Instr.: Vibeke Bjelke. Scen.: Lars Juhl. Det Kgl. Teater, Nye Scene, t. 20. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu