Læsetid: 2 min.

TEATER

3. april 1997

Som I vil ha' det Trods den mundrette marketingstitel, er det svært at få øje på, hvad nyt Peter langdals tolkning egentligt bringer frem. Farceagtige optrin og ubetalelige stunts står i vejen for dybere personskildringer. Men forstillinegen er vitterligt meget morsom, dens mange universer holdes sammen af en fabulerende scenografi og Iben Hjejle skinner som dansk teaters nye stjerne.
Af William Shakespeare. Bearbejdelse og instruktion Peter Langdal. Scenografi Karin Betz. Betty Nansen Teatret til 19.4.

Passage Løs og strittende selvmordskitse fra forfatteren til det uforglemmeligt voldsomme Jernbyrd. Teksten rummer både nyskabende og især formmæssigt provokerende idéer, men har fravalgt dialog og mangler samlende dramaturgi. I et scenografisk ingenmandsland fremstår instruktionen som som en konsekvent, statisk lidelsestolkning gestaltet med vekslende held af Mammutteatrets
ukuelige ensemble.
Af Magnus Dahlström. Instr.: Henrik Sartou. Scen.: Svend Hangaard. Kanonhallen, Kbhn., t. 12 apr.

Johns åbenbaring Hvor andre af tidens forfattere som Ørnsbo og Norén beskriver familiens sammenbrud, så har Bo Hr. Hansens personer forlængst taget konsekvensen af familiens umulighed - alligevel kan 90'ernes familieapokalypse næppe skildres lystigere. Personkarakteristikkerne interesserer ved deres stædige stilisering og fire drømmeroller folder sig helstøbt ud i scenografiens cowboydrømmeverden.
Instr.: Henriette Holm Nielsen. Scen.: Marianne Nilsson. Bådteatret t. 3. maj

Europæerne Wien anno 1683, hvor "tyrken stod uden for portene". Hvem er vi - europæerne - og hvem vil vi være ? Er der overhovedet et 'vi'? Det er de store uhåndterlige spørgsmål, Howard Barker stiller uden at besvare dem og som altid må stilles, mens livet går videre og musikken spiller.
Bruthalia er kompromisløst i sin udstilling af det uafsluttede og provokerer med selve spillestilens markante udsving mellem psykologisk realisme og ekspressionisme. Man tar det med sig som en mærkelig, uventet gave.
Ovs.: Kitte Wagner. Instr.: Jon Paul Cook. Scen.: Per Fly Plejdrup.. Rosenhaven, Odense, t. 12.apr.

Krystal Man kan finde det en smule underligt at importere et nyskrevet stykke, der næppe har klassikerkvaliteter og hvis hysteritema Arthur Miller for mange år siden har beskrevet noget bedre i Heksejagt. Men man kan også glæde sig over den sikre og medrivende servering, hvor instruktør og scenograf har valgt de enkleste løsninger, der sætter ordet, dialogen, i centrum.
Ovs.: Steen & Nørgaard. Instr.: Vibeke Bjelke. Scen.: Lars Juhl. Det Kgl. Teater, Nye Scene, t. 20. maj

Knogler Med betagende tekst, kongenial instruktion, forjættende scenografi og uforglemmelige skuespillerpræ-stationer rangerer denne forestilling blandt 90'ernes bedste. En underfundig-grum skildring af kærlighedshungrende mennesker i skilsmissecentrifugen, underlagt Peter Asmussens suveræne symboloverblik. Morten Kirkskov, Ditte Gråbøl og Jesper Christensens i stærke, komplekse præstationer præcist og sparsomt iscenesat af Alexa Ther.
Sce.: Camilla Bjørnvad. Betty Nansen Teatret på Edison, Frb., t. 5. apr.

Bella Vita Annisette-anakronisme. Dødens triumf-double-up. Flowerpower-fordomme. Idé-indefrysning. Kenter-komik. Okking-overdrivelse. Spotlight-selfselfself. Wilderness-wås. Åbenbaring-åbenbart ikke...
Mus.: Thomas Koppel. Instr.: Birgitte Kolerus. Scen.: Maja Ravn. Gladsaxe Teater t. 31. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu