Note
Læsetid: 1 min.

KLASSISK

Kultur
12. juni 1997

*Orkestermusik Århus Symfoniorkester spiller musik i sommersæsonen. Ved den næste koncert spilles værker af Stravinsky, Mozart og Verdi. Llubka Biagioni dirigerer.
I aften torsdag den 12.6. kl. 19.30 i Marselisborghallen.

*Debutkoncert Slagtøjsspilleren Kasper Thiesson har debut i København i denne uge. Ved koncerten har Thiesson valgt at uropføre værker af Lars Klit, Anders Koppel og Michael Bönsdorph. Derudover spiller han værker af Xenakis, Miki og Cage.
Fredag den 13.6. kl. 20 i Den Anden Opera.

*Vokalmusik Dirigenten Bo Holten og hans vokalensemble Musica Ficta synger i Ringsted og København. Organisten Jens E. Christensen medvirker. Overskriften for koncerten er "Den store fornyelse i Carl Nielsens sidste år". De centrale værker ved koncerten er Tre Motetter (kor) og Commotio (orgel).
Lørdag den 14.6. kl. 19.30 i Sct. Bends Kirke i Ringsted, og søndag den 15.6. kl. 20 i Vor Frelsers Kirke, Christianshavn.

*Dødsmesse Tivolis Symfoniorkester og Tivolis Koncertkor under dirigenten Hartmut Haenchen opfører Verdis Requiem. Solister: Luba Orgonasova, Canonici, Graciela Araya og Stephen Milling.
Lørdag den 14.6. kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal. Koncerten gentages mandag den 16.6. kl. 19.30.

*Kammermusik Århus Sinfonietta spiller musik af den franske komponist Olivier Messiaen. Ved den næste koncert spiller ensemblet bl.a. Kvartet til Tidens ende. Desuden spilles musik af den danske komponist Mogens Winkel Holm.
Lørdag den 14.6. kl. 16 i Den gamle By, Helsingør Theater, Århus.

*Tivoli Den unge pianist Nikolaj Koppel spiler med Tivolis Symfoniorkester under dirigenten Henrik Vagn Christensen. På programmet står Prokofievs Klaverkoncert nr. 1.
Onsdag den 18.6. kl. 19.30 og 21.00.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her