Læsetid: 2 min.

LIVEMUSIK

19. juni 1997

*Gigandhi er et af de førende herhjemme, når det gælder blandingen hardcore, metal og techno, og gruppen er på vej i studiet for at indspille efterfølgeren til den anmelderroste Rafflesia, hvor også indiske klange kunne høres.
Torsdag den 19, Stengade 30, Kbh.

*Scared Of Chaka spiller amerikansk punk med foden på gaspedalen, som The Dickies på amf. Opvarmning ved det legendariske kvindelige danske hardcore-band Nonoxinol 9.
Fredag d. 20, Stengade 30, Kbh.

*Klimax stammer fra Cuba, og det 13 mand store orkester spiller op til dans med deres hidsende salsa. Opvarmning ved Grupo Clave.
Fredag d. 20, Store Vega, Kbh.

*Chillumklud Group + Schaup Tjey Førstnævnte septet har med deres hittepåsomme og originale blanding af show, sjov og hits skabt sig et navn som kultband, mens det 8 mand store Schaup Tjey spiller totalteatralsk, frygtindgydende, dansevenlig hardcore-dansktop-poprock - på dansk!
Fredag den 20, Pumpehuset, Kbh.

*Repeatles har sat sig for at opføre Beatles lp'er kronologisk, og er nu nået til Help, der opføres i sin fulde længde medsamt strygekvartet, så gruppen kan levere "Yesterday" som den skal lyde.
Fredag d. 20, Mantziussalen i Birkerød, kl. 20.

*Earth, Wind & Fire spiller på 5-øren kl. 19.30. Bandet har rødder tilbage til 70'ernes amerikanske R&B-scene, og anført af Maurice White stod gruppen for nogle af periodens mere memorable hits. Fra kl. 14 kan man desuden høre danske navne som Millfield feat. Pia Trøjgård, Juice og King Kane.
Lørdag d. 21, 5-Øren, Amager Strandpark.

*Propdenoppop-Klop ovre i Stengade 30 fortsætter traditionen med jul i juni. Her bliver både mulighed for at høre et mandekor fremføre julesalmer, de pilskøre Escaping From The Zoo, technobandet The Happy Hiker Girls samt aftenens hovednavn, Twang, som blander techno, jazz, rock, pop, avantgarde og swing med helt uforudsigelige resultater.
Lørdag d. 21, Stengade 30, Kbh.

*Kiss kommer til byen med deres kanonstore lyd- og lysproduktion. Et af 70'ernes mest populære rockbands i den tunge ende, har gruppen ikke mistet taget i sit publikum. Opvarmning ved de noget mindre danske navne Passion Orange og Straws, de tidligere Strawberry Slaughterhouse.
Lørdag den 21, Valby Idrætspark.

*Djembe fejrer 5 års fødselsdag. Djembe er et kulturtidsskrift med vægten lagt på verdensmusik, især den afrikanske. Aftenen starter klokken 18 med buffet - bordbestilling på 35 36 20 09 - og fra kl. 19.30 går det løs med African Drum Connection, der afløses kl. 21 af Kid & The First People fra Malawi.
Lørdag d. 21, Krudttønden, Kbh.

*Celine Dion tilhører tidens meget populære kvindestemmer, og hendes pladesalg giver hende adgang til samme liga som f.eks. Mariah Carey og Whitney Houston, men hun er generelt et mere spændende bekendtskab end de to hyæner.
Søndag d. 22, Parken, Kbh.

*Faith No More gæster byen efter deres seneste og sjette udspil, "Album Of The Year". Gruppen gør sig i hård rock med rap-elementer.
Onsdag d. 25, Lille Vega, Kbh.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu