Læsetid: 2 min.

TEATER

19. juni 1997

*Garbage, the City and Death Temmelig uskadelig - sådan virker Cantabile 2's performancetolkning af Fassbinders 1975-skandale og dermed langt fra Klaus Hoffmeyers legendariske på Mammutteatret i '86. Trods veldefinerede opsætningsintentioner og gruppens pirrende blanding af indlevelse og udlevering er resultatet støvsuget for Fassbinders socialrealistiske protest og farlighed.
Instr.:&scen.: Nullo Facchini. Kost.: Sussi Jensen. Kalejdoskop, Nørrebrogade, t. 21. ds.

*Ørkenens sønner II
Fisse-fisse-fez-fez
Ørken-drømme-ses-ses
Topløs-Pilmark-flot-råt
Fjumre-Kofoed-snot-godt
Fjerte-Reher-puh-ha
Harem-Olsen-hov-sa
Tekst&indstud.: Sønnerne. Bellevue Teatret t. 20. juli, derefter turné

*Helsingør Revyen 1997 En revy om helt grundlæggende komiske sammenstød. Gang på gang kørt langt hinsides det forudsigelige, langt ud over kanten. Med sikker smag har Lisbet Dahl raget til sig af skuespillere - Thomas Mørk, Ditte Gråbøl, Claus Ryskjær & Henrik Lykkegaard - hvis humor og timng ligner hendes og - som hun - tør give los og gå planken ud. Det er frem på sæderne for at give sig selv lov til at skrige af grin.
Tekst: Carl-Erik Sørensen, Peter Møller-Holst m. fl. Scen.: Klaus Kristensen. Helsingør Sommerteater t. 30. aug.

*Mogenstrup Revyen Årets trio - Mette Marckmann, Finn Nielsen & Jacob Morild - kan det hele. Synge og parodiere, ikke mindst sig selv. Hvorved de gør flere af teksterne bedre, end de i virkeligheden er. Arne Forchammer har instrueret med præcision; alligevel er der for mange numre, der hverken vil noget særligt - eller kan noget særligt.
Test: Instruktøren, Jesper Malmose o. a. Kapelm.: Jørn Bonde. Mogenstrup Kro t. 6. sept.

*Direkte i dørken Klassisk cabaret med begavede sange og dialoger fra den ægteskabelige slagmark - udspillet mellem Gunvor Reinberg og Henrik Weel. Reinbergs tekster flyder let, er moderne og mundrette og rammer ind i imellem ind i brilliante rim. Godt selskab, professionel underholdning og en stak fine sange.
Mus.: Stuart Goodstein. Café Liva, t. 12. juli

*Cirkusrevyen 1997 - kun tradition, ingen fornyelse. Her spilles, som man spillede sidste år og året før. Hvor sjovt blir det en almindelig dansk bakkeaften, hvor det er småkoldt og hvor branderterne er søgt indenfor?
Tekster: Carl-Erik Srensen, Adam Price, Per Møller Holst o. a. Instr.: Steen Springborg. Scen.: Michael Puggaard-Müller.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu