*Havebilleder er Sophienholms store sommersatsning. Her kan ses 90 malerier og tegninger af danske haver. Det er gensynets glæde, men hvilket gensyn! Det er Skagensmalerne, Fynboerne samt rækken af mere individuelle profiler som L.A. Ring og Søren Hjorth Nielsen, udstillingen koncentrerer sig om.
Nybrovej 401, Dagl. 11-17.To. 11-21. Omvisn. hver torsd. 19:30. Til 3. aug.
*Kom maj du søde milde hedder en udstilling med elever fra professor Claus Carstensens malerskole ved Kunstakademiet. Det er kunstnere, der - på trods af deres elevstatus - allerede har 'gjort' sig i offentligheden som: Kaspar Bonnén, Bjørn Pierri Enevoldsen, Suzette Gemzøe, Mette Ramløv, Tal R., John Kørner, Jasper Sebastian Stürup, Adam Saks m.fl.
Galerie Mikael Andersen, Bredg. 63, Kbh. Ti.-fr. 12-17, lø. 10-14. Til 29. jun.
*Exit er titlen på en udstilling med 29 dimittender fra Det kgl. Danske Kunstakademi.
Kunstforeningen, Gammel Strand 48, Kbh. Ti.-sø. 11-17, sø. 11-17. Til 15. jun.
*Peter Martensen og Pontus Kjerrman, maleren og skulptøren, udstiller sammen i den smukke bondegård, Galleri Brantebjerg, i Odsherred. Deres værker kan ses fra på lørdag kl. 15-18.
Nakke Nord 65, 4500 Nykøbing Sj. Dagl. 11-19. Til 10. jul.
*Søren Elgaard udstiller nye cityscapes med titlen Spejling.
Århus Kunstbygning. J.M. Mørksg. 13, Århus C. Ti.-sø. 10-17. Til 15. jun.
*Sommerkavalkade Det hippe Galleri Tommy Lund i Odense viser værker af kunstnerne Peter Bonde, Nils Erik Gjerdevik, Peter Holm, George Korsmit, Eva Larsson og Ann Lislegaard.
Vindeg. 73. Ti.-f. 12-17, lø. 11-15. Til 5. jul. Åbner 6.6. 18-20.
*Jorn til folket Asger Jorn, udvalgte værker 1935-72 er en udstilling, der markerer 25-året for Nordjyllands Kunstmuseum. Udstillingen er arrangeret af Jorn-eksperten, billedkunstneren m.m. Erik Steffensen.
Nordjyllands Kunstmuseum, Ålborg. Ti.-sø. 10-17. Jul. og aug. også åbent mandage. Til 24. aug. Åbner på tirsdag.
*Sommerevenet Traditionen tro er den årlige skulpturudstilling i Veksølund åbnet med deltagelse af 22 billedhuggere, unge som gamle.
Veksølund, Kirkestræde 6, Veksø. Ti.-fr. 13-17, lø.sø. 10-17. Til 21. sep.
*Skulpturen er også i fokus i Galleri Susanne Ottesen. Her udstiller den biennaleaktuelle Kirsten Ortwed sammen med Bjørn Nørgaard og Martin Erik Andersen.
Gothersg. 49, Kbh. Ti.-fr. 10-13 & 14-18, lø. 11-15. Til 5. jul.
*Exogen er et billedkunstprojekt, hvor billedkunsten samarbejder med specialister fra forskellige fagområder. Udstillingerne kan ses bl.a. i Molekylærbiologisk Institut, i Matematisk Institut m.v. Billedkunstnerne er bl.a. Lars Mathiesen, Orlan, Henrik Plenge Jacobsen. I Nikolaj udstillingsbygning kan fås oplysninger om, hvor udstillingerne foregår. Til 15. jun. Her har også en udstilling med Per Morten Abrahamsens kontroversielle fotografier af kendte danskere.
Nikolaj Plads, Kbh. Dagl. 12-17. Til 17. aug.