Læsetid: 2 min.

Bognyt

19. september 1997

*Bookerprisen kan i år gå til en af seks kandidater, som blev offentliggjort i denne uge. Den 51-årige Jim Crace er indstillet for Quarantine, der dramatiserer Jesu fyrre dage i ørkenen. Nordireren Bernard MacLaverty nomineres for Grace Notes om en katolsk komponist og ugift mor, der skaber et musikalsk mesterværk udløst af sorgen over faderens død. The God of Small Things er en debutbog, skrevet af den indiske arkitekt og filmdesigner, Arundhati Roy. Hendes hovedperson er en lille pige, en siamesisk tvilling, og romanens temaer er angiveligt afvisning, besættelse og tab. "Et psykologisk tværsnit af en midaldrende engelsklærer, der udstiller de skumle bidder af sin misantropiske psyke i et simpelt plot". Således The Guardians karakteristik af Tim Parks' Europa, den fjerde nominerede bog. De to sidste er The Essence of the Thing af Madeleine St John og The Underground Man af Mick Jackson, som er historien om en excentrisk hertug. Madeleine St John er feltets absolutte overraskelse. Hun er over 60 år gammel - hvor meget over afslører hun ikke - australier, og har skrevet en roman om et ægteskabs opløsning, der ved sin fremkomst fik skudsmål som "klichefyldt" og "det sidste ord hvad angår banalitet" med på vejen fra flere anmeldere. Til gengæld er en af storfavoritterne, Ian McEwans Enduring Love ikke på listen.

*Norman Mailer har ligesom Bookerpris-kandidaten, Jim Crace, også begået en bog om Jesus, The Gospel of the Son. Ifølge anmeldelsen i Times Literary Supplement befinder hans fortolkning af Kristus sig tæt på Thomas Aquinas'.

*L&R vil sætte litteratur på danskernes kalender: "Her er et spot på 53 forfattere, der siger deres læsere en masse," står der således kan man læse i forordet til Lindhardt & Ringhofs bud på kalenderåret 1998, kalenderen Læselyst, der på hvert opslag bringer et forfatterportræt med billede og minibiografi. Året igennem noteres desuden forfatterfødselsdage - foruden mere traditionelle kalenderoplysninger. Det mest utraditionelle ved kalenderen, der er redigeret af Elsa Gade, er imidlertid, at det intetsteds nævnes med så meget som ét ord, at alle omtalte forfattere er kvinder. Ganske raffineret!

*Kierkegaard fremkaldt? En Fremkaldelse af Kierkegaard kalder den amerikanske professor David Cain sin tosprogede coffee-table bog fra Reitzel. Umiddelbart virker det snarere, som om det er København og omegn, der er blevet fremkaldt. Bogen er fyldt med traditionelle firefarveskud. Til Turistforeningens held har Kierkegaard sat sine ben de fleste dekorative steder i indre by, men hvor ligner altså Nyhavn og Gråbrødre Torv dog sig selv fra postkort. Der er suppleret med Gilleleje og nogle skud fra Jylland, specielt Sædding, Kierkegaard-familiens jyske hjemstavn, hvor Sørens far forbandede Gud, og hvortil Søren selv i 1840 foretog en "pilgrimsrejse". Ideen er da god. Men tænk hvis forlaget havde sat en begavet tegner på opgaven!

Redigeret af
Karen Syberg

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu