Læsetid: 2 min.

Bognyt

5. september 1997

*Årets kvinde i Sydafrika, bibliotekaren Ester Sibanyoni, taler i dag på den store, årlige bibliotekskongres i Bella Centeret. Hun fik den ærefulde titel for sit utrættelige arbejde med at etablere det første bibliotek i sit område i byen Pretoria. Hun var desuden den bibliotekar, der leverde bøger til Nelson Mandelas jurastudium under dennes ophold på fængselsøen Robben Island.

*Timothy Leary døde på on line. Forfatteren og LSD-fortalerens død for nogen tid siden kunne følges på Internette. Han sendte daglige bulletiner om sin tilstand ud på det, han opfattede som fremtidens medium. Bogen er dog ikke helt død endnu. Design for dying hedder en ny, som er udkommet i USA om netop Learys Internet-død.

*Forfatter-festival igen - om præcis en uge vil der igen være forfatterfestival i Nansensgade i København med et stort program af oplæsenmde digtere fra Thomas Boberg til Christina Hesselholdt og Muniam Alfaker. Desuden er der udstilling og musikalske indslag, bl.a. Jens-Martin Eriksens orkester. Hertil gæster fra poesifestivalen i Malmø.

*24 lyrikere fra 15 lande deltager i Poesidagene i Malmö fra i morgen til 12. sept. Lasse Söderberg er konferencier. Et arrangement på åbingsdagen har Inger Christensen som gæst under overskriften Gud har inte skapat hela Danmark.

*Inger Christensens digtsamling det, der i 1969 blev en stor bestseller udkommer om en uge i sin femte udgave hos Gyldendal, en paperback til 125 kr.

*Jens Thorhauge, der er direktør for Danmarks Biblioteksforening, er af kulturministeren udpeget som direktør for den nye biblioteksstyrelse fra den 1. oktober. Han skal dels rådgive regeringen i biblitekstspørgsmål, dels får han ansvaret for en kommende modernisering af Statens Bibliotekstjeneste.

*Den Litterære Institution uss findes i Viborg, og uss betyder 'under stadig skælven'. Dens opgave er at fremme bogens og litteraturens vilkår. I år holder den seminar sidst i oktober - denne gang om teater og dramatik. Peter Seeberg byder velkommen, og bl.a. deltagerne er vore kritikere Jette Lundbo Levy, Anne Flindt Christensen og Erik Skyum-Nielsen.

*Litteratur på scenen er en projektgruppe ved Husets Forlag i Århus, som 17. sept. præsenterer Forfatterskolen ved et offentligt arrangement. 7. okt. føler Jan Sonnergaard, Peter Adolphsen og Tore Ørnsbo og den 11. november optræder Peter Laugesen og Klaus Lynggaard.

*Dansk Forfattercentrum er et nyt formidlingsbureau, som er oprettet af Danske Skønlitterære Forfattere sammen med Statens Litteraturråd. Forfattercentrum vil være økonomisk og praktisk behjælpelig med afholdelse af oplæsningsarrangementer overalt i landet. F.eks. støttes en eftermiddag med Kirsten Thorup, Kirsten Hammann og Helle Helle næste fredag i Studenterhuset i Odense.

Redigeret af
Kristen Bjørnkjær

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu