Læsetid: 4 min.

Omskåret af uliderlig lægesekretær

Virtuel sex i K. B. Hallens pornomesse endte i skumslukkerorgie
25. september 1997

Den 24. september 1997 klokken 14.42 satte min pik sig fast i virtual reality pornofonen ved stand 98 på K. B. Hallens sex og erotik-messe.

Som Forbifartens udsendte medarbejder følte jeg, det var min forbandede pligt at prøve tingene af, både for læsernes skyld og for at stille min egen nysgerrighed. Så jeg gik ind i kabinen og trak bukserne ned og stak tissemanden ind i den sorte latexkusse.

"Av," sagde jeg.

"Tag VR-brillerne på," sagde den formentlig 55-årige tidligere arbejdsløse lægesekretær, der passede apparatet.

"Jeg har taget VR-brillerne på," sagde jeg, "og jeg har stukket tissemanden ind i den virtuelle fjams. Men det gør ondt."

"Umuligt," sagde damen, "den virtuelle vagina er fremstillet af blød latex og er forsynet med en fugtig engangshinde. Så snart du får rejsning går programmet i gang, og du mærker de karakteristiske, stimulerende ilinger i penis. Du kan regulere klimaksintervallet på den rosa knap." "Av," sagde jeg, "det gør ondt. Jeg kan ikke få rejsning."

"Er du potenshæmmet?" spurgte damen. Hun lød stadig venlig, men lunten var kort; som enhver velopdragen tidligere lægesekretær var hun konstant på nippet til at miste tålmodigheden og give mig det glatte lag.

"Nej," sagde jeg, "gummiskeden har suget sig fast om penis rod." "Man kan justere sugeevnen på kontrolpanelet," sagde hun, "det er lissom en fitness-maskine."

"Det virker ikke," sagde jeg.

"Nå. Så tag et fast greb om skeden og træk den af," sagde hun.

"Umuligt," sagde jeg, "skeden har suget sig helt fast."

"Det er meningen du skal erigere, så går lubrikationen i gang."

Jeg gloede ind i VR-brillerne. Jeg så et svagt omrids af en nøgen kvinde der nærmede sig, med noget der lignede en persillehakker i den ene hånd. Jeg lukkede øjnene og tænkte på Tina Riising, men jeg kunne ikke få rejsning. Normalt er det ellers ikke noget problem, men den virtuelle vagina havde bidt sig fast inde ved roden. Det mindede om at "sidde fast" i en lynlås. Jeg er ikke nogen piwskid, men det her gjorde faneme ondt. Meget ondt. Jeg prøvede at nulre glansen. Det gav et stik af smerte, som om strengen sprang. "Av!"

"For helvede da osse," sagde den tidligere arbejdsløse, nu selvstændigt erhvervsdrivende og trak det sorte forhæng til side. Hun slukkede for computeren og trak i et par ledninger. "Du kan tage den af nu," sagde hun, "skynd dig. Folk står i kø udenfor." Jeg trak i latexfissen, vred den til begge sider og kom spyt på hænderne og gned ved mundingen, men der var ikke noget at gøre. Den elektroniske skede havde bidt sig lige så fast som et opsving. Kvinden tog et fast greb i kussen, med begge hænder, og trak til. "Aaaa..av!"

"Det var filens," sagde hun, "den sidder fast."

"Det er jo det jeg siger."

"Det var meningen, du skulle have rejsning før du tog den på," vrissede hun. "Det blev der ikke sagt noget om," sagde jeg, "hvis jeg ikke kommer ud af det her med 100 pct. førlig penis, så lægger jeg sag an."

"Godt," sagde hun, "vi samarbejder. Ingen panik. Det er vigtigt, du får rejsning. Så går smøringen i gang og skeden slapper lissom af. Hvad tænder du på?"

Jeg tænkte: Alt andet end selvstændigt erhvervsdrivende pornoimportører, der lugter af franskbrød med rullepølse og rå løg og øl ud af munden. Men jeg sagde ikke noget. Åååååå! Damen trak op i sin nederdel og kærtegnede sine fede lår. Hun stønnede "å knep mig," men det lød ikke autentisk, og selv om jeg kneb øjnene sammen i det i forvejen svage lys i kabinen, og forestillede mig at det var Tina Riising der stod splitternøgen foran mig, blev jeg ikke ophidset, og jeg fik ikke rejsning.

"Knep mig," hviskede hun og åndede løgringe og øl ind i mit ansigt, "å, tag mig, dumme dreng...ååååååå!"

"Det nytter ikke," sagde jeg, "den er stadig væk slap."

Nu var hun gal. For det første var jeg godt i gang med at spolere hendes og hendes mands fremtid som selvstændige erhvervsdrivende tidligere arbejdsløse lægesekretærer, med import af sindssvagt dyre elektroniske hjælpemidler til afdankede Hellerup-millionærer og egen stand i K. B. Hallen; for det andet havde jeg såret hendes kvindelige stolthed. Hun flåede kabinens forhæng til side og råbte: "Karl Åge!" I hundredvis af småliderlige messegæster vendte sig mod os og trak hen imod ulykkesstedet. Den dæmpede muzak standsede. Fra et fjernt hjørne af hallen kom en lavstammet mand med ølmave vraltende med en skumslukker. Karl Åge. Mens folk stimlede tæt sammen omkring os tog Karl Åge snablen af skumslukkeren og rettede den mod det sted, hvor mit molestrerede lem forsvandt i latexkussen.

"Nu kommer Karl Åge!" sagde damen.

"Giv agt!" råbte Karl Åge og sprøjtede. Det stod i kaskader fra ham mens folk hvinende trådte nogle skridt tilbage. Jeg begyndte at lave samlejebevægelser for at vriste mig fra af helvedesmaskinen, og endelig, med et lille svup, løsnedes mit lem. Med bukserne nede om anklerne skvattede jeg om i pløret, hvor jeg ledte efter min forhud mens Karl Åge og hans kone gav førstehjælp til det sindssvagt dyre virtual reality udstyr. Folk klappede.

Jeg trak bukserne på og vraltede hen i Bøsse-Bents minutnøglebar og fik for 100 kr. smedet en nøglering af min forhud. Så jeg vil ikke sige, jeg ikke fik noget med hjem fra sexmessen, på den anden side er der intet nyt under pornosolen ud over en omskåren version af det gode gamle slogan: Hvorfor lave venstrehåndsarbejde, når man kan bruge den højre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu