Kultur
16. oktober 1997

UDSTILLING
*Luk øjnene og fold ørerne ud er en sanseudstilling for børn i Portalen. Udstillingen er arrangeret af Bibi og Thomas Winding.
Portalen i Greve ved Hundige Station. Ti.-sø. 10-17. Til 14. dec.

*Hjernegodt På børneudstillingen Hjernegodt kan man kan gå på opdagelse i syv rum. Her demonstreres det, hvordan hjernen fungerer på en poetisk og sanselig måde. Henvender sig til børn mellem 5 og 12 år.
Øksnehallen, Halmtorvet 11, Kbh. Åben alle dage 11-18. Til og med på søn.

*Lyst og tomhed er en udstilling med 12 nutidige japanske fotografer. Titlen understreger dobbeltheden i den japanske kultur: På den ene side seksualiteten, der med påvirkningen fra Vesten er under opbrud i dagens Japan, på den anden side tomheden, som henviser til såvel den buddhistiske tomhed og tidløshed som til den omsiggribende fremmedgørelse, der præger nutidig japansk kultur. Desuden kan ses udstillingen Skjulte billeder med dansk kunst, erhvervet af institutionerne rundt om i landet. Og så er der dømt efterårsferie på Arken, hvor man indtil på søndag kan fare vild i den røde labyrint, møde den store Bastian, Boris Barnemorder eller Askepot.
Arken i Ishøj. Ti.-sø. 10-17, on. 10-21. Til 2. nov.

*Kunstnernes Efterårsudstilling åbner på lørdag kl. 10.00 i:
Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Plads, Kbh. Dagl. 10-17. Til 2. nov.

*Hindsbo og Hansen Maleren og grafikeren Sys Hindsbo udstiller sammen med keramikeren Bente Hansen i:
Clausens Kunsthandel, Toldbodg. 9, Kbh. Ma.-lø. 11-17. Åbner i dag kl. 15-18. Til 15. nov.

*Malene Landgreen I morgen åbner en udstilling med nye malerier af denne kunstner, der demonstrerer sin evne til at fylde lærrederne med livfulde og poetiske gesti.
Galleri Søren Houmann, Borgerg. 36, ST. Kbh. Ti.-fr. 13-18, lø. 11-14. Til 23. nov.
nCivilisationskritik Den britiske installationskunstner, Mike Nelson, udstiller sine civilisationskritiske værker under titlen The Amnesiacs. Det er navnet på en motorcykel-klub, hvis medlemmer gennemstrømmes af en følelse af social og politisk utilfredshed.
Galleri Campbells Occasionally, Gothersg. 167, Kbh. Lør.-sø. 13-17. Åbner i morgen kl. 20.00.

*Drachmann og Koester Holger Drachmann på Bornholm og Skagen hedder en udstilling, der for første gang siden 1908 viser maleren Drachmann i fuld figur. Han malede hele sit liv ved siden af at digte. For nylig modtog Joachim Koester Elna og C. T. Hollesens legat på 40.000 kr., og i den anledning viser han installationen 'Set Up' fra 1992 og collagen 'from one minut to another'.
Kunstforeningen, Gl. Strand 48, Kbh. Ti.-sø. 11-17. Til 16. nov.

*Peter Holst Henckel undersøger på udstillingen Phantoms of Liberty med afsæt i Buñuels film af samme navn betydningen af den kunstneriske, den personlige og den politiske frihed.
Specta, Peder Skramsg. 13, Kbh. Ti.-f. 12-17.30, lø. 11-14. Til 31. okt.

KLASSISK

*Sjældenheder Odense Symfoniorkesters nye chefdirigent, Jan Wagner, vil ikke kun satse på det kendte. Det skriver orkestrets informationschef i en pressemeddelelse. Ved næste koncert spiller Wagner derfor Mozarts
Ouverturen til Teaterdirektøren, Schuberts Symfoni nr. 3 og Schönbergs Pelleas og Melisande.
I aften kl. 20 i Odense Koncerthus, Carl Nielsen Salen.

*Torsdagskoncert Radiokoret og organisten Niels Henrik Nielsen er på scenen i aften. Koret synger motetter af Brahms, og Niels Henrik Nielsen spiller Fantasi af Hartmann. Kor og organist opfører også Kodálys Missa brevis fra 1942.
I aften kl. 20 i Radiohusets Koncertsal.

*Tidlig musik Sopranen Pernille Bruun og Ensemble Fiori Musicali spiller musik af Loeillet, Händel, Loeillet de Gant og Johann Christoph Pepush. Arrangøren er Center for Historisk Musik.
Søndag den 19. kl. 16 i Hans Egede Kirke på Østerbro.

*Opera Den Jyske Opera opfører Giuseppe Verdis La Traviata. Aarhus Symfoniorkester spiller. Den Jyske Opera Kor synger. Musikalsk ledelse: Peter Ernst Lassen. Iscenesættelse: Kasper Holten. Scenografi og kostumer: Steffen Aarfing.
Mandag den 20. kl. 20 i
Musikhuset Aarhus, Store Sal.

*Sjællænderne Den tyske sopran Sigune von Osten er solist i Alban Bergs Sieben frühe Lieder, når Sjællands Symfoniorkester spiller næste koncert. Heinrich Schiff dirigerer Berg plus Mozarts Symfoni nr. 36, Weberns Vier Lieder og Schuberts Symfoni nr. 8 (Den ufuldendte).
Tirsdag den 21. kl. 19.30 på Osted Fri- og Efterskole. Onsdag kl. 19.30 i Tivolis koncertsal. Torsdag kl. 19.30 på Frederikssund Gymnasium.

*Paris Det Jyske Ensemble spiller fransk musik sammen med sopranen Eva Hess Thaysen. Komponisterne hedder Stravinsky, Milhaud, Roussel, Saint Säens, Delibes og Duruflé.
Tirsdag den 21. kl. 19.30 i Paletten, store sal, Viborg. Onsdag den 22. kl. 19.30 på Hotel Aalborg, Thisted.

LIVE MUSIK

*Love Shop, alle raske piger og drenges favoritband, drager på én af deres alt for få turnéer udi det danske land. Med sit hidtil stærkeste album i bæltet - det fænomonale GO! - er der virkelig grund til at glæde sig, når de når netop din by.
To. Studenterhuset, Ålborg, fr. Huset, Århus og lø. Tante Olga, Randers.

*David Holmes er en af tidens store elektroniske troldmænd, meget efterspurgt som både remixer og DJ. Desuden er han en kompetent technomusiker, hvis seneste album med den bizarre opfordring, Let's Get Killed, har fået mange roser med på vejen. Aftenen skulle byde på summen af hans kunnen.
To. Stereobar, Kbh.

*Peter Belli er og bliver dansk rocks grand old man. Og det er netop i den kapacitet han stiller op til noget så sjældent som en decideret koncert med alle De Nye Rivaler, inkl. blæsersektion, Halfdan E på sampler samt sønnike Michael på support vox.
To. Store Vega, Kbh.

*Strawberry Slaughterhouse + Ibens + Ruby
Fruit Jungle Tre af de mere lovende navne fra den danske undergrund samlet på ét sted samme aften må siges at være et usædvanligt godt tilbud.
To. Huset, Århus.

*Porcelain + Laundromat Her er to bands, som endnu ikke er kommet op fra undergrunden, men som begge gør sig i melodisk og stilsikker såkaldt alternativ rock - omend det alternative efterhånden har dannet norm.
To. Stengade 30, Kbh.

*Crunchy Frog er et københavnsk pladeselskab, hvis i alt fire grupper stiller op til en ordentlig koncert. THAU er hovednavnet med deres tre albums samt utallige turnéer på bagen, mens Tothe International er en aflægger heraf. Naked gør sig i dyster lo-fi, mens Learning From Las Vegas er en spids mere traditionelle, med et sikkert greb om den klassiske sangskrivning.
Fr. Forbrændingen, Albertslund.

*Bastians Fraktalhelvede En utraditionel optræden ved multimusikeren Peter Bastian, der både vil fortælle om samt demonstrere, hvordan han har skabt ny musik i samspil med et matematisk/ fysisk computerprogram.
Lø. Byggeriets Hus, Godthåbsvej 33, Kbh.

*Chris Cacavas er mester indenfor den genre man kalder 'ørkenrock', og med en fortid i bands som Green On Red, Dream Syndicate og Giant Sand vil man forstå at han ikke er hr. hvem-som-helst.
Lø. Huset, Århus.

*Antonio Jero fra Jeréz de la Frontera er en kompetent og veloplagt flamencoguitarist, som københavnerne tidligere har stiftet bekendtskab med. Desuden vil den dansk-spanske trup Familia Andrades samt truppen Flamenco Vivo kunne opleves.
Sø. Copenhagen JazzHouse.

*Levellers er et moderne folkrockband fra England, som var vildt populære for et par år siden, men hvis stjerne har været en smule for nedadgående på det sidste - ikke desto mindre er der tale om et heftigt og effektivt liveorkester.
Ma. Pumpehuset, Kbh.

*Jewel er en moderne singer/songwriter, der har opnået superstjernestatus i USA uden dog at kunne cracke det danske marked. Hun kan opleves alene med sin akustiske guitar og sangene fra sit debut- og gennembrudsalbum.
Ti. Lille Vega, Kbh.

TEATER

*Svinedrengen En fornøjelig affære med over et halvt hundrede eventyrligt udklædte børn i rappe musicalnumre, trods rigeligt med økologisk korrekthed i teksten.
Instr.: Ulla Jessen. Mus.: Jens Krøyer. Det Ny Teater t. 19. ds (4-12 år)

*Jagten på urmennesket En 'science fiction thriller' om ikke at høre til nogen steder og en fremtidsvision af de mere pessimistiske. En sund øjenåbner for teenagerne og med fremragende spil i Kim Nørrevigs futurisme-stilisering.
Af Eva Mannov & Bo Bertram. Comedievognen på Broscenen, Kbhn. t. 26. okt. (12-16 år)

*Den hemmelige have Fortryllende dramatisering af Frances Hodgson-Burnetts roman og en sand pigegyser, hvis spænding kræver skolealder. Forestillingen funkler i Henriette Holm-Nielsens instruktion, der spænder hovedpersonens imponerende handlekraft ud mod tilskuernes fantasi.
Teatret Zeppelin, Valdemarsgade, Kbhn., t. 2. nov. (7-12 år)

*Privat skifte To søstres møde ved bodelingen efter moderens begravelse bliver til spiddende ord mellem mennesker, der gerne vil kommunikere, men som ikke altid kan. Anders Bodelsen vil fortælle lovligt mange historier på én gang og instruktionen reducerer til tider spillet til rent taleteater - alligevel fascinerer og pirrer forestillingen med sin dagligdags tone, scenografiske 'hverdagsmystik'.
Instr.: Emmet Feigenberg. Scn.: Lars Juhl.. Hippodromen, Folketeatret, Kbhn.

*Allergi-trilogi "Jeg kan ikke få vejret..." og det er der ifølge Claus Flygare og Paul Simon efterhånden ingen, der kan. Flygares formidable monolog om allergi, der bliver til hypokondri, der bliver til hysteri, breder epidemien ud til en kritik af den måde vi indretter os på.
Instr.: Claus Flygare, Henrik Prip og Gerz Feigenberg. Scen.: Jan de Neergaard. Mammutteatret i Kanonhallen

*Pinafore Stykket fra 1878 handler om det rene ingenting, er totalt blottet for social, historisk, litterær signifikans. Men det præsenteres med et sprudlende overskud af løvefødder og gesvejsninger og man skal have et hjerte af sten, for ikke at blive lokket ind i dette labsurde eventyr.
Af Gilbert & Sullivan. Overs.: Jens Louis P. Instr.: Per Pallesen. Scen.: Nna Schiøttz. Kapel :James Price. Folketeatret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her