Læsetid: 7 min.

Guide

2. oktober 1997

UDSTILLING
*Louisiana Ny kunst fra Danmark og Skåne er titlen på en udstilling med værker af 52 kunstnere fra den dansk-skånske region. Udstillingen præsenterer et bredt spektrum af kunstværker fra forskellige generationer fra Sv. Dalsgaard til Ann Lislegaard.
Åbner på lør. Dgl. 10-17, on. 10-22, t. 8. feb.

*Beat Streuli er en schweizisk fotokunstner, bosat i Düsseldorf. Han fotograferer indbyggere i verdens metropoler, og på denne udstilling har han fotograferet i New York, London og Tokyo. Han zoomer ind på ansigterne, mens de urbane, slørede baggrunde transformeres til et stykke udefinerlig kultur-natur.
Galerie Mikael Andersen, Bredg. 63, Kbh. Ti.-fr. 12-17, lø. 10-14, t. 1. nov.

*Marco Evaristti undersøger i sin billedkunst socialitetens indre geografi - ofte v.h.a. hårdtslående readymades fra virkelighedens tabuområder. Nu åbner han i det nystartede Galerie Susanne Højriis udstillingen 'Talking Silence'.
Bredg. 63, 1. sal, Kbh. Ti.-fr. 13-17, t. 25. okt.

*Galleri MøllerWitt i Sønderborg udvider nu med en filial i Århus. Til åbningsudstillingen bidrager en række etablerede, yngre kunstnere med tilknytning til galleriet som f.eks. Peter Bonde, Peter Carlsen, Claus Carstensen, Jesper Christiansen, samt en række ældre navne som Sven Havsteen-Mikkelsen og K. R. H. Sonderborg.
Vesterg. 56A, Århus, Ti.-fr. 11.30-17.30, lø. 10-13. Åbner i dag kl. 15-17.30, t. 8. nov.

*Willumsen Pegasus og Tanagra. Antikken i J. F. Willumsens kunst og samling hedder en særudstilling, hvis tema dels er de antikke elementer i Willumsens kunst, dels de antikke værker i hans privatsamling.
Willumsens Museum, Frederikssund, dgl. 10-16. Omvisn. sø. kl. 14. Åbner lø, t. 30. dec.

*The Arrogance of Age hedder en udstilling sammensat af Per Kirkeby. Her vises sene værker af Braque, Picasso, de Kooning, Jorn, Schwitters og Eugène Leroy. Udstillingen indkredser "manglen på en specifik stil såvel som tegn på en malerisk forenkling", hvilket Kirkeby ser som en indikation af "en større viden og bevis på dybden af kunstnerens erfaring."
Galleri Faurschou. St. Strandstr. 21, Kbh. Ti.-fr. 11-18, lø. 11-14, t. 4. okt.

*Drachmann og Koester 'Holger Drachmann på Bornholm og Skagen' hedder en udstilling, der for første gang siden 1908 viser maleren Drachmann i fuld figur. Joachim Koester modtog fredag Elna og C.T. Hollesens legat på 40.000 kr, og i den anledning viser han installationen 'Set Up' fra 1992 og collagen 'from one minut to another'.
Kunstforeningen, Gl. Strand 48, Kbh. Ti.-sø. 11-17. t. 16. nov.

*Inge Ellegaard udstiller sine uhæmmede, kraftfulde, men samtidig klassiske malerier i:
Galleri Jespersen, Ny Vesterg. 9, Odense. Ti.-fr. 12-17, lø. 11-14, t. 25. okt.

*Anne-Suzette Sadolin udstiller nye malerier og tegninger med titlen 'Med dyrene bliver jeg tydeligere', inspireret af heste, der brød ind i hendes atelier og begyndte at male med gul maling med mulerne.
Galerie Zenit, Duev. 94A, Fredriksberg. Ma.-fr. 13-18, lø. 12-15. Åbner lø. 14-17, t. 25. okt.

KLASSISK
*Torsdagskoncert I aften kan De opleve en sværvægter i det 20. århundredes klassiske musik: Schönbergs monodrama Erwartung. Det er Radiosymfoniorkestret under Gerd Albrecht, der dirigerer. Sopranen Anja Silja synger Kvinden. Aftenen byder også på Schuberts Symfoni i C-dur.
I aften kl. 20 i Radiohusets Koncertsal

*Russisk musik Aarhus Symfoniorkester har besøg af dirigenten Takuo Yuasa. På programmet står Dvoraks Husitská ouverture, Tjajkovskijs Violinkoncert og Stravinskys Symfoni i tre satser. Christina Åstrand spiller violinsolo i Tjajkovskijs Violinkoncert.
I aften kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus, Store Sal.

*Andagt Kim Thinggaard spiller orgelmusik af Gade og Matthison-Hansen. Det sker ved en musikandagt ved frokosttid.
I dag kl. 12.15 i Bethlehemskirken, Åboulevard 8 i København.

*Kammermusik Henschel strygekvartet gæster Birkerød Kammermusikforening med Schuberts Strygekvartet nr. 8, Brittens Strygekvartet nr. 3 og Beethovens kvartet nr. 12.
I aften i Manziusgården i Birkeråd kl. 20.

*Debut Accordeonisten Frode Andersen debutterer fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Han er skolet af Mogens Ellegaard, Geir Draugsvoll og James Crabb. Ved debutkoncerten spiller Andersen værker af Peter Bruun, Ib Nørholm og Magnus Lindberg.
Fr. kl. 20 i Konservatoriets Koncertsal.

*Fransk musik Musikhistorisk Museum arrangerer koncerter i efteråret. Ved første koncert spilles musik af den franskmanden Francis Poulenc. Medv.: Jens Tofte Hansen (fagot), Thomas Horn (klaver), Svend Kragelund (horn), Thore Poulsen (klarinet) og Anne Due Sørensen (obo).
Sø. kl. 14 i Musikhistorisk Museum, Åbenrå 30, Kbh.

*Romantik Pianisten Bohumila Jedlickova og Stockholmkvartetten spiller på Frederiksberg: Schuberts Strygekvartet i D-dur og kvartetten i a-mol op. 29, samt Brahms' Klaverkvintet i f-mol op. 34.
Ti. kl. 20 i Brøndsalen, Det Danske Haveselskabs Have, Frederiksberg.

LIVEMUSIK
*Vildensky praktiserer en sjælden bastard i gadekrydset mellem folk, tung rock, støj og gale, danske tekster, som det kan høres på Århus-gruppens debut-cd Utyskme.
To., Lille Vega, Kbh., Lø., Forbrændingen, Albertslund

*Eggstone spiller sofistikeret melodiøs, både lethjertet og melankolsk guitarpop med afsmitninger fra jazz og easy listening. Svensk finurlighed og elegance.
To. Studenterhuset, Aalborg, lø., Musikcafeen, Århus

*Wombat er en dansk kvartet, der på instrumenter som ukulele, saxofon, olietønde, guitar og marimba finder inspiration i både skotsk folk, tyrkisk punk(!) og brasiliansk pop - uden at miste grebet om melodiøsiteten.
Fre. Copenhagen Jazzhouse.

*Spot 04 byder i år på et yderst ambitiøst program, et mekka af unge og lettere etablerede danske navne samt foredrag og workshops. Fredag: Polkapunk fra Düreforsög, Psyched Up Janis, flamencotriphop i Deepfried Toguma og konstellationen Jens Jørgen Thorsen maler, Vildensky spiller tungrock/ folk. Workshoppen "At skrive engelske tekster og komponere" med Lars Muhl og Psyched Up Janis' Sune Wagner samt Ole Reitov & Jamal Mahjoubs foredrag "Fra lokal kvalme til global inspiration". Lørdag: Duoen Puddu Varano, melankolsk indiepop fra Mew, technofolk fra Sorten Muld, elegant triphop fra Dicte og Technonatten, Miss Djax samt den elektroniske excentriker Bjørn Svin m.fl.
Fr og lø., Ridehuset, Århus

*Dj Mix Konkurrence er en mulighed for at opleve lovende, danske dj's demonstrere deres evner udi pladevending, scratch og sammenmixning. Som kransekagefigurer optræder nytænkere fra den New Yorkske hiphop-undergrund: Company Flow og den unge rapper Cage.
Lø., Lille Vega, Kbh.

*Smog består primært af sangeren og sangskriveren Billy Callahan, der formår at skabe minimale, originale, underdrejet humoristiske, men også melankolske og mørkrandede sange med rødder i folk og country.
Sø., Lille Vega, Kbh.

*Geneva er skotske og dyrker en sakral, højloftet guitarrock med den overjordisk smukt syngende Andrew Montgomery i centrum.
Ti., Pumpehuset, Kbh.

*Atari Teenage Riot er en hårdtslående krydsning mellem elektroniske breakbeats og trashpunk fra Berlin. I centrum finder man Alec Empire, der også gør sig indenfor den mere rendyrkede electronica, men her har fundet sammen med sangerne Hannin Elias og Carl Crack om en aggressiv, subversiv punkattitude.
On, Lille Vega, Kbh.

*Rickie Lee Jones kommer til Danmark med sit seneste album Ghostyhead, der viser at den amerikanske sanger/ sangskriver fortsat kan forny sig efter en karriere, som har fået hende udnævnt til både en ny Joni Mitchell og en popmusikkens Billie Holliday.
On, Pumpehuset, Kbh.

TEATER
*Pinafore Stykket fra 1878 handler om det rene ingenting, er totalt blottet for social, historisk, litterær signifikans. Men det præsenteres med et sprudlende overskud af løvefødder og gesvejsninger og man skal have et hjerte af sten, for ikke at blive lokket ind i dette labsurde eventyr.
Af Gilbert & Sullivan. Overs.: Jens Louis P. Instr.: Per Pallesen. Scen.: Nna Schiøttz. Kapel :James Price. Folketeatret.

*Morderenglen Oprindeligt en film af Bunuel om borgerskabets ucharmerende selvafklædning, forfald, opløsning. Stykkets største problem er, at det i sin afsløring af, hvad der foregår mellem ørerne på dette krakelerende borgerskab, i så høj grad følger de aktuelle konventioner indenfor det pæne teater. En misantropisk historie nøgent og brutalt scenograferet af Steffen Aarfing.
Af Karst Woudstra. Overs.: Harly Sonne & Vibeke Bjelke. Instr.: Vibeke Bjelke. Bety Nansen Teatret, Kbh.

*Biedermann og brandstifterne Hvilket betydningsrum kan denne efterkrigs(halv-)klassiker indgå i nu? I denne velspillede udgave forhindrer allegoriens - borgerskab og fascisme - stramme greb ikke stykkets egen konkrete stoflighed i at udfolde sig. Stramt og stiliseret indtrueret, men med plads til individuelle snørkler på de sociale 'karaktermasker'.
Ovs. & instr.: Carsten Bang. Scen.: Søren Glad. Jomfru Ane Teatret, Ålborg.

*Faust er død Et meget traditionelt tænkt lavbudgetstykke, hvis titel ikke dækker; det handler mere om kampen om virkelighedsbeskrivelser - bakket op af klassisk græsk kor. Den debuterende instruktør Christoffer Berdal balancerer med dødsforagt på grænsen mellem dyb alvor og ironisk lystspil-distance.
Af Mark Ravenhill. Ovs.: Ths. M. Dyekjær. Scen.: Marianne Nilsson. Mungo Park , Allerød,

*Værelse med sol Har mindelser om mange af Peter Asmussens tidligere stykker, hvis mennesker mistrives. Alle længes. Dramatikeren fortæller sin store livslængsel gennem tre historier fra det små og gammeldags, som viser sig at være én: den umulige jagt på kærligheden. Usentimentalt og konsekvent instrueret af Madeleine Røn Juul med Gyrd Løfquist i spidsen som seer, sandsiger og betragter, omgivet af tre eminente skuespillere: Puk Scharbau, Karen-Lise Mynster og Stig Hoffmeyer.
Scen.: Nina Flagstad. Kor.: Ann Crosset. Rialto Teatret, Kbh.

*Company Klart mere kalorierig end så mange af tidens musicals - men det er langt fra Sondheims bedste værk. Ålborg Teater giver den hele armen med begejstring, Men Companys historie er så temmelig hverdagslig og usikker på sit virkelige fokus og musikken er tilsvarende sparsomt tilmålt.
Overs.: Jesper Kjær. Instr.: Morten Hovmand. Scen.: Søren Glad. Mus. led.: Bent Lundgaard. Store Scene

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu