Læsetid: 6 min.

Guide

23. december 1997

UDSTILlING

*Corner har blandt sine faste medlemmer en kongerække af gode kunstnere, men forstår også at forny sig med nogle interessante gæster, i år: Jørn Bromann Andersen, Jens Bohr, Mogens Gissel, Thomas Kluge, Morten Skovmand og Steffen Tast. Der er endvidere et nyt medlem: Erik Lagoni og en mindeudstilling med Ulf Rasmussen. Men det absolutte scoop er en udstilling i udstillingen med den britiske 'London-skole-kunstner' Leon Kossof.
Charlottenborg, Kgs. Nytorv, Kbh. Åbner på lør 13-17. Dgl. 10-17, on. 7. og 14. jan. 10-19, t. 18. jan.

*Kaj Nyborg har arrangeret udstillingen 'pinpoint' med deltagelse - foruden af ham selv - også af installationskunstnerne Beat Zoderer fra Schweiz, tyskerne Stefan Saffer og Manuel Franke samt franskmanden Alain Bernardini. Udstillingens værker er alle i stor skala og skabt til udstillingsstedet.
Overgaden. Overg. Neden Vandet 17, Kbh. Ti.-sø. 12-18. Lukket mellem 23. dec. og 3. jan.,t. 1. feb.

*Al Taylor er en amerikansk installationskunstner. Hans kulturkritiske udstilling 'Full Gospel Neckless' kan ses i det hæderkronede Galleri Tommy Lund, der snart flytter til København.
Vindeg. 73, Odense. Ti.-lø. 11-17. Til 7. jan.

Hinsidan: I Malmø Kunsthal vises skulpturer af den schweizisk-amerikanske kunstner Not Vital. "I hans værker oplever man, hvordan form forvandles til natur og menneske til dyr." Man kan også se en udstilling med Esko Männikö. Den efterhånden kendte finske fotokunstner henter sine skæve og ofte humoristiske motiver fra de yderste områder af Finland, hvortil industrialiseringen endnu ikke er nået.
Dgl. 11-17, on. 11-22, t. 25. jan.

*Home Sweet Home er titlen på en anderledes udstilling, hvor galleriet har taget kundernes behov alvorligt: Galleriet er indrettet som prototypen på et smagfuldt hjem, proppet med kunst af galleriets kunstnere. Vi nævner i flæng: Elisabeth Tourbo, Martin Kippenberger, Erik Thommesen, Sonja Ferlov, Poul Gernes m.m.fl.
Galerie Mikael Andersen, Bredg. 63, Kbh. Ti.-fr. 12-17, lø. 10-14. Til 31. dec.

*Kunsten og arbejderen' er en udstilling med skulpturer af Stephan Balkenhol og Kristian Dahlgård.
Albertslund Rådhus. Alle dage 9-22, t. 18. jan.

*Palle Seiersen Frost er dansk-mexikansk kunstner, som er blevet kaldt 'papirets troldmand'. Han kan virkelig trylle med papiret, som hans hænder transformerer til skulpturer af en særegen skønhed.
Kastrupgårdsamlingen, Kastrupvej 399. Ti.-sø. 14-17, On. till. 19-21, t. 25. jan.

*Doris Luoghi Bloom udstiller i:
Museet på Sønderborg Slot. Dagl. 13-16. Til 8. feb.

*Oluf Høst - 'optakt til et museum' er titlen på en udstilling, som forsøger at indfange stemningen i det fore-stående nye Høst-museum, der åbner i Gudhjem til Sankt Hans. En del af værkerne på udstillingen vil indgå i museet, men der vises også værker, udlånt fra andre museer.
Brænderigården, Ridderg. 8, Viborg. Ti.-sø. 13-17, t. 1. feb.

KLASSISK

*Danmarks Radio Klassiske koncerter er der ikke mange af mellem jul og nytår. Til gengæld kan man hente mange gode oplevelser i radioen. Danmarks Radios P2 sender en varieret programflade i juledagene:
Torsdag kl. 21.35: Musikturisten i Bologna og Milano. Følg med på en guided tur med katolske helgenprocessioner, trompetkoncerter og kirkesang fra år 397.
Fredag kl. 20: Salzburg 97: Salzburg Festivalens leder Gerard Mortier fortæller i et interview om årets festival. Musik af Mozart og Haydn.
Lørdag: kl. 18.30: Don Carlos - direkte fra Metropolitan Operaen. Opera i fem akter af Guiseppe Verdi.
Søndag kl. 18.50: Det bedste fra 1997. Oplev klassiske højdepunkter fra året der gik.
Tirsdag kl. 22: Dirigenten Georg Solti. I programmet fortæller dirigenten om sit arbejde, og en række kunstnere fortæller om deres samarbejde med den temperamentsfulde dirigent.

*Mozart Den kendte komponists store 'græske' opera Idomeneo får nu for første gang premiere på Det Kongelige Teater. Det er den første sceniske opførelse af operaen i Danmark, hvor den hidtil kun har kunnet opleves som radiokoncert. Dieter Kaegi iscenesætter og Bruno
Schwengl skaber scenografi med lysdesign af David Cunningham. Poul Elming har det store hovedparti som Idomeneo, Hanne Fischer synger partiet som sønnen Idamante, Irene Theorin er Elektra, Ilia synges af Lisa Larsson. Manfred Honeck dirigerer.
Fr. kl. 20 på Det Kgl. Teaters Gamle Scene. Spilles også 3., 6. og 8. januar

*Louisiana Årets julekoncert på Louisiana bliver som de foregående år varetaget af museets eget strygerensemble, Louisiana Museum Ensemble, under ledelse af Arne Balk-Møller. Ved koncerten præsenteres et program, der spænder over fire århundreder. Værker af Corelli, Bach, Mozart, Britten og Sarasate.
Fr. kl. 14 i koncertsalen på Louisiana i Humlebæk

LIVEMUSIK

*En stenet juleaften er overskriften på Stengade 30's traditions-forankrede julefest. I år kommer live-tonerne fra Pappa's Got A Brand New Bag og bag grammofonerne finder man DJ Soundgazm.
Ons. d. 24., kl. 23.00-?, Stengade 30, Kbh.

*Morten Lindberg - bedre kendt som den kosmiske entertainer Master Fatman - giver prøver på sine evner som pladevender når han første juledag gæster Idealbar.
Tors. d. 25., Vega, Kbh.

*The Original Local Blues Brothers rider med på den blues-bølge som John Belushi og Dan Ackroyd startede i slutningen af 70'erne. Her genoplives endnu engang klassikere som "Everybody", "Bartender" og "Soul Man". Orkestret tæller ikke mindre end tretten musikere, komplet med blæsere og korpiger.
Fre d. 26, lør. d. 27. og søn. d. 28., Skråen, Ålborg.

*Once Around The Park er nutidsjazz med vægten lagt på stemning og gruppesound. Beatles mødes med rappen og kærligheden til de blå toner.
Fre. d. 26., Copenhagen Jazzhouse, Kbh.

*Pulejam holder tiårs jubilæum i form af en 100% hip hop-fest garneret med alt hvad dertil hører af rap, break dance og graffiti. Kendte grupper og nye navne træder op.
Fre. d. 26., Amager Bio, Kbh.

*Sweethearts med Pernille Højmark, Ditte Gråbøl, Søs Fenger og mange, mange flere inviterer til julegalla under slagordet girlpowder. Overraskelser og special guests er i vente.
Fre. d. 26., Pumpehuset, Kbh.

*Bjørn Svin alias Cygnet Committee eller slet og ret Bjørn Christiansen er dansk technos måske stærkeste trumfkort. Med sin tøjleløse, tegneserieagtige og dog super-melodiske electronica er han det sikreste våben mod juleflæsket - stille står man under ingen omstændigheder til hans events.
Fre. d. 26., Vega, Kbh.

*Led Zeppelin Jam med navnkundige Alex Nyborg Madsen i front byder på velsmurte kopi-versioner af legendariske kompositioner.
Lør. d. 27., Pumpehuset, Kbh.

*EnNew Jungle Orchestra med Pierre Dørge byder på en sand cocktail af toner. Bali og Balkan blandes med Kina og Ghana i den "danske jungle", der gennem snart 20 år har vist sig som en af de skarpeste og mest særegne profiler i rytmisk dansk musik.
Lør. d. 27., Copenhagen Jazzhouse, Kbh.

TEATER

*Don Ranudo kan også staves bagfra, og så står der O, du nar! Men skønt Holbergs hovedperson ud fra enhver fornuftsbetragtning er indbegrebet af en nar, er triumfen i Det Kgl.s opsætning samtidig, at det er fjolset - pragtfuldt underspillet af Jørgen Reenberg, - der i sidste ende står med palmerne og publikums kærlighed.
Instr.: Alexa Ther Scen.: Rikke Juellund. DKT, Stærekassen

*Et Drömspel Staffan Valdemar Holms sidste chefsæson former sig som en konkret Strindberg-marathon, hvoraf Hipps drømmespil vitterlig er blevet en drømmeforestilling. Uvirkeligt smuk, både munter og morbid, klog og kåd, dristig og dybsindig, stringent og skæv. Den svenske Strindbergs-veteran Keve Hjelm har formået at gøre forestillingen betagende stor og samtidigt helt forenklet og klar.
Scen.: Peter Lundquist. Kost.: Gunnel Nilsson. Lys: Torkel Blomkvist. Malmö Dramatiska Teater

*Crazy for you Det hele svinger. Det er Gerschwin og det er crazy, dette her, men det er også Crazy for you - en vanvittigt intetsigende, men også en vanvittigt underholdende musical. Denne bearbejdelse af brødrene Gersch-wins egen Girl Crazy fra 1931 kan formodentligt overhovedet ikke gøres bedre.
Mus.manus: Ken Ludwig. Iscen.: Lars Knutzon. Kor.: Susanne Breuning. Scen.: The Crazy Company. Ovs.: Klaus Lynggaard. Mus. dir.: Fini Høstrup. Delvis baseret på Århus Teaters produktion. Det Ny Teater, Kbh.

*Rejsens mål Én lang indre monolog - først som roman - af Bent Vinn Nielsen. Når det lykkes at omsætte en sådan ordstrøm til teater, skyldes det først og fremmest en formidabel indsats af skuespilleren Charlotte Trier.
Instr.: Hanne Felding. Scen.: Gitte Baastrup. Svalegangens foyerscene, Ålborg

*Knæk Fire minutter inde i stykket - fra da af udvikler det sig mere og mere utroværdigt. Figurerne er klicheer, de taler i trend-udtryk, og deres livsstil fremstilles som en hoben udklip fra ALT for damerne og Euroman.
Af Kari Vidø. Instr.: Brigitte Kolerus. Scen.: Nina Flagstad. Folketeatret, Hippodromen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu