Læsetid: 5 min.

Nye vinkler på Gustav Winckler

30. december 1997

En ny biografi fortæller for første gang historien om Gustav Winckler og hans centrale placering i popmiljøet Byens lys Rock-musikken har fået sine universitetsinstitutter for sammenlignende Elvis-analyser. Selv i Danmark kan man forske i Beatles og Bowie. Og punken og post-punken. Man kunne åbne en hel varmestue med analyser af rap'ens socio- og etymologi. Popmusikken, derimod. Jo, der kommer nogen slappe billedhæfter til fanklubberne og udklipsark med Spice Girls. Men selv om Thøger Olesen i årevis har været den danske forfatter, som nåede ud til flest, mangler vi et sammenhængende bud på hans betydning for sprogdannelsen i 60'erne og den tidlige miljøbevægelse i 70'erne. Jeg ved godt, det nu dirrer lidt i yderkanten af visse læseres smilerynker, men jeg mener det alvorligt. Vi ved for lidt, så godt som ingenting, om de sange og kunstnere, som bevæger de fleste. Tænk på den hellige almindelige opstandelse for nylig, da det kom frem, at Richard Ragnvald havde skrevet en hyldest til Pia Kjærsgaard. Jamen, han er da ikke den eneste på det hold. (Og jeg håber alle bemærkede, at Keld Heick turde sige fra.) Det er absurd at tro, at disse holdninger ikke slår igennem også i repertoirevalg og fremtræden i det hele taget. Om Frank Toft-Nielsen ved jeg ingenting. Ud over at han for et par år siden udgav en John Mogensen-biografi, som var aldeles overrumplende, fordi han på trods af manglende hjælp fra Mogensens nærmeste havde fået styr på en kompliceret historie. Den gamle gartner Nu har han lavet en biografi på Gustav Winckler og Vennerne - vennerne fordi Winckler i så høj grad også var hele dansktopmiljøets producent og tekstforfatter. Ved familiefester, baller, i Giro 413 og lokalradioer, i lejrskoler og pensionistforeninger synger man fortsat, 18 år efter hans død, Wincklers sange: Hvide måge, Den gamle gartner, Skibet skal sejle i nat, Jeg vil vente ved telefonen, Gem et lille smil til det blir solskin. Gustav Winckler var hele sit professionelle liv skydeskive for kulturradikal kritik. Han var vitaminfattig overflade, hans fjernede opmærksomheden fra de virkelige problemer, han var glat og dum, sukker og candyfloss. Osv. Det er naturligvis rigtigt, at ikke alt hvad han lavede var lige genialt. Men det er lige så rigtigt - som Toft-Nielsen påpeger det - at en stor del af kritikken skyldtes ubehag ved genren eller formen, ubehag ved tanken om at det brede publikum ind imellem kunne finde på at sige skråt op til den gode smag. Hvis publikum da ellers fik valget. En del af Wincklers kritikere mente ikke, man turde betro folk dette valg. Ib Glindemann, jazzmanden, sagde i en radiodebat med Winckler: En ond mekanisme "Folk ved ikke, hvad de kan li'.... Folk har en eller anden ond mekanisme i sig (..) når folk skal vælge, så vælger de alligevel det dårligste... Vi er uddannede musikere. Vi spiller hvad vi synes er godt... Radioen har til opgave at virke opdragende. Når vi efter års studier har fundet ud af, hvad der er det rigtige, så må folk sgu høre på det." Gustav Winckler sagde bl.a.: "Sådan som ordet 'kultur' bliver misbrugt af Ib og ligesindede, er det ikke så underligt det har fået en irriterende klang i manges ører. Det er den måde, der i dag skabes klasseskel på." Glindemann erkendte at han var moralprædikant. Winckler kommenterede: "En prædikant skal elske din flok. Du foragter din." Winckler havde sjovt nok øje for en anden konflikt. Han sagde til Glindemann: "Du undervurderer danske teenagere. Se på dem - de er sunde og fornuftige. Jeg tror ikke, du kan li' dem. Du bli'r irriteret over at se de langhårede skiderikker. De er nok for selvstændige efter din smag." I striden om danskpoppen som fænomen er Toft-Nielsen helt på Wincklers side, og det er han bogen igennem på en måde, som ind imellem svækker troværdigheden. Toft-Nielsen er gået helt over i den anden grøft og har gjort Winckler aldeles fejlfri: det perfekte familiemenneske, vennernes generøse ven, den afklarede og stilrene popkunstner. Og det er noget vrøvl. Winckler var, da han døde, på vej ud af sit ægteskab. Han var som producent en benhård bedrevider, der drejede adskillige karrierer i retninger, kunstnerne ikke brød sig om. Og tør man sige det: Winckler lavede også fiaskoer og var Danmarksrekordholder i nødrim. Syngende maler Gustav Winckler blev født i 1925 i Københavns Nordvestkvarter. Faderen var maler, og det var formentlig grunden til at Gustav kom i malerlære. En kort periode var han med i Københavns Drengekor. Som 22-årig blev han præsenteret for en malerkollega med en køn sangstemme - broderen Jørgen Winckler. Det siger noget om familiens sociale baggrund: Jørgen var umiddelbart efter sin fødsel blevet blevet sat i familiepleje. Winckler-forældrene kunne ikke brødføde den nyfødte. Gustav og Jørgen slog sig sammen som syngende malere. De gik til amatørkonkurrencer, hvor interessen var størst for Gustav: han lød som Bing Crosby. Som 25-årig blev han professionel og han så sig aldrig siden tilbage. Han fik pladekontrakt, blev spillet i radioen og turnerede og producerede derefter endeløst. Han indsang 1400 titler og lå konstant på dansktoppen eller hvad hitlisterne nu ellers hed. Han døde ved et trafikuheld i 1979 på vej mod Tern-drup Kro i Himmerland, som han netop havde købt, og som skulle være hans nye base. Toft-Nielsens kapitler om vennerne er interessante, fordi han på denne måde kommer mere i bredden og får tegnet et billede af 50'ernes og 60'ernes danske popmiljø. Der er kapitler om Jørgen Winckler, Bent Werther, Thøger Olesen, Teddy Edelmann og kortere portrætter af bl.a. Raquel Rastenni, Birte Wilke, Katy Bødker, Povl Dissing og Liller. Frank Toft-Nielsens kulegravningsarbejde er en vigtig pionerindsats. Hvorfor? Fordi 60'erne og 70'erne var andet end Krag, hippier og fællesmarkedsdebat. Og fordi man da slet ikke kan beskrive en periode, hvis ikke man inddrager de fænomener, som flertallet mere eller mindre betingelsesløst tog til sig. *Frank Toft-Nielsen: Gustav Winckler og Vennerne. 277 s., kr. 198. Forlaget Tellus

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu