Læsetid: 7 min.

DVD eller dø

1998 lader til at blive året, hvor DVD-mediet endelig får sit globale gennembrud - hvis altså ikke underholdningsbranchen når at spænde ben for sig selv inden
1998 lader til at blive året, hvor DVD-mediet endelig får sit globale gennembrud - hvis altså ikke underholdningsbranchen når at spænde ben for sig selv inden
7. august 1998

En lille, rund plade, der ligner en almindelig cd, men som kan rumme mange flere informationer. Er det fremtidens medium eller en død sild næste år?
Spørgsmålene er klare, men svarene mere diffuse, når det gælder om at forudsige fremtiden for det seneste tiltag inden for video- og computerbranchen, superdisc'en DVD.

Men én ting er sikker: For første gang i de elektroniske mediers historie er det lykkedes elektronikgiganterne, filmbranchen og computerproducenterne at blive enige om ét fælles format, som skal bære hjemmeunderholdning og computersoftware ind i det næste årtusinde - i hvert fald er det det udtryk, man gerne vil give udadtil.

DVD står for Digital Versatile Disc - oprindeligt betød forkortelsen Digital Video Disc, fordi den var skræddersyet til at rumme spillefilm, men da man indså, at disc'en også kunne bruges til computersoftware, ændrede man navnet i overensstemmelse med disc'ens alsidige natur.

Det enestående ved DVD'en er ikke dens digitale formåen, som trækker på eksisterende cd-teknologi, men i stedet dens evne til via en smart komprimeringsteknik at kunne lagre store mængder informationer. Hvor en almindelig cd eller computer cd-rom kan rumme ca. 650 MB, så kan en DVD, når den udnyttes optimalt, rumme omkring 26 gange så meget, ialt 17 GB.

Og fordi DVD'en er digital - informationerne lagres digitalt og aflæses optisk som på almindelige musik-cd'ere - så er både billed og lyd i en kvalitet, som let kan konkurrere med alle andre video-formater på markedet. Hvor en videofilm kun har en opløsning på 250 linjer og LaserDisc'en én på ca. 400, så har en DVD en vandret opløsning på 600.

Af andre finesser tilbyder DVD-film også ofte interaktive menuer med informationer om filmene, de medvirkende og beslægtede emner, ligesom der er mulighed for at lægge valgfri undertekster på 32 sprog og eftersynkroniseringer på op til otte sprog ned på disc'en. I sandhed et overvældende, internationalt multimedium.

Tilbageblik

Historien om DVD begyndte for ca. fire år siden, da Sony og Philips, der ejer patentet på cd'en og får penge, hver gang der sælges en cd, cd-rom, cd-afspiller og cd-rom-drev, forsøgte at lancere en digital cd, MM-CD, med større lagringskapacitet end den almindelige cd.

Men mange af de øvrige elektronikfabrikanter og Hollywoods filmindustri var trætte af stiltiende at se til, mens pengene tilflød Sony og Philips og ville ikke acceptere MM-CD'en som standard.

I stedet introducerede de deres eget format, SD, og efter en kortvarig konflikt enedes man om en fælles løsning i form af DVD'en.

Siden er fulgt adskillige forsinkelser og udskydelser i lanceringen af både DVD-hardware og -software, bl.a. fordi flere af elektronikfirmaerne har været en smule tilbageholdende med at sende afspillere ud på et marked, hvor ingen film var tilgængelige, mens filmindustrien omvendt har villet vente på, at afspillerne skulle lanceres, før de ville sende film på markedet.

En uholdbar og farlig situation for DVD, som kunne være endt med formatets alt for tidlige død, men 1998 lader til at blive året, hvor DVD-mediet får lov til at bide sig fast. Dog er det ikke alle Hollywood-selskaber, som er hoppet helhjertet med på vognen, hvilket har skabt uro blandt konkurrenterne og en vis tvivl omkring DVD'ens bæredygtighed.

Men lige for øjeblikket går det godt. I USA er der solgt en halv mio. DVD-afspillere og udsendt omkring 1.000 filmtitler. Til sammenligning er der i løbet af de sidste 10 år solgt ca. to mio. LaserDiscs, mens der er 10.000 filmtitler at købe sig fattig i.

Og i modsætning til LaserDisc'en, som DVD'en kvalitets- og indholdsmæssigt jo fuldt ud er på højde med, så får DVD-formatet også opbakning fra de europæiske afdelinger af elektronikfirmaerne, og med Panasonic i spidsen blev de første afspillere lanceret i Danmark for ca. et år siden.

I et kommende nummer af fagbladet High Fidelity vil man kunne læse en test af en håndfuld af de afspillere, som er tilgængelige på det danske marked.

Ligeledes er enkelte af de danske videodistributører sideløbende med deres VHS-udgivelser begyndt at udsende film på DVD. Her er det især Metronome Video og ABCollection, som står i spidsen, men også Nordisk Film er så stille begyndt at blande sig.

De øvrige danske videodistributører sonderer stadig markedet og vil formodentlig først begynde deres DVD-distribution, når der er mere gang i både salg og udlejning. Som en distributør bekymret bemærkede, så er der jo kun omkring 1.500-2.000 afspillere på markedet - og det er jo ingenting i forhold til de små 1,5 mio VHS-maskiner, som velsigner danske hjem.

Fremtiden

En af grundene til, at hjemmeunderholdningsbranchen tør satse på et nyt medium, udover den interne enighed og globale opbakning, er, at film på DVD er i prisklasse med almindelige VHS-film - omkring 200 kr. - og så er kvaliteten jo markant bedre.

Ifølge Søren Kehlet fra Videobranchens Fællesråd solgte de danske videodistributører for mere end 550 mio. kr. leje- og købefilm til danske forhandlere sidste år. Et tal, som groft sagt skal fordobles, hvis man vil have den omsætning, som forhandlerne opnåede ved at lange filmene videre over disken til privatkunderne.

Man kan vist roligt sige, at der er penge i videobranchen, og omsætningen har været stabil i de seneste tre-fire år. Så helt uforståeligt er det ikke, at branchen forsøger at malke videokoen yderligere ved at introducere et nyt massemedium som DVD'en.

Desuden er det oplagt, at tv, computer og video integreres mere og mere, efterhånden som mediegrænserne udvides.

Den øgede digitalisering af teknologien, gør en sådan integration nemmere og billigere - og samtidig mindre nødvendigt for den almindelige bruger at forlade sit eget hjem. F.eks. bliver det jo snart muligt at kunne surfe og for alvor købe ind på internettet via sit tv.

Vejen synes altså banet for, at DVD-formatet i løbet af de næste par år virkelig vil slå an. Ikke mindst, hvis afspillerne, som i dag koster 6-7.000 kr., får et prismæssigt hak nedad.

Problemerne

Men der er også slanger i videoparadiset. DVD'ens største problem er den manglende evne til at optage. Forskellige typer DVD-optagere er blevet introduceret på markedet, men de er endnu så dyre, at maskinerne næppe kommer til at stå i private hjem. Og det kan blive et problem for DVD-mediet.

"DVD afløser ikke VHS, før man begynder at kunne optage med formatet," vurderer Henrik Engel, marketingsdirektør i Fona, som også kan oplyse, at DVD-afspillerne så småt er begyndt at sælge i Fonas butikker.

Men, siger han, "det er primært til folk, som alligevel skulle have udskiftet f.eks. deres cd-afspiller, og som ser en fordel i at få samlet flere formater i én maskine." Eller til LaserDisc-ejere, filmsamlere og billedfanatikere, som køber DVD for at være med helt fremme.
Hans Kristian Pedersen, ejer af Laserdisken, Danmarks største specialforretning for LaserDiscs, uddyber problematikken:

"Producenterne kan ikke styre markedet, som de gerne vil. De har ramt et andet marked end ønsket. Målet var at erstatte VHS, men det sker ikke, med mindre der kommer en DVD-optager på markedet - og det er tvivlsomt om det kommer til at ske."

Hans Kristian Pedersen mener, at Hollywood er bange for de muligheder, DVD-optagerne vil give for digital kopiering af meget høj kvalitet, og at filmproducenterne derfor ikke vil tillade, at optagerne overhovedet kommer på markedet til en overkommelig pris.

"Cd-optageren blev af samme grund holdt tilbage af musikbranchen i 15 år, og filmbranchen er så meget mere magtfuld", siger han.

I stedet, mener Hans Kristian Pedersen, har DVD-formatet bevæget sig ind på det meget mindre nichemarked for LaserDiscs. Det var måske nok forventet fra DVD-producenternes side, men er en fiasko, hvis ikke de bevæger sig videre til det uendeligt meget større VHS-marked.
Men når alt det negative er sagt, så er Hans Kristian Pedersen, som via sin forretning var den første til at importere og sælge LaserDisc-afspillere og -plader i Danmark, også villig til at indrømme, at DVD billed- og lydmæssigt faktisk er bedre end LaserDisc. Og Laserdisken er da også begyndt at tilbyde både DVD-afspillere og -film.

Kodning

Hollywoods frygt for at miste indtægter har også givet sig udslag i andre vanskeligheder, som DVD-formatet skal slås med, før det i Europa kommer til at slå sit første homerun.

DVD-afspillerne er fra producenternes side udstyret med verdensomspændende kompatibilitet - det var kun de færreste VHS-maskiner indtil for ganske nylig - hvilket betyder, at en afspiller kan vise film lavet til både Pal, det europæiske tv-system, og det amerikanske NTSC-system.

Det giver et problem med DVD-film, fordi Europa traditionelt er bagud med biografpremierer i forhold til USA og derfor kan risikere at blive oversvømmet med importfilm, som først får premiere senere.

Det vil selvfølgelig betyde et tab for filmproducenterne, og alle DVD-afspillere er derfor sikret med en kodemekanisme, som gør, at de kun kan afspille film beregnet til en bestemt region. USA er region 1, mens Europa og Japan er region 2.

Dog er det stadig ikke ulovligt at modificere og siden sælge afspillere, som kan afspille både region 1- og 2-film - driftige hackere knækker koderne ligeså hurtigt, som fabrikanterne kan opfinde dem - ligesom det er helt legalt at importere film fra region 1, hvor udbuddet er meget større. Men det er kun for specialforretninger, som LaserDisc'en at det er muligt. Fona er nødt til at følge de rette kanaler og vente på, at de danske distributører får sig snøvlet sammen til at sætte fart i distributionen.

Som Hans Kristian Pedersen konkluderer:

"Hvorfor skulle man overhovedet investere i et nyt og indbydende medium som DVD'en, hvis man skal vente for længe på, at softwaren kommer til Danmark?"

En problematik, der sættes i relief af, at salget af både DVD-afspillere og -film går strygende i USA - så strygende, at filmselskaberne er begyndt at blive bange for ikke at kunne følge med efterspørgslen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu