Læsetid: 6 min.

KULTUR i ugen

27. august 1998

UDSTILLING
*Lars Physant dansk kunstner bosat i Barcelona. Han søger i sit billedunivers mod en harmoni med etikken og historien. Hans billeder præges af "oprør imod en fantasiløs, grådig og nedbrydende nutid", som det hedder i pressemeddelelsen.
Albertslund Kunstforening, Birkelundgård, Damgårdsvej 25 Albertslund. Lø.-sø. 12-18, hverdage 16-20. Til 6. sep.

*Australske billeder er en fotoudstilling af Åge Grønne, som i løbet af et år har rejst 50.000 km rundt på det store og skønne kontinent.
Photografica's Atelier, Skindergade 41, Kbh. Fra tir. til 3. okt.

*Spejlinger er en udstilling med kunst fra de faglige sammenslutninger AC, LO og FTF. OBS! På søndag er det sidste chance. Her vises værker fra Brendekilde og Johannes Larsen over Harald Giersing og frem til Nina Sten-Knudsen, Lars Ravn og Niels Nedergaard.
Den Frie Udstillings Bygning, Oslo Plads. Dgl. 10-17. Til 30. aug.

*Leif Kath er både maler, grafiker og billedhugger. Han skaber et tysthedens sprog med sin stille og koncentrerede palet. Men i sine nye arbejder har han brugt andre virkemidler
Galleri Jespersen, Ny Vesterg. 9, Odense. Ti.-fr. 12-17, lø. 11-14. Til 22. sep.

*Peter Carlsen huserer nu også på Bornholm. Danmarks mest humoristiske kunstner diverterer betragteren med sin lune og sit talentfulde håndelag. Men lur ham, om ikke der er alvor bag spøgen.
Galleri Kaffeslottet, Gudhjem. Ti.-lø. 13-17, sø. 10-17. Til 11. sep.

*Peter Carlsen viser på udstillingen 'Hoveder i dansk kunst, vol. 1' keramiske buster af den danske kunstscenes koryfæer fra Bukdahl til Hunov over Michael Andersen m.fl.
Galleri Specta, Peder Skramsg. 13, Kbh. Ti.-fr. 13-17, lø. 11-15. Til 12. sep.

*Villy Grønborg viser nye værker i Overgaden. Her kan også ses udstillingen 'Convoy' med deltagelse af Marianne Grønnow, Nils Viga Hausken, Signe Jais, Pekka Kaski, Karina Mosegaard, Bodil Nielsen m.m.fl. Her betones det enkelte værk i modsætning til ved den første 'Convoy'-udstilling i Turbinehallerne i Kulturbyåret.
Overgaden neden Vandet 17. Kbh. Ti.-sø. 12-18. Til 13. sep.

*Bie & Vadstrup 10 år. Bjørn Eriksen udstiller nye malerier og på selve jubilæumsdagen den 25. sep. præsenterer han en ny video. Bjarne Werner Sørensen viser nye malerier og litografier.
Bülowsv. 7 A, Frederiksberg. Ti.fr. 14-17, lø. 11-15. Til 7. okt.

KLASSISK
*Odysseus Kollektivforestillingen Blæs på Odysseus spiller på Thorvaldsens Museum. Musikken af Pelle Gudmundsen-Holmgreen og Nikolaj Nørlund. Teksten af Sven Holm og Naja Marie Aidt. Ars Nova Koret synger. I de bærende roller ses Ole Ernst og Ulla Henningsen.
I aften kl. 20.30 uden for Thorvaldsens Museum. Spiller hver aften frem til og med den 30. aug. samme tid og sted

*Lorentzen Den danske komponist Bent Lorentzen har haft premiere på operaen Pergolesis Hjemmeservice. Det er Den Jyske opera, som står for opsætningen. Komponisten har 'dekomponeret' musikken og sat den sammen til en ny helhed. Medvirkende: Aage Haugland, Berit Mæland og Jesper Brun-Jensen.
I aften kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus, Lille sal

*Strauss Den Jyske Opera har haft premiere på Richard Strauss' opera Elektra. Lisbeth Balslev synger Elektra, Mette Ejsing synger Klytemnestra, Lars Waage hedder Orest i forestillingen.
Fr. kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus

*Mahler Los Angeles Philharmonic Orchestra spiller i Tivoli under den finske dirigent Esa-Pekka Salonen. Solist Loraine Hunt. Musik af Copland (El Salon Mexico), Mahler (Lieder eines fahrende Gesellen) og Sibelius (Lemminkainen Suite).
Fr. kl. 19.30 i Tivolis koncertsal

*Pade Athelas Sinfonietta Copenhagen spiller ny musik i Den Anden Opera. Under dirigenten Giordano Bellincampi opføres musik af Bent Sørensen, Steen Pade, Bent Lorentzen og Karl Aage Rasmussen.
Sø. kl. 20 i Den Anden Opera

*Wagner Det Kongelige Teater har haft premiere på Wagners opera Mestersangerne. Francesca Zambello har iscenesat. Michael Schønwandt dirigerer. Bent Norup synger Hans Sachs, Stig Fogh Andersen synger Walther.
Sø. kl. 15 på Det Kgl. Teater. Spiller også 6. sep. kl. 15

*Bruch I Århus Festuge kan De opleve en lang række koncerter. For eksempel spiller medlemmer af Aarhus Symfoniorkester på Helsingør Theater i Den Gamle By. På programmet står Max Bruchs Septet i Es-dur og Franz Schuberts oktet i F-dur.
On. kl. 19.30 i Helsingør Theater i Den Gamle By.

JAZZ
*Pia Boda og Marco Spallanzi spiller fløjte & sax og guitar i deres fælles kvintet, som desuden omfatter Kaare Munkholm (vibrafon), Jacob Jensen (bas) og Niclas Campagnol (trommer).
Copenhagen JazzHouse, to. kl. 20.30
nKim Kristensen komponisten og pianisten udgør sammen med saxofonisten/fløjtenisten Thomas Agergaard og slagtøjspilleren Birgit Løkke den ny trio Souk, som kan høres ved et Unicorn-arrangement.
Café Chips, Øster Farimagsgade 53, to. kl. 20.30

*Katrine Madsen sangerinden har som tidligere bassisten Jesper Bodilsen og trommeslageren Morten Lund med i sin kvartet, men den svenske pianist Lars Jansson er afløst af Thomas Clausen.
Copenhagen JazzHouse, fre. kl. 21.30

*Pernille Bévort saxofonisten har også det ex-århusianske bas/tromme-par Bodilsen og Lund med i sin kvintet, som desuden rummer Marco Spallanzi (guitar) og Lisbeth Diers (slagtøj).
Copenhagen JazzHouse, lør. kl. 21.30

ROCK
*Jan Toftlund den livsforbrugende krasse sangskriver, der døde som 40-årig i 1990, bliver mindet ved et arrangement, hvor skuespilleren Torben Jensen læser Toftlund-tekster, og musikken leveres af Benny Holst og Lasse & Mathilde, nære venner af Toftlund.
Byens Kro, Møntergade, Kbh., to. kl. 20

*Baal ville man sidst i 70'erne have kaldt art rock. Den næsten fire år gamle gruppe er aktuelle med albummet Karaoke, teatralsk og dynamisk er kodeordene.
Stars, Vordingborg, fr. kl. 20

*Ruby Fruit Jungle en af mange unge danske navne med radioappeal og lyst til berømmelse, vil forskrække abonninerne.
Plænen, Tivoli, fr. kl. 22

*Kenn Lending en af dansk rocks bedst bevarede guitaristhemmeligheder, spiller på 117. sæson med sit band
blues, uforstyrret af tidens tand.
Rock Ama'r, Øresundsvej 14, København, kl. 21, fre

*Rockbitch fem lesbiske musikere med hang til at forsøge at indlede upassende forhold til publikum, tisser i papbægre, leger flagellanter, sutter hygiejnebind rene og spiller ind imellem krasbørstig, maskulin heavyrock.
Rytmeposten, Odense, lø. kl. 22

SCENEN
*Århus Festuge Nu eksploderer det århusianske teaterliv i en stribe af premierer: Performanceteatret Tin Box byder på Polaroid World, teatergruppen Opus X kaster sig over Heiner Müllers Hamletmaskinen - Gespenster am toten Mann, Gruppe 38 inviterer til familieforestillingen Hans og Grete, MBT Danseteater lover Midnatsdans, Bruthalia Teatret tolker Dværgen, Hotel Pro Forma tager tilskueren med på Kinesisk Kompas, det belgiske dansekompagni Les Ballets C. de la B viser lets op Bach - og Peter Schaufuss Balletten danser en Diesel-påklædt Romeo og Julie. Og meget, meget mere...
Århus Festuge 28. aug-6. sep. Tlf. 89 31 82 70

*Kultur uden grænser Holstebro Festuge belyser temaet 'Ved Verdens Ende' og præsenterer bl.a. Kanichi Hanyagi fra Japan, I Made Djimat fra Bali, Augosto Omolú fra Brasilien, Raghunath Panigrahi fra Indien - samt Odin Teatrets multikulturelle forestilling Theatrum Mundi.
Holstebro Festuge 29. aug.-6. sep. Tlf. 97 42 47 77

*Nova Exit Akademiet for Utæmmet Kreativitet byder på 'glødende kunstnere' i en "ny-cirkusforestilling, der vil få mere end havfruen til at tabe hovedet."
Cirkusteltet ved kajen på Refshaleøen, 29.-30. aug. samt
1.-6. og 8.-13. sep. kl. 20. Info: 20 61 18 16

*Brændende Kærlighed Operasangeren Edith Guillaume og skuespilleren Maria Stenz lovpriser både mad og kærlighed i en Storm P.-munter forestilling instrueret af Carsten Bang.
Teatret ved Sorte Hest, 29. aug.-12. sep.

*Britain on the move Engelsk dans invaderer både Dansescenen i København, Arken i Ishøj og Århus Festuge med navne som Nigel Charnock Company, Jonathan Burrows Group og Rosemary Butcher Dance Company.
Dansescenen, info: 35 43 58 58, 31. aug.-10.sep.

ETCETERA
*Arkitektskolens nye udstillingslokale i Aarhus er fra i morgen ramme om præsentationen af parcelhusprojekter som arkitektur. Det var Statens Kunstfond, der for et par måneder siden afholdt konkurrencen, som i sidste nummer af fagbladet Arkitekten har fået Hans Friis Mathiasen til i en kommentar at skrive om den gængse parcelhusgrund: "800 kvm. er den helt rigtige størrelse, hvis man vil sikre sig, at det hele bliver røvkedeligt."
AAAs udstillingsbygning, Nørreport, til 25. sep., hver dag 10-17

*Brune Kødby i København kan også bruges til et indbudt middagsselskab af skueretter, som det i aften kl. 18 finder sted som udstilling af nydesignede møbler, glas, bestik og kander. Først spises der af mørkklædte middagsherrer og holdes en tale skrevet af Peter Laugesen. Siden står remedierne og videoerne tilbage som tværæstetiske udsagn om varigheden og foranderligheden.
Middagen. Brune Kødby, Kbh. Hver dag 18-23. Til 30. aug.

*Danish Photo Works er en udstilling med fotografiske værker af Ann Lislegaard, Jes Brinch, Karin Lind, Katya Sander, Lars Bent Petersen, Michael Elmgreen & Ingar Dragset, Peter Bonde og Troes Wörsel.
Galleri Tommy Lund, Vindg. 73, Odense. Ti.-fr. 12-17, lø. 11-15. Til 19. sep.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu