Læsetid: 6 min.

Kultur i ugen

20. august 1998

udstilling
*Leif Kath er både maler, grafiker og billedhugger. Han skaber et tysthedens sprog med sin stille og koncentrerede palet. Men i sine nye arbejder har han brugt andre virkemidler
Galleri Jespersen, Ny Vesterg. 9, Odense. Ti.-fr. 12-17, lø. 11-14. Åbner i mor. 17-19. Til 22. sep.

*Peter Carlsen huserer nu også på Bornholm. Danmarks mest humoristiske kunstner arbejder med en iscenesætters akkuratesse og diverterer betragteren med sin lune og sit talentfulde håndelag. Men lur ham, om ikke der er alvor bag spøgen.
Galleri Kaffeslottet, Gudhjem. Ti.-lø. 13-17, sø. 10-14. Åbner på søn. kl. 16-18. Til 11. sep.

*Villy Grønborg viser nye værker i Overgaden. Her åbner også udstillingen Convoy med deltagelse af Marianne Grønnow, Nils Viga Hausken, Signe Jais, Pekka Kaski, Karina Mosegaard, Bodil Nielsen m.m.fl. Her betones det enkelte værk i modsætning til ved den første Convoy-udstilling i Turbinehallerne i det Herrens Kulturbyår, hvor der var en flimrende mangfoldighed af højst forskellige udtryk.
Overgaden neden Vandet 17. Kbh. Ti.-sø. 12-18. Åbner i mor. 17-20. Til 13. sep.

*Bie & Vadstrup 10 år Bjørn Eriksen udstiller nye malerier og på selve jubilæumsdagen den 25. september præsenterer han en ny video. Bjarne Werner Sørensen viser også nye malerier og en række litografier.
Bülowsv. 7 A, Frederiksberg. Åbner i mor. kl. 16-18. Ti.fr. 14-17, lø. 11-15. Til 7. okt.

*Hellen Lassen, Politikens mangeårige kunstmedarbejder, har skiftet pennen ud med penslen og har nu leveret det nye grafiske særtryk til hendes gamle arbejdsplads. Hun viser en række af sine billeder i:
Politikens Forhal, Rådshuspl. 37, Kbh. Ma.-fr. 8-22, lø.-sø. 8-19. Til 29. aug.

*Anette Harboe Flensburgs fotoinspirerede malerier udstilles under titlen The Saturated Image - det gennemblødte billede. Hun "udspørger perceptionen med en fænomenologs ihærdighed" og skaber herved et "melankolsk farvet sceneri", skriver den svenske malerkollega Ola Billgren i det smukke udstillingskatalog.
Kastrupgårdsamlingen. Kastrupvej 399. Ti.-sø. 14-17, on. till. 19-21. Til 27. sep.

*Contemporary Danish Photo Works er en udstilling med fotografiske værker af Ann Lislegaard, Karin Lind, Jes Brinch, Katya Sander, Lars Bent Petersen, Michael Elmgreen og Ingar Dragset, Peter Bonde og Troes Wörsel.
Galleri Tommy Lund, Vindg. 73, Odense. Åbner i mor. 18-20. Ti.-fr. 12-17, lø. 11-15. Til 19. sep.

*Helmut Newton og Alice Springs' 50 årige kunstnerægteskab førte til en række fotografier af fælles bekendte, samtidig med at de yndede at fotografere hinanden. Udstillingens us-afdeling viser Helmut Newtons selvportrætter og portrætter af Alice Springs og vice versa, mens them viser fotoportrætter af personer, der er fotograferet af begge kunstnere. Det er den første fælles udstilling med de to kunstnere nogensinde.
Nikolaj Udstillingsbygning, Nikolaj Plads, Kbh. Dagl. 12-17. Til 18. okt.

klassisk
*Lorentzen Den danske komponist Bent Lorentzen har urpremiere på operaen Pergolesis Hjemmeservice. Det er Den Jyske opera, som står for opsætningen. Komponisten har 'dekomponeret' musikken og sat den sammen til en ny helhed. Medvirkende: Aage Haugland, Berit Mæland og Jesper Brun-Jensen.
I aften kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus, Lille sal. Spilles også 24. og 27. aug. kl. 19.30.

*Wagner Det Kongelige Teater har haft premiere på Wagners opera Mestersangerne. Francesca Zambello har iscenesat. Michael Schønwandt dirigerer. Bent Norup synger Hans Sachs, Stig Fogh Andersen synger Walther.
Fr. kl. 17 på Det Kgl. Teater. Spilles også 24. aug. kl. 17, samt 30. aug. og 6. sept. kl. 15.

*Ravel Tivoli har besøg af Sankt Peterborg Filharmoniske Orkester. Yuri Temirkanov dirigerer. Man spiller Rimskij-Korsakovs Coq d'or suite, Ravels La Valse og Tjajkovskijs Symfoni nr. 4.
Fr. kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal.

*Nordstøm I den kommende weekend afholdes Suså Festivalen for ny musik. Lørdag kl. 16 begynder festivalen med en koncert, der byder på musik af Svend Nielsen, Hans Abrahamsen, Per Nørgård og Hans-Henrik Nordstrøm.
Lø. kl. 16 på Susåskolen i Skelby mellem Sorø og Næstved. Yderligere oplysninger på tlf. 57 64 81 02. E-mail:nymususaa@adr.dk.

*Strauss Den Jyske Opera har haft premiere på Richard Strauss' opera Elektra. Lisbeth Balslev synger Elektra, Mette Ejsing synger Klytemnestra, Lars Waage hedder Orest i forestillingen.
Lø. kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus. Spiller også 25. og 28. aug.

*Frandsen Tugt og Utugt i Mellemtiden 1 er titlen på ny musikdramatik af komponisten John Frandsen, som netop har haft premiere på Aarhus Sommeropera. Det er en operatrilogi over Svend Aage Madsens Århus-roman.
Sø. kl. 15 i Helsingør Theater, Den Gamle By, Århus. 26. aug. kl. 20, 4. sept. kl. 20 og 5. sept. kl. 17.

*Koppel Fanø Musikfestival 1998 har besøg af Esbjerg Ensemble. Musikerne spiller et program med musik af Mozart, Jean Francais, Anders Koppel og Gabriel Fauré.
Ti. kl. 20 i Nordby Kirke.

*Bach Den Europæiske Unions Barokorkester under dirigenten Monica Huggett spiller i København. På programmet står musik af Bach, Campra, Webb, Rameau og Muffat.
Ti. kl. 20 i Holmens Kirke.

*Nørgård Det Fynske Musikkonservatorium arrangerer en række koncerter i efteråret. Den første er med unge musikere, der spiller sammen med Odense Symfoniorkester. Christina Andersen spiller fagot og Anders Vesterdal spiller harmonika. Værker af bl.a. Weber og Nørgård.
On. kl. 11.30 i Odense koncerthus.

rock
*Puddu Varano, pop med techno-accent eller er det omvendt, kæmper for at overbevise om, at de har mere i sig end en moderat anmelderrost debut-cd.
Rust, København tor. kl. 21.

*Greenland, rockavantgardistisk workshop, ledet af den i mere end en forstand store Pere Ubu-sanger David Thomas, som med sig har Peter Ole Jørgensen, Jørgen Teller og Per Buhl Acs.
Loppen, Christiania fre. kl. 22.

*Randi Laubek, årets engelsksyngende danske sangskriver, er, trods den kompositoriske sværhedsgrad, ved at udvikle sig til en sceneattraktion. Her tænker vi ikke kun på fotograferne.
Plænen, Tivoli fre. kl. 22.

*Johnny Madsen holder formen ved lige denne sommer ved få udvalgte job.
Herfølge Stadion, lør.

*Morten Remar, manden, der ikke længere er kæreste med en kendt, og som har en ny cd på gaden med sange om at miste, er blandt hovedaktørerne, når den seneste udgave af Åh, Abe-projektet går i luften under titlen Hem'li Helikopter. Sammen med Maria Bramsen, Dodo Gad og Henrik Launbjerg synger Remar nyskrevne børnesange for alle aldersgrupper.
Amager Bio, søn. kl. 16.

*The Toasters, amerikansk ska-band, der ikke går af vejen for det genreoverskridende så længe målet nås. Party på en blå mandag.
Lille Vega, København man. kl. 21.

JAZZ
*Asger Siiger Trio har gjort sig fordelagtigt bemærket på plade og rummer da også nogle af de mest begavede unge danske jazzfolk: Siiger selv på klaver, August Engkilde på bas og Anders Mogensen på trommer. Siiger skriver selv (næsten) hele repertoiret.
Copenhagen JazzHouse tor. kl. 20.30.

*Jan Kaspersen spiller især egne kompositioner og stykker af Thelonious Monk med sin kvintet, som foruden hans eget klaver omfatter Anders Bergkrantz (trompet), Bob Rockwell (saxer), Peter Danstrup (bas) og Ole Rømer (trommer).
Copenhagen JazzHouse fre. kl. 21.30.

scenen
*Zweiland Den tyske koreograf Sasha Waltz er igen på sommerbesøg i København, nu med en forestilling om det splittede Tyskland efter Murens fald. Scenen er en kiosk under opførelse... Waltz er kendt for sin skæve humor - og det påstås, at hun nu også er et must for folk, der hader ny dans. Fra år 2000 indgår Waltz i ledelsen af det berømte Schaubühne i Berlin.
Sasha Waltz & Guests i Kanonhallen, to 20.-lø 22. aug kl. 20.

*Ind på livet 90'ernes kærlighedsakrobater er hovedpersonerne i forestillingen af den 33-årige engelske dramatiker Patrick Marber - serie-monogamister på konstant jagt efter den perfekte partner. Rhea Leman har instrueret stykket, der byder på nye kongelige stjerner som Marina Bouras, Runi Lewerissa, Henrik Jandorf og Andrea Vagn Jensen.
Det Kongelige Teater i Kedelsmedjen på Holmen, lø. 22. aug.-lø 19. sep.

*Et æg...to æg... De 1 1/2-4 årige får mulighed for at opleve historien om Cornelia, der finder to æg på vejen, men det ene kan ikke ses... Ann Crosset har instrueret forestillingen, der er skrevet af Anders Ramberg som en co-produktion mellem Jako-Teatret og Skægspire.
Børneteatret skægspire, Teaterhuset, Filosofgangen i Odense, 25. aug.-27. sep. Tlf. 66 11 31 06

*Paradox Spectacles For slentrende Københavnere er der på Rådhuspladsen et såkaldt streetperformance-projekt, hvor de fire verdenshjørner angiver temaer om kropslige begrænsninger, som konkret vises af mennesker både med og uden handicap. Forestillingen er instrueret af Riccardo Morrison.
pARADOX dANCE cOMPANY på Rådhuspladsen i København, ti. 25. og ons. 26. aug. kl. 13.30 og 17.30. (Vises desuden under Århus Festuge i Countryteltet ved Skolebakken ma. 31. aug. og ti. 1. sep. kl.13 og 14.)

*Havfruer En vandforestilling kalder Teatret Cantabile 2 deres nye forestilling, som bogstaveligt talt foregår på 'Pynten' ved Vordingborg. Og instruktøren Nullo Facchini har skabt en dansende havperformance om myten om den uimodståelige havfrue - halvt menneske, halvt fisk. Gunner Møller Pedersen har skrevet musikken, og scenografien er af Kristian Knudsen, mens Karin Søndergård har skabt de lokkende kostumer.
Pynten ved Oringe-halvøen, Vordingborg, ons. 26.-sø 30. aug. kl. 20. (Der arrangeres bus fra København kl. 18). Tlf. 55 34 01 19.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu