Læsetid: 2 min.

Florence Griffith Joyner – et hurtigt liv

Den tredobbelte OL-guldvinder fra 1988, Florence Griffith Joyner, blev kun 38 år – tysk ekspert kæder dødsfaldet sammen med doping
23. september 1998

Atletikverdenen befinder sig en choktilstand oven på sprinteren Florence Griffith Joyner's død. Men ikke alle er lige forundrede over, at amerikaneren kun blev 38 år.

Verdensrekordholderen på 100 og 200 meter var så hurtig i 1988, at konkurrenterne kun så hende bagfra. Hun var for hurtig – selv for konkurrenter, der senere har indrømmet at have kigget for dybt i pilleglasset. Der måtte ligge doping bag, mente mange dengang, da Joyner i flere tempi fuldstændigt pulveriserede verdensrekorderne på 100 og 200 meter.

Allerede i 1984 opnåede Florence Griffith Joyner – eller Flo-Jo, som hun blev kaldt – OL-sølv i fødebyen Los Angeles. Først fra sæsonen 1987 til 1988 opnåede Flo-Jo at forbedre sine gode, men alligevel 'ordinære' personlige rekorder til spektakulære verdensrekorder, der indtil skrivende stund er urørte.

Ved de amerikanske OL-udtagelsesmesterskaber i Indianapolis i juli 1988 løb hun 100 meter på 10,49 (VR) og ved OL i Seoul i september samme år vandt hun guld på 100 meter og 200 meter (21,34 sekunder - VR). Verdensrekorderne blev sat efter at Flo-Jo markant havde ændret statur, og bl.a. havde tabt hele syv kilo under vinterens træning.

Ialt blev det til tre OL-guld i 1988, idet Flo-Jo også var på det vindende USA-hold i 4x100 meter stafet. Især vakte Flo-Jo's rekordforbedring på den korte løbedistance opsigt: En forbedring fra 10,96 til 10,49 sekunder var »næppe muligt uden doping«.

'Problemet' var bare, at Flo-Jo altid var negativ i dopingtestene. I dag, hvor det formodes at Flo-Jo døde af et slagtilfælde, sammenkobles den ulykkelige hændelse med et tidligere dopingbrug.

Ekspert: Ikke overrasket

Den tyske dopingekspert Werner Franke – der i flere år har fulgt dopingen i international idræt – siger om Flo-Jo's tidlige bortgang til ZDF: »At hendes død sættes i forbindelse med doping overrasker ikke mig. USA-sprinteren Diane Williams har jo tilbage i 1989 indrømmet at hun og andre amerikanske atletikfolk, bl.a. på 4x100 meter stafetlandsholdet var dopede med bl.a. anabolika.«

Diane Williams dopingindrømmelser kom under de omfattende undersøgelser, den canadiske regering indledte, efter at Ben Johnson var blevet taget i anabolika-doping under OL i Seoul.

Werner Franke peger på, at Williams, Flo-Jo og andre amerikanske topatletikfolk sattes i forbindelse med det såkaldte HGH, et væksthormon, der anses for at være umuligt at spore med sikkerhed. HGH er mindre virkningsfuldt end anabolika, da det skal tages sammen med mange andre præparater for at have virkning.

»Bag dopingen af Florence Griffith Joyner stod træneren Bob Kersee, der smart forlangte, at atleterne skrev under på, at de tog stofferne på eget ansvar,« siger Franke kontant.

Tidligere slagtilfælde

Han minder samtidig om, at Flo-Jo tidligere har haft slagtilfælde i 1989 og 1996, og kæder direkte hendes død sammen med doping: »Den slags slagtilfælde forekommer ovenpå doping,« siger Franke.

Dog regner han ikke med, at doping i denne forbindelse vil blive diskuteret særligt meget foreløbig: »I de næste dage vil man bagatellisere hændelsen, det er almindeligt at fortrængninger finder sted i de kredse,« slutter dopingeksperten Werner Franke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu