Læsetid: 6 min.

Kultur i ugen

8. oktober 1998

Af LISBETH BONDE,ANDERS BEYER,ERIK WIEDEMANN,TORBEN BILLE,ANNE MIDDELBOE CHRISTENSEN,og ALLAN DE WAAL

UDSTILLING
*Toiletbilleder 'Desintegration' er en udstilling med farvefotos og håndmanipulerede fotoprints af Hamid Nouar. Det er selvportrætter, taget med engangskamera, en tilfældig dag, på et tilfældigt toilet.
Rhizom, Mejlg. 51, mellembygn. 1. sal. Århus C. Ti.-fr. 12-17, lø.-sø. 13-16. Åbner i morgen 16-19. Til 1. nov.

*Lars Grenaae udstiller nye billeder med titlen 'Frugt og stræben' i:
NewArt. Frans Truelsen, Stormg. 8, 2. Kbh. Ti.-fr. 15-18, lø. 11-14. Åbner kulturnatten 18-24. Til 23. okt.

*Sean Scully er en amerikansk kunstner af internationalt ry. En række af hans originalarbejder på lærrede og papir kan ses i:
Galleri Weinberger, Valkendorfsgade 13, Kbh. Åbner i morgen 16-19. Ti.-fr. 11-18, lø. 11-15. Til 14. nov. NB. Galleriet holder lukket 20-27. okt.

*Pernelle Maegaard undersøger maleriets fundamentale sprog. Hertil inspireres hun bl.a. af den arabiske verdens måde at bruge form/farve og ornamentik. Der opstår derved nogle unikke mønstre og en anderledes, næsten kosmisk æstetik.
Galleri Hellebæk, Nordre Strandvej 88, Hellebæk. Ti.-sø. 10-20. Til 25. okt.

*Statens Kunstfond viser et udsnit af sine indkøb fra 96, 97 og 98. Det er alle otte udvalg, det gælder, dvs. tonekunst, litteratur, billedkunst, kunsthåndværk, design, arkitektur, film og teater. Man åbner på kulturnatten kl. 18-24. Af udstillende billedkunstnere kan nævnes: Peter Land, der udsmykker trappen, samt ni udsmykningsprojekter, der er fotodokumenteret af Poul Ib Henriksen. Også Martin Erik Andersen og Pernille Priorgaard Worsøe udstiller installationer, skabt specielt til præsentationen.
Charlottenborg. Dgl. 10-17, on. 10-19. Til 18. okt.

*Per Bak Jensen udstiller 30 nye farvefotografier fra specielle lokaliteter, der alle rummer en 'stedets ånd'. En t/r rejse tilbage til guldalderen, set med en fotografisk optik. Værkerne kan ses i:
Stalke Galleri. Vesterbrog. 14A, Kbh. Til 16. okt.

*Peter Land har skabt en række nye værker og udstiller dem under titlen 'The Cellist'. I hans nye video giver han en hommage til DADA-bevægelsen og til FLUXUS. Nicolai Wallner markerer med udstillingen sit fem års jubilæum.
Galleri Nicolai Wallner. Åbner i morgen 9-22. Ti.-fr. 12-18, lø. 12-16. Til 22. nov.

*Jesper Christiansen viser nye malerier, hvor han endnu engang tryller med firkanten, hvorved der opstår nye, hidtil usete muligheder for dybde og fladevirkninger.
Galerie Mikael Andersen, Bredg. 63, Kbh. Ti.-fr. 12-17.30, lø. 10-14.

*Signe Guttormsen viser på sin udstilling "maleri, som stille og lysende klarlægger sanseligheden i det at se".
Galleri Jespersen. Åbner i mor. 16-18. Ny Vesterg. 9, Odense. Ti.-fr. 12-17, lø. 11-14. Til 21. okt.

*Jesper Christiansen udstiller sine 'Hus & Have Malerier', hvor han nok engang tematiserer de nære elementer omkring os og spiller på fravær og nærvær, forgrund og baggrund og ude og inde. Hans malerier giver mindelser om konkret kunst fra omkring århundredeskiftet, kombineret med abstrakt kunst fra efter anden verdenskrig.
Fyns Kunstmuseum, Odense. Ti.-sø. 10-16. Åbner i morgen kl. 16. Til 31. jan. 1999

*Bo Thobo-Carlsen maleren og grafikeren skaber med sine clair-obscurmalerier nogle fortættede, mytiske stemningsbilleder, hvor eviggyldige menneskelige karakteregenskaber gennemspilles i et scenisk rum, renset for alle detaljer.
Galerie Gerly, Vandkunsten 13, Kbh. Ti.-fr. 12-18, lø. 11-15. Åbner i mor. 15-19. Til 4. nov.

KLASSISK
*Beethoven Radiosymfoniorkestret og Radiokoret synger Beethovens Missa Solemnis. Den amerikanske dirigent Hugh Wolff dirigerer. Solister: Angela Maria Blasi (sopran), Randi Stene (alt), Poul Elming (tenor) og Stephen Milling (bas).
I aften kl. 20 i Radiohusets koncertsal

*Dvorak Violinisten Nikolaj Znaider spiller med Aalborg Symfoniorkester. Dirigenten Klaus Weise leder musikerne gennem værker af Brahms (Violinkoncert) og Dvorak (Symfoni nr. 6).
I aften kl. 19.30 i Aalborghallen

*Lutoslawski Sjællands Symfoniorkester har endnu en gang Heinrich Schiff som dirigent. Musikken er af Lutoslawski (Musikque funèbre), Bartók (Klaverkoncert nr. 3), og Beethoven (Symfoni nr. 5). Pianisten Dezsö Ranki er solist i Bartóks koncert.
I aften kl. 19.30 i Boruphallen. Koncerten spiller i morgen i Tivolis Koncertsal kl. 19.30, Lø. i Storebæltshallen, Korsør kl 19.30

*Bartók Aarhus Symfoniorkester spiller slavisk musik ved næste koncert. De kan høre toner af Kodály, Bartók og Dvorak. Tamás Vetö dirigerer, Jens Elvekjær spiller klaver.
I aften kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus

*Davies Der er Kulturnat i Aalborg. Fem musikere fra Aalborg Symfoniorkester samt pianisten Frode Stengaard opfører 8 Songs For a Mad King. Karl Aage Rasmussen dirigerer, barytonen Jesper Buhl er solist.
Fr. kl. 20 og 21.30 på Nordjyllands Kunstmuseum

*Mozart Dirigenten Roman Zeilinger står i spidsen for Radiounderholdningsorkestret, som vil spille musik af Weyse og Mozart. Solist: Gitta-Maria Sjöberg (sopran). Vokalensemblet Musica Ficta under ledelse af Bo Holten medvirker også.
Lø. kl. 19.30 i Radiohusets Koncert

JAZZ
*Tony Dagradi er saxofonist i New Orleans-kvintetten Astral Project, hvis navn fortæller, at der ikke er tale om traditionel jazz. Et af de mere usædvanlige indslag i den New Orleans Week hvormed jazzhuset fejrer sin fødselsdag.
Copenhagen JazzHouse to. kl. 20.30

*Marc Saunders den engelske trommeslager gæstespiller med tre af vore hjemlige improvisations-musikere, Lotte Anker, Hasse Poulsen og Peter Friis Nielsen.
Copenhagen JazzHouse sø. kl. 20.30

*Jim McNeely den ny chefdirigent for Radioens Big Band tiltræder samtidig med at orkestret indleder sæsonen.
Copenhagen JazzHouse ma. og ti. kl. 20.30

ROCK
*Baal sørger for såkaldt 'Baal i den borgerlige', når de i samarbejde med Akademiet for Utæmmet Kreativitet går kreativ linedans i Kulturnatten med trapezartister, jonglører og sangeren Bjørn Fjästad.
Cirkusbygningen, København fr. kl. 21

*Ultra Natè, et af de personligste navne i tidens knopskydende dancekultur, er på lynvisit på de danske dansegulve.
Skovriderkroen, Charlottenlund fr. kl. 21. DiskotekikIn, Club Danmark Hallen, Valby senere samme aften

*Caroline Henderson er ude at lufte laurbær efter modtagelsen af Metamorphing-cd'en som befæstede hendes position som sen-90'ernes danske soulrockdiva med lige dele elegance, energi og elektronik. Med sig på en mini-tur har hun bl.a. Jacob Andersen, Moussa Diallo og Anders P. Jensen.
Magasinet, Odense fr. kl. 20. Studenterhuset, Aalborg lø. kl. 20

*Del Amitri fra Skotland, et af rockhistoriens mest hemmelige sangskatkamre, giver koncert i hælene på deres Best of-cd Hatful Of Rain.
Vega, København sø. kl. 20

*Stig Møller Trio er garanteret årgangsrock med evighedsoptimisten Møller omgivet af trommeslageren Ken Gudman og bassisten Peter Ingemann.
Drop In, København ma. kl. 23.30

SCENEN
*Ulysses von Ithacia Holberg er på plakaten i Odense, hvor Kim Nørrevig har bearbejdet og instrueret den gamle mesters tekst, så den nu ikke kun karikerer Odysseus, men også Titanic... Ole Møllegaard spiller Ulysses.
Odense Teater, Store Scene, 9. okt.-31. dec.

*Personkreds 3 Lars Noréns seneste samfundsopråb er hurtigt kommet til Betty Nansen Teatrets Edison-scene. Her prøver instruktøren Madeleine Røn Juul og scenografen Nina Flagstad kræfter med Noréns sociale provokation om storbyens menneskelige containeraffald, der satte velfærdssamfundet Sverige på den anden ende i foråret.
Edison, 10. okt.-21. nov.

*Don Quixote balletmester Maina Gielgud præsenterer nu Nureyevs 33 år gamle version af den sorgløse klassiker med alle de kendte glansnumre. Gielgud har selv sat i scene, og hovedpartierne som Kitri og Basil danses af Gitte Lindstrøm og Mads Blangstrup ved premieren. Derefter får tre andre par chancen.
Det Kgl. Teater, Gamle Scene, 10. okt.-30. apr.

*Mythos - et ritual for det korte århundrede. Odin Teatret har Danmarkspremiere på en ny forestilling af Eugenio Barba, baseret på digte af Henrik Nordbrandt. Forestillingen beskriver slutningen af dette årtusinde og inddrager både den russiske revolution og Berlin-murens fald.
Odin Teatret, Holstebro, 10-12. okt.

ETCETERA
*Post & Tele Museum er en ny institution, som åbner i morgen over fem etager i den gamle Statstelegrafs hovedstation. Fra Chr. IVs optiske telegraf til salget af Tele Danmark.
Købmagergade 37, Kbh. K. Ti-sø. 10-17, on. 10-20.

*Kastellet i København er under stadig og voldsom restaurering. I anledning af efterårsferien åbner søndag en udstilling af modeller og tegninger i Kongeportens Østre Caponière.
Alle dage 13-16, til 18. oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu