Læsetid: 6 min.

Kultur i ugen

26. november 1998

Af LISBETH BONDE,ANDERS BEYER,ERIK WIEDEMANN,TORBEN BILLE,ANNE MIDDELBOE CHRISTENSEN og ALLAN DE WAAL

UDSTILLING
*Jørgen Boberg viser 21 små malerier og forarbejderne til maleriet af Anker Jørgensen til Christiansborg Slot, der blev afsløret i går. Det sker i hans hjemby Roskilde, nærmere bestemt i:
Galleri 108, Frederiksborgvej 108. Åbner i dag kl. 17.30. Ti.-fr. 15-18, lø.-sø. 12-16. Til 13. dec.

*The Difference er en udstilling med nye malerier af Anders Moseholm. Han arbejder med massemediernes stereotype menneskefremstillinger i et fotorealistisk sprog, som han giver en ekstra, til tider surreel drejning.
Traneudstilling. Gentofte Kunstbibliotek, Ahlmanns Allé 6, Hellerup. Åbner på lø. Ma.-to. 10-19, fr. 10-18, lø. 10-15, sø. 12-16. Til 30. dec.

*Frank Franzén er en ung hollandsk billedkunstner, der arbejder med at 'klone' forskellige medier, først og fremmest fotografiet og maleriet. Herved opstår nogle uforklarlige, til tider uhyggelige og påtrængende nye former, der henter næring i det genkendelige.
Bie & Vadstrup, St. Strandstr. 19B, Kbh. Ti.-fr. 12-18, lø. 11-14. Åbner i mor. 15-17. Til 24. jan.

*Elmer viser nye malerier med inspiration i konsumkulturens udvalg af modeller fra Ugens Rapportpiger anno de tidlige 70'ere til Hennes & Mourits' raffinerede undertøjsreklamer.
Albertslund Rådhus. Alle dage 9-22. Til 13. dec.

*Gruppeudstilling I morgen 17-19 åbner en udstilling med deltagelse af Janine Antoni, Wim Delvoye, Christian Lemmerz, Zbigniew Libera og Marc Quinn i:
Galleri Faurschou, St. Strandstræde 21, Kbh. Ti.-fr. 11-18, lø. 11-14. Til 4. jan.

*Ung Dansk Fotografi 99 med deltagelse af Stine Gøtrik, Susanne Lin Jensen, Dror Kasinsky, Tine Maria Koefoed og Søren Lose viser nogle af de nye danske fotografers frembringelser. Desuden kan ses den schweiziske fotograf Peter Schärers udstilling med billeder fra Ghana 1955-57.
Fotografisk Center, Gammel Strand 48. Åbner i mor. 16-18. Til 10. jan.

*Eva Koch er en billedkunstner i rivende udvikling. Sædvanligvis excellerer hun i installationer, senest hendes tankevækkende, trefløjede videoinstallation 'Crowds' på Louisianas Danmark og Skåne-udstilling med strømme af menneskemasser og lyden af en babylonisk sprogforvirring fra byerne Jerusalem, Bombay og Hong Kong. Hun modtager i år Elna og C.T. Hollesens Kunstfonds legat. Udstillingen viser nye værker af Koch. Desuden kan ses udstillingen 'Asger Jorn - litografiske værker' skabt i værkstedet Clot, Bramsen og Georges.
Kunstforeningen, Gl. Strand 48. Ti.-sø. 11-17. Til 20. dec.

*Laila Debois udstiller ovale malerier på førstesalen, mens Martin Askholm og Jens Thegler viser malerier med titlen 'Pænting'. Et nyt 'dangelsk' ord for de firkanter på væggen, der sædvanligvis går under betegnelsen malerier.
Overgaden neden Vandet 17, Kbh. ti.-sø. 12-18. Til 6. dec.

KLASSISK
*Svendsen Det Kongelige Kapel er på besøg i Radiohusets Koncertsal i aften. Michael Schønwandt dirigerer værker af Johan Svendsen (Norsk kunstnerkarneval), Carl Nielsen (Violinkoncert og 3. Symfoni), og György Kurtág (Stele).
I aften kl. 20 i Radiohusets Koncertsal

*Rossini Aalborg Symfoniorkester har besøg af Den Norske Opera. Man opfører Barberen i Sevilla, de medvirkende dirigeres af Terje Boye Hansen.
I aften kl. 20 i Aalborghallen

*Haydn Ved en kirkekoncert træder to af Odense Symfoniorkesters egne musikere frem som solister: Marina Skouratovskaja spiller solostemmen i Haydns Violinkoncert i C-dur, og basunist Robert Holmsted spiller svenskeren Lars-Erik Larssons Concertino for basun og strygere. Desuden kan De høre musik af Roman og Wolf-Ferrari. Dirigent: Jesper Grove Jørgensen.
I aften kl. 20 i Sct. Hans Kirke i Odense

*Glinka Prisvinderen fra årets Malkodirigent-konkurrence Ya-Hui Wang leder Aarhus Symfoniorkester ved næste koncert. På programmet står Tjajkovskis 1. Klaversolist med Nina Kavtaradze som solist. Desuden spilles Dvoraks 9. Symfoni og Glinkas Ruslan og Ludmilla (ouverture).
Fr. kl. 19.30 i Musikhusets Aarhus

*Bach Ved kastelskirkens næste koncert kan De høre solokantater og arier til advents- og juletiden af J.S. Bach og Telemann samt musik for violin og orgel af Albinoni og Mozart. Som solister medvirker sopranen Birgitte Ewerlöf og violinisten Peder Elbæk. De akkompagneres af Katellets organist Lasse Ewerlöf.
Sø. kl. 14 i Kastelskirken

*Nielsen Dirigenten Ole Schmidt er i Danmark for at lave musik sammen med Amatørsymfonikerne. Musikken er af Carl Nielsen (Sagadrøm) og Ludolf Nielsen (2. Symfoni).
Ti. kl. 20 i Sankt Jacobs Kirke, Østerbrogade 59

JAZZ
*Kip Hanrahan den amerikanske 'musik-instruktør', som er månedens jazzgæst, har denne gang, under devisen Violence In Copenhagen, samlet et dansk hold på ni m/k, hvoriblandt Kasper Tranberg (trompet), Carsten Dahl (klaver) og Bo Stief (bas). Violence?
Copenhagen JazzHouse to. kl. 20.30

*Niels-Henning Ørsted Pedersen vor verdenskendte bassist har nok en gang samlet sin trio, som fremdeles rummer den svenske guitarist Ulf Wakenius og den danske trommeslager Jonas Johansen.
Copenhagen JazzHouse fr. kl. 21.30

ROCK
*Ginman/Jørgensen med fornavnene Lennart og Steen blander punk-weltschmerz og det, Sinatra-fans kalder
swoon i en musik, der unddrager sig etikettering, men lugter ganske svagt af jazz.
Trommen, Hørsholm, i aften kl. 20. Viften, Rødovre, fr. kl. 20. Pumpehuset, København on. kl. 21

*The Hounddog All Stars, kronprinsens partyband, anført af Jesper Bay, en af branchens usynlige innovatorer, synger op fra rockens store sangbog. Med i bandet er bl.a. Sanne Salomonsen, Peter A.G. og store dele af Gnags, Henning Stærk og Lis Sørensen. Imageplejen er sat på stand by og danseskoene er pudset.
Kongreshuset, Århus i aften kl. 20. Bygningen, Vejle fr. kl. 20. Tobaksfabrikken, Esbjerg lø. kl. 20

*P.J. Harvey, der kan lyde som en usentimental udgave af Bronté-søstrene på valium, kommer hertil for første gang i tre år. Is This Desire, spørger hun på sin nye cd, så det gør så ondt, at det gør godt.
Vega, København fr. kl. 20

*Elliot Smith er af mange udset til at være den, der genopliver singer-songwriter-genren. Lidt af en sensation med et så tidligt et besøg fra en kunstner, hvis cd XO det toneangivende magasin Rolling Stone kaldte "a lost follow up to Revolver".
Rust, København lø. kl. 21.30

*Axis Mundi er et pladeaktuelt musikeksperiment, der spiller noget, de kalder shaman trance-techno. Med er bl.a. Savage Rose og Blink-guitaristen Jacob Moth, Big Fat Snake-bassisten Asger J. Steenholdt og vokaltalentet Ida Nielsen, som opfører den rituelle performance "Nature And The Chaotic Order".
Tycho Brahe Planetarium, København fr. + lø. kl. 23

SCENEN
*Peter Pan Så kan danskerne også komme med til Ønskeøen i Piers Chater Robinsons musicaludgave, for Århus Teater sætter nu John, Wendy og Klokkeblomst på rollelisten. Niels Søren Hansen er kapelmester - og Kim Leprévost er Kaptajn Klo.
Århus Teater, Store Scene, 27. nov.-9. jan.

*Crave & Sleeping Around Den britiske festival byder i denne weekend både på forestillingen Crave af Sarah Kane og readingen Sleeping Around af Mark Ravenhill, forfatteren til Shopping and Fucking. Men også et seminar om 'The Playwright and the Theatre', arrangeret af Københavns Internationale Teater, tlf. 33 15 15 64.
Kaleidoskop, Nørrebrogade, 27-29. nov.

*Julemandens Hemmelighed Julemanden er pludselig blevet ramt af glemsomhed - han aner ikke, hvad det er, han skal juleaften. Så han må rejse til Snekongens slot... Lisbet Gad har digtet juleløjerne for de 4-10-årige.
Zangenbergs Teater, Bernstorffsgade, 27. nov.-21. dec.

*Paradisets Børn Jacques Préverts parisiske kærlighedshistorie er blevet bearbejdet og iscenesat Kim Bjarke med Mette Kolding og Caspar Phillipson i rollerne som de to elskende i en rå verden.
Århus Teater, Scala, 28. nov.-19. dec. Derefter Amager Bio 9-17. jan. og Hvidovre Medborgerhus 19-30. jan.

*pitch Hele 10 sæsoner har micado danse ensemble nu budt på ny, dansk dans, og jubilæet fejres med Charlotte Rindoms koreografi Riding on the Edge om Sylvia Plath og Kenneth Kreutzmanns Orbit om menneskets balancering mellem virkelighed og fiktion.
Dansescenen, Øster Fælled Torv, 29. nov.-12. dec.

*Og det skete i de dage Taastrup Teater indbyder til ny juleforestilling for alle over fire år, der gerne vil opleve både en rocksanger og et selvbevidst æsel.
Taastrup Teater, 29. nov.-20. dec. Fra 4 år og opefter.

ETCETERA
*Sallys rytterstatue på Amalienborg Slotsplads er færdigrestaureret. Derfor har museet på slottet arrangeret en plancheudstilling om værkets historie og istandsættelse, med den ekstra gevinst at kunne se figuren fra oven, gennem de kongelige vindevær'.
Amalienborgmuseet, Chr. VIII's Palæ. Til 14. dec. ti-sø 11-16. Mellem jul og nytår hver dag 11-16. Og 4.-25. jan. ti.-sø. 11-16.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu