Læsetid: 4 min.

Åh hvor er det kommunalt

Kultur
9. december 1998

Dans i folkeskolen var et ambitiøst pilotprojekt. Indtil det blev standset af en kommunal træden-sig-selv-over-tæerne

KOMMENTAR
Dans er efter sigende en almenmenneskelig aktivitet. Alligevel kniber det for dansen at krybe ind i den danske folkeskoleundervisning. Her er der både musik og drama på skemaet - og gymnastik, ikke mindst - men altså ikke dans. I hvert fald ikke ud over nogle enkelte forsøgsordnin-ger.
En af disse er Københavns Kommunes pilotprojekt Danse- og Drama Skolen, der har været i gang siden august 1997.
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningens Udviklingsafdeling i kommunen har overladt forsøget til Uppercut Danseteater, der i årevis har afholdt skoleworkshops i moderne dans, og kernen i forsøget har været at skabe undervisningsmoduler i dans og drama tilpasset hver enkelt klasse - ude på skolerne.
Men - for naturligvis er der et 'men': Sidste måned skar Københavns Kommune i skoleudgifterne - med det resultat, at Danse- og Dramaskolens 700.000 kroner simpelthen forsvandt fra budgettet. Eller som det lyder i referatet: "Ansvaret for opgavens videreførelse efter besparelsen overføres til Kultur- og Fritidsudvalget sammen med den kulturministerielle bevilling. Kultur- og Fritidsudvalget opfordres til at videreføre opgaven i den sammenhæng med Dansescenen og det igangværende kulturelle samarbejde med Malmø, hvori Dramaskolen nu indgår."

Stop midt i forsøget
Det er ikke mærkeligt, at en kommune undlader at gøre et pilotprojekt til en permanent ordning. Det er jo netop formålet med pilotprojekter at undersøge en idés holdbarhed.
Men det er højst diskutabelt, at den standser et tilsyneladende velfungerende - og forlænget - pilotprojekt midt i en forsøgsperiode, her midt i et skoleår med 13 involverede klasser alene i efteråret - endda blot en måned inden den foreløbige, konkluderende projektrapport skulle foreligge. Træden-sig-selv-over-tæerne kunne den dansepolitiske metode kaldes. Faktisk var det kun med nød og næppe, at Uppercut Danseteater fik tildelt midler, så de kunne fastholde aftalen med de otte klasser, der allerede forlængst har indskrevet sig til projektet til foråret 1999.

Sidde-stille-timer
Måske var Uppercut Danseteaters projekt for ambitiøst i forhold til de kommunale visioner - måske har tidspunktet bare økonomisk været ugunstigt.
Overordnet har projektet ønsket at lade børn udtrykke sig uden ord. At sætte fokus på kroppens udtryk - også i forbindelse med tolkning af f.eks. tekster i danskundervisningen - men også at gøre lærerne mere bevidste om mulighederne for at arbejde fysisk med børnene i de traditionelle sidde-stille-timer. De deltagende klassers lærere har derfor gennemført et ugekursus i dans forud for selve danseundervisningen, som de har ledet sammen med koreograferne fra Uppercut Danseteater, dansepædagogerne Cher Geurtze og Sheila de Val.
Og som undertegnede allerede kunne berette ved forsøgets start på Hellig Kors Skole på Nørrebro sidste år (Inf. 11. okt. 1997), så var der godt krudt i både elever og lærere under en sådan seance. Ikke mindst de tosprogede børn nød tilsyneladende godt af den hæsblæsende, ordløse aktivitet.

Talent eller ej
Uanset forklaringen på nedskæringen er beslutningen bare endnu en officiel tilsidesættelse af dansen. Forhåbentlig vil Kultur- og Fritidsudvalget kunne tildele projektet penge fremover. Men Uppercut Danseteaters Danse- og Dramaskole skal i så fald konkurrere med Dansescenen, der p.t. både støttes fra Kultur- og Fritidsudvalget med 125.000 kr. (i 1999 dog 250.000 kr.) og fra Kulturministeriets pulje 'Kulturens Børn' med 250.000 kr.
På Dansescenen tilbydes dans for børn, dels i form af skoledans, dels projektet 'Væksthuset' med særtræ-ning for udvalgte 11-16-årige, der netop står for at skulle optræde i Dansescenens juleforestilling (16-18. december kl. 19). Desuden etablerer Dansescenen fra januar et egentligt juniorkompagni bestående af 17 talentfulde 13-18-årige, der netop er optaget efter en audition for nogle uger siden.
Forenklet sagt ønsker Dansescenen at finde potentielle, fremtidige dansere blandt børn og teenagere og give dem en regulær chance inden for den moderne dans, ikke mindst ved at lade dem optræde både på Dansescenen og på turné. Mens Uppercut Danseteater forsøger at formidle dansen til almindelige børn i deres sædvanlige omgivelser - børn, der givetvis ellers aldrig ville komme til at stifte bekendtskab med dansen.
Der er naturligvis brug for begge dele. Men problemet er tydeligvis, hvem der vil tage ansvaret for, at dansen rent faktisk bliver et tilbud til børnene.

Hip-hop-misundelse
Sidste del af Uppercut Danseteaters Danse- og Dramaskole er en forestilling med professionelle dansere, som alle projektets involverede børn er inviteret ind for at se.
Forestillingen er - meget apropos - kommet til at hedde Hvad du ønsker... og spilles på Zeppelin Teatret i Valdemarsgade på Vesterbro (igen på lørdag og søndag kl. 15).
Handlingen foregår på en losseplads, og koreografien har lagt sig tæt op ad Andy Papes musik, der er et slagtøjsorgie for alt, der kan larme - fra pladerne på et udtjent komfur til støvletramp på toppen af en tøjcontainer fra Frelsens Hær.
Danserne er de to hip-hoppere Lasse Eckstrøm og Jesper K. Henriksen, hvis ben slasker allevegne med en disciplin, der må gøre enhver matematiklærer misundelig. Men også med en kropsglæde og en teknisk formåen, der tydeligvis gjorde børnetilskuerne imponerede - og misundelige. Tænk at kunne bevæge sig sådan...
Og det er jo det, danseundervisningen i skolen skal formå:
At åbne børnenes øjne for et udtryk med et redskab, børnene allerede har i forvejen: Kroppen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her