Læsetid: 6 min.

Kultur i ugen

4. februar 1999

Af LISBETH BONDE,ANDERS BEYER,ERIK WIEDEMANN,TORBEN BILLE,ANNE MIDDELBOE CHRISTENSEN og ALLAN DE WAAL

KUNST
*Mr. Who er et kunstprojekt af Michael Brammer. Det består af en reklamekampagne, en film, en website og en udstilling skabt som et samarbejde mellem Mr. Who, Zentropa Centemporary Art Projects, Saatchi & Saatchi og 50 danske og internationale virksomheder.
Galleri Mr. Who (Christian Dam), Bredg. 23, Kbh fra i morgen og frem til 27. feb. Ma.-fr. 11-18, lø. 11-16.

*Jørgen Carlo Larsen viser på udstillingen 'U.T.' en labyrintisk installation, bestående af hverdagens trivielle objekter, set i en ny, poetisk sammenhæng.
Art.dk, Kronprinsesseg. 10, Kbh. Åbner i mor. 17-20. Ti.-fr. 14-18, lø. 11-16. Til 27. feb.

*Smoke is in your eyes Frithioff Johansen udforsker på udstillingen 'Smoke' ved hjælp af maleri, grafik, holografi, computer og video røgen som motiv.
Galerie Anne Marie, Gotherg. 54, Kbh. Åbner i mor. 15-19. Ti.-fr. 13-18, lø. 11-15. Til 5. mar.

*Total Mertz er en oversigtsudstilling, der viser spændvidden i Albert Mertz' værk.
Nikolaj. Kbh. Åbner på lør. Dagl. 12-17. Til 11. apr.

*Mere Mertz I Esbjerg Kunstmuseum kan fra i morgen ses installationskunst af Mertz, i Køge Skitsesamling indkredses Mertz' specielle arbejdsproces, mens Vestsjællands Kunstmuseum i Sorø åbner en udstilling med en hyldets til Mertz, artikuleret i form af video, postkort, tekst m.v. af Daniel Buren, Joseph Kosuth, Les Levin og Lawrence Weiner.

*Kirsten Dufour viser videoinstallationen global/lokal på førstesalen, mens Eamon O'Kane viser malerier med en lag-på-lag teknik.
Overgaden neden Vandet 17. Åbner i mor. 17-20. til 28. feb. Ti.-sø. 12-17.

*Kirsten Ortwed, Lawrence Weiner og Barry Le Va viser værker sammen i:
Malmø Kunsthal, S:t Johannesg. 7, Malmö. Åbner på lø. Til 11. apr.

*Kirstine Roepstorffs 'Where are the Straight
Lines' indkredser menneskelige relationer. "A værdsætter b, hvis B værdsæster A", hedder det. Det handler om følelser, fortrængninger og det banale.
Phoenix, Teglgårdstr. 7, kld. Kbh. Ti.-fr. 14-18, lø. 12-16. Til 18. feb.

*John Nixon bor og arbejder i Sydney, men frekventerer ofte den danske kunstscene. Han indkredser i sine nye værker på papir farven orange.
Galleri Søren Houmann, Sølvgade 9, Kbh. Ti.-fr. 12-17, lø. 11-16. Til 27. feb.

*Otto & er et nonkommercielt, mobilt udstillingssted i København. Der vises værker af Franz Ackermann, Jemima Brown, Dan Graham, Jeppe Hein, Ulrik Heltoft, Eske Kath, Lars Mikkelsen m.fl. Hver enkelt kunstner forholder sig til et aspekt af det at se på kunst.
Åbner i mor. 18-22. Koncert: Mob fr. 12. feb. kl. 20. Islandsbrygge 24, opg. c, 1. sal. On.-fr. 14-18. Til 28. feb.

*Navin Rawanchaikul & Rirkrit Tiravanija, der også deltager i Louisianas 'Cities on the Move' viser en udstilling med Thai-film som omdrejningspunkt. Installationen er et videotek samt prøver fra thailandsk køkken.
Udstillingsstedet 1 %, Vendersg. 14, Kbh. To.-fr. 15-18, lø.-sø. 12-15. Til 28. feb.

*Europop - A Dialogue with the US er en højst seværdig udstilling med amerikansk og europæisk popkunst fra 60'erne og 70'erne. I mor. åbner desuden udstillingen 'Rum med Udsigt', en børneudstilling, der bringer børn på rejse til en by, der på en og samme tid er velkendt og præget af lysende glas og lyde.
Begge i Arken. Til 2. maj. Ti.-sø. 10-17, on. 10-21.

KLASSISK
*Stravinsky Aalborg Symfoniorkester spiller suiter og satser fra nogle af de seneste hundrede års berømte balletter. De er alle skabt af de store østeuropæiske komponister. Owain Arwel Hughes dirigerer denne musik af Tjajkovskij (Nøddeknækkeren, suite 1), Prokofiev (Romeo og Julie, suite 1), Khatjatujan (Spartacus, suite nr. 2) og Stravinskij (Ildfuglen, version 1919).
I aften kl. 19.30 i Aalborghallen

*Ravel De franske komponister Poulenc, Fauré og Ravel står på programmet når den franske dirigent Marc Soustrot for første gang dirigerer Radiosymfoniorkestret og Radiokoret. Den danske sopran Henriette Bonde-Hansen er solist i Poulencs Stabat Mater.
I aften kl. 20 i Radiohusets Koncertsal

*Reger Vor Frue Kirke i København arrangerer orgelmatineer i 1999 på lørdage kl. 12. Det sker i et samarbejde med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Ved næste koncert spiller organisten Bjørn Rasmussen Regers Fantasi of fuga over B-A-C-H.
Lø. kl. 12 i Vor Frue Kirke

*Hofmusik I koncertserien Dansk musik i tusind år er vi kommet til musikken ved Christian III's hof og Frederik II's hof. Vi hører toner fra Hofkapellets unikke stemmebøger med Copenhagen Cornetts & Sackbutts.
Sø. kl. 20 i Sankt Petri Kirke i København

*Rytmisk Der er rytmisk koncert i Skt. Jørgens Kirke i Næstved. Det er jazzen der lyder fra Michael Olsens saxofon, Henrik Gundes klaver, Nicolas Kochs bas og Steen Holms trommer. Programmet er ikke yderligere oplyst.
Ma. kl. 19.30 i Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, Næstved

n*Gubaidulina Cellisten Lars Holm Johansen og organisten Jens E. Christensen giver koncert med musik af Vivaldi, Pergolesi, Hindemith og Sonningprismodtageren i 1999, den russiske komponist Sofia Gubaidulina.
Ti. kl. 20 i Vor Frelsers Kirke i København

*Bålfærd Teater Felix inviterer til mytologisk installationskoncert Bålfærd - Sange for Balder, som er baseret på sagn fra den nordiske mytologi. Musik: Line Tjørnhøj-Thomsen og Morten Constantin Lervig. Idé og kusntnerisk ledelse: Christine Fentz.
On. kl. 20 i Den Anden Opera i København

JAZZ
*Mark Turner 33-årig amerikansk tenorsaxofonist besøger os som Rising Star og medbringer tre andre nye navne, som også har gjort sig bemærket på plade: Kurt Rosenwinkel (guitar), Doug Weiss (bas) og Jorge Rossy (trommer).

Copenhagen JazzHouse to. kl. 20.30
*John Abercrombie Den amerikanske guitarist, der tidligere har spillet og indspillet med den danske tenorsaxofonist Lars Møller, fornyr makkerskabet i samarbejde med Klüvers århusianske Big Band.
Musikhuset Aarhus, to., Copenhagen JazzHouse fr. kl. 21.30, Badstuen, Odense lø.

*Simon Spang-Hanssen spiller tenorsax m.m. i sin egen nonet, der rummer førende danske musikere som trompetisten Kasper Tranberg og trommeslageren Anders Mogensen.
Copenhagen JazzHouse lø. kl. 21.30

*Renee Rosnes Den canadiske pianist, som vi både har hørt i koncert og på plade med Niels-Henning Ørsted-Pedersen, og som også har høstet laurbær i andre forbindelser, er igen i landet, nu for at danne trio med Mads Vinding og Alex Riel.
Copenhagen JazzHouse on. kl. 20.30

ROCK
*Sheryl Crow har fået global succes på en bitch'et rockmusik, men bag den hårdt optrukne facade gemmer sig en personlig sangskriver med rødderne solidt plantet i arketypisk, countryficeret amerikansk rock.
K.B. Hallen to. kl. 20

*Frimer Band går imod technostrømmen med en opdateret bluesrock med fokus på guitaristen og kapelmesteren Ole Frimer.
Rytmeposten, Odense fr. kl. 22

*SF fejrer sig selv og ligesindede med et musikprogram lige efter partibogen. Først afvæbnende ironisk nostalgi-pop ved Sweethearts efterfulgt af voksen og følsom politisk korrekt Mikael Wiehe-rock. Der er gode parkeringsmuligheder for fjeldræve.
Pumpehuset lø. kl. 21

*L:Ron Harald dette års mediebevidste mutation mellem Kølig-'Kan-nogen-huske-mig'-Kaj og en tegneseriefigur, skåret ud af Crumps hippieunivers, gæster hovedstaden med en attitude, der viser, at man kan style sig til succes.
Rust, København lø. kl. 21.30

SCENEN
*Skærmydsler "Månen har den farve, som måner skal ha!", lyder det i Gustav Wieds komedie. Men denne gang suppleres ordene med en helt ny version, når de to damer (her Bende Harris og Lene Vasegaard) efter pausen dukker op i Peter Asmussens ultramoderne bud på Clara og Hertha.
Folketeatret, Hippodromen, 4. feb-27. mar.

*Bly-Knud fra Oklahoma Bly-Knud er en pensioneret sherif i en saloon med en gemt guldskat. Men så kommer den berygtede skurk Kurt Karlsson - og hvem kan så finde skattekortet? Giacomo Campeotto har digtet for de 4-10-årige.
Zangenbergs Teater, Bernstorffsgade 7 ved Tivoli, tlf.
33 14 50 05. 5. feb.-19. mar.

*Fame For showbusiness-elskere må den optimale musical være Fame - forestillingen om, hvor meget talent og slid der skal til for at blive berømt... I Odense og Århus
Teaters co-produktion står Susanne Breuning for koreografien til både latinamerikanske rytmer, rå rock og dunkende rap.
Odense Teater, 6. feb.-27. mar.

*New Steps Den Kongelige Ballet viser nu endelig tre af finaleballetterne fra koreografkonkurrencen for et år siden - værker af Jochen Heckman, Alexis Manuel og Tim Rushton. De suppleres nu af nye forestillinger af den danske solist Thomas Lund og den russiske solist fra Bolshoi, Alexei Ratmansky.
Det Kgl. Teater, Stærekassen, 6, 8 og 11. feb.

*SNAck Oprah Winfreys uhæmmede talkshowsintimitet rammer Skindergade, når Kristiane Korf debuterer som dramatiker i en fortælling om den nøgne terapisandhed og kærlighedens skuffelser - iscenesat af ægtemanden Emil Korf-Hansen i et Bjørnvad-Lemmerz-univers af Paradishave og Ikea-helvede.
Café Teatret, 10. feb.-6. mar.

ETCETERA
*kidsize er den danske titel på en ny udstilling af børnemøbler på Kunstindustrimuseet i København. Kulturministeren åbner fredag showet, der udover danske eksempler fra de sidste hundrede år også trækker på eksemper fra Vitra Museet i Weil am Rhein, som også har udarbejdet kataloget på 300 sider, der altså ikke er kidsize.
Kidsize/små størrelser - Børns møbler. Kunstindustrimuseet, ti.-fr. 10-16, weekends 12-16 Til 11. apr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu