Læsetid: 6 min.

Hvad betyder Amerika for mig?

24. april 1999

Philip Roth har skrevet en Pulitzer-prisvinder om Vietnamkrigens sønderdeling af en jødisk-amerikansk familie NY ROMAN Der er lysår mellem "The House I Live In", Frank Sinatras mobiliseringssang fra begyndelsen af 40'erne og protestsangene mod Vietnamkrigen fra slutningen af 60'erne. Frankieboy kunne synge om det forenede land og alt, hvad det betød for ham, "what is America to me?", en bolig med plads til alle, en stor jovial smeltedigel. Protestsangene derimod handler om at vælge side imod krigen, så amerikaner kommer til at konfrontere amerikaner. De to krige er de historiske poler i Roths roman fra 1997 om tre generationer af amerikanske jøder, der har svært ved at nå hinanden. I midten står Roths egen mellemgeneration, der var for unge til at gøre Anden. Verdenskrig med, og som måske var den første generation af amerikanske jøder, der med titlen på Roths debutbog "Goodbye Columbus" fra 1959, kunne sige farvel til at være indvandrere og goddag til at være rigtige amerikanere. Anden verdenskrig fik amerikanerne til at stå sammen, unge som gamle. Vietnamkrigen og senere Nixons Watergate fik landet til at gå op i limningen. Vietnamkrigen delte Amerika i en grad, som også afspejlede sig herhjemme. Man var for eller imod USAs engagement på en langt mere skråsikker, sort-hvid koldkrigsmåde, der kan være svær at genkalde sig her midt i Natos såkaldte ikke-krig mod Jugoslavien om Kosovo, hvor det er let nok at vælge side, men langt sværere at se nogle klare løsninger. Whose side are you on? Ingen, der har set daværende udenrigsminister Per Hækkerup forsvare USA og støde sammen med den svenske forfatter Sara Lidman i Tva's høring om Vietnam i 1967, glemmer, hvor opdelte vi danskere var, på kryds og tværs og, som i Amerika, ikke mindst mellem generationerne. For mig vil bitterheden i konfrontationerne dengang altid blive sat i relief af den henkastede, distræte accept, der prægede den danske offentlighed i april 1975, hvor tv viste flugtscenerne ved de sidste amerikanske helikopteres take off fra taget på den amerikanske ambassade i Saigon. Da var Vietnamkrigens betydning for det danske samfund et overstået kapitel; alle var jo forlængst blevet enige om, at amerikanerne måtte ud, og de gamle skel var glemt. "Amerikansk pastorale" er en roman, hvor Vietnamkrigens skelsættende virkninger bruges af Roth til endnu engang at undersøge, hvad det vil sige at være amerikansk jøde. Men netop fordi det er Vietnamkrigen og genera- tionskonflikterne, der bruges som katalysator, kommer Roth i en tættere dialog end han har for vane med almene amerikanske bevidsthedstilstande. Dialogen med ikke snævert jødiske problemstillinger forstærkes også af en anden almen tematik i romanen: de gamle nordøstlige industribyers forfald og økonomiske ruin på mindre end en generation. Der går en længsel igennem romanen efter det enkle liv, en tro på amerikanske og jødiske værdier som familien, arbejdsomhed etc. - næsten som i den amerikanske drøm, en længsel efter livet som det tegnede sig i Roths tidligste ungdom, lige efter krigens slutning. Der er derfor noget meget paradoksalt og overraskede ved denne roman, for den jødisk-amerikanske Roth, der nu er 68, har altid skrevet romaner om familier, generationer og deres forskellige opfattelser af at være jødisk amerikaner ud fra en oprørsk synsvinkel. Roths forfatterskab kan bedst karakteriseres som én lang konfrontation mellem jødiske tradition, identitet, moral, pænhed og et disrespektfuldt, erotisk baseret, vrængende opgør hermed. Det har typisk koncentreret sig om Roths egen genera- tion, og dens hedonistiske opgør med forældrene, der sled sig gennem 30'erne og krigen for at sikre deres børn en uddannelse og muligheden for social opstigning i det Amerika, de troede på. Og Roth har bestemt ikke lagt fingrene imellem. Han har stået som den store rev-ser bl.a. i skikkelse af sit ofte anvendte alter ego, jeg-fortælleren Nathan Zuckerman. I denne roman træder Zuckerman tilbage for at overlade scenen til pænheden selv, til den ikke blot integrede, men næsten assimilerede jøde par excellence Seymour Levov, med tilnavnet "Svenskeren". Han er høj med blå øjne og et gudbenådet sportsmenneske, der kommer til at repræsentere "the all-American kid" for alle sine jævnaldrende. Levov er endda så pæn, at han overtager sin fars handskefabrik i Newark, og han er så tro mod sin barndoms by, at han nægter at flytte fabrikken, da Newark rammes af de raceuroligheder, der i '67 fik USAs byer til at ligne et svar på sloganet "Bring the war back home". Offertænkning "Sveskeren" har dog også sin pæl i kødet. Hans datter lader sig som 16-årig rekruttere til the Weathermen, og som en anden Patty Hearst smider hun om sig med bomber i en desperat protest mod krigen. "Amerikansk pastorale" er en amerikansk syndefaldsmyte i tre dele, som Roth selv kalder "det erindrede paradis, faldet og det tabte paradis". Paradiset var livet i Newark i gamle dage, næsten som skildret i Woody Allens "Radio Days". Selve syndefaldet er Roth-generationens manglende evne til at formidle mellem gammelt og nyt i et Amerika i opbrud. Deres liv med konsekvenserne efter faldet er en tilstand af evig skyld og ensomhed, hvor de ikke kan nå deres egne børn, der martres af Vietnamkrigen. Men Roth ville ikke være Roth, hvis han blot skildrede sine forældres generation og tid som rent paradisisk. Derfor kalder han også sine "Radio Days" for det erindrede paradis. Der er skudt en nostalgisk dimension ind her, som gør tilbageblikket delvist utroværdigt. Man har anklaget Roth for at være hyklerisk i denne roman, fordi han som gammel nærmest er gået i kloster og er begyndt at forsvare alt dét, han før har revset og forkastet. Det er næppe så enkelt, måske fordi han netop magter at skildre følelsesmæssig kompleksitet, virker hans filosoferen over før og nu ikke hyklerisk på mig. Hans tankegang er irriterende, rodet og forvirret, bevares, men det er snarere, fordi han stadig er kompromisløs i sin kunstneriske sandhedssøgen, og det er en gammel sandhed, at vi ikke bliver mindre forvirrede med alderen. Roths skildring af Vietnam-generationen som en slags ofre virker til gengæld langt mere problematisk på mig, både betragtet i et generelt perspektiv og set i lyset af Roths egen jødiske verden. Roth angiver adskillige forklaringer på, at "Svenskerens" datter havner helt ude på den bombekastende venstrefløj. Er den intelligente, men stammende datter et offer for en afvigelse fra jødisk tradi-tion? Hun er et produkt af et blandet ægteskab, for "Svenskeren" har giftet sig med Miss New Jersey 1949, der er af irsk-katolsk herkomst. Er hun offer for forkert og grænseløs opdragelse, er hun ramt af en genetisk tilfældighed eller skyldes hendes stammen en faderbinding, foranlediget af en billedskøn mor, som hun ikke kan leve op til. Kan der være tale om et delvist overtrådt incestforbud, eller hvad? Det vrimler med antydende forklaringer, der alle reducerer det stakkels barn til et produkt, og ikke levner plads for et ungt levende, tænkende menneske. Man skal næsten tilbage til Panduros tv-stykker for at finde en tilsvarende dæmonisering af de, der var unge i '68, og samtidig er der en glimtvis indlevelse, som er rørende. Sproglige lysglimt Roths skrivemåde er også i denne roman karakteriseret af lange indre monologer. Oversættelsen ved Peter Rønnov-Jessen er i øvrigt helt i orden. Stilen er overgearet, ophobende og småfilosoferende, så man tit er ved at tabe tråden, men som Per Øhrgaard vist har sagt om Klaus Rifbjerg, Roths åndsbeslægtede, så er de romaner, han skriver, ikke altid lige gode, men der er altid noget, der er brandgodt skrevet i dem. Roth kan være som en ørkenvandring, men så flyder kilden pludselig, og man læser videre i lyntempo, fascineret, vantro og udfordret. Man er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er en personlig, dybt ærlig roman, Roth har skrevet, men jeg synes som antydet ikke den er helt vellykket. Når det er denne roman, der har givet ham Pulitzerprisen, tror jeg det skyldes, at han for længst burde have fået den - og at "Amerikansk pastorale" har det brede amerikanske perpektiv, som Pulitzerkomittéen tilsyneladende ynder. *Philip Roth: "Amerikansk pastorale", oversat af Peter Rønnov-Jessen. 388 s. 395 kr. Gyldendal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu