Læsetid: 6 min.

Kultur i ugen

20. maj 1999

UDSTILLING
*Viera Collaro og Niels Nedergård 1975-1999 1000 farver er en udstilling, der tager afsæt i de to kunstneres omfattende projekt fra 1975. Med udgangspunkt i dette vises, hvordan de to i deres videre arbejde brugte farven. Nedergaard døde desværre allerede i 1987. Museets faste samling ophænges også efter farver, og i museumsgaden etableres et farveeksperimentarium.
Trapholt. Kolding. Åbner i mor. Til 15. aug.

*Pools & Other Objects er en udstilling med fotografier med en række yderst interessante kunstnere, hvoraf flere allerede er blevet klassikere såsom Edward Ruscha, Dan Graham, Anish Kapoor og Mike Kelley. Og så er der også helt nye talenter.
Asbæk, Bredg. 20, Kbh. Ma.-fr. 11-18, lø. 10-14. Til 29. maj

*Hvid er titlen på en udstilling med skulpturer og installationer. Her viser 21 kunstnere værker, der udforsker hvidhedens muligheder. Blandt de mange projekter kan nævnes Henning Christiansens The White Church - et hvidt rum med epitafer. Desuden indgår værker af Kerstin Bergendal, Frans Jacobi, Lone Høyer Hansen, Kirsten Justesen m.m.fl. Udstillingen er tilrettelagt af skulptøren Pontus Kjerrman, der selv bidrager, og af kunsthistorikeren Marianne Barbusse.
Åbner på lø. 10-17. Dgl. 10-17, on. 10-19. Til 4. jul.

*Henrik Olesen er en ung dansk kunstner med bopæl i Berlin. Med sin ny udstilling ønsker han at gøre op med den traditionelle, binære tænkning, der opdeler verden i modsætninger som kultur/
natur, maskulin/feminin m.v. Med udganspunkt i udstillingsrummenes geometri og i en traditionel historisk opdeling af interiør som kvindeligt og eksteriør som mandligt, foretager han et kritisk indgreb med asymmetriske markeringer i rummet.
OTTO. Sønder Boul. 95, Kbh. To.-sø. 14-18. Til 6. jun.

*Sven Dalsgaard behøver ingen introduktion i dette blad. Men skulle man have lyst til at se hans originale værker i en stor, retrospektiv udstilling, der viser denne begavede og skæve dadaist i fuld udtrækning, så kan det ske i:
Den Frie Udstillingsbygning, Oslo Pl. Dgl. 10-17. Til 30. maj

*Preben Fjederholt udstiller nye malerier, der "er visualiseringer af sanse/
sindsstemninger og refleksioner under vandringer i Rom," som det hedder i pressemeddelelsen.
Galerie MøllerWitt, Vesterg. 56A, Århus. Ti.-fr. 11.30-17, lø. 10-14. Til 19. jun.

*Weegees verden er en udstilling om livet, døden og det menneskelig drama, sådan som den amerikanske fotograf Weegee (Arthur Fellig 1899-1968) så det.
Nikolaj, Nikolaj Plads, Kbh. Ti.-sø. 12-17. Til 30. maj.

*Alle tiders børn - Børn i kunst og billeder gennem 150 år er en udstilling, der gør status over børn i kunst med billeder fra guldalderen til i dag. Ud over kunsthistoriske værker ser man også fotografier og videooptagelser af børn fra fem århusianske skoler.
Århus Kunstmuseum. Ti.-sø. 10-17. Til 1. aug.

*Arkens permanente samling er nu vokset til 300, hvoraf nogle udstilles. Heriblandt værker af Andres Serrano, Per bak Jensen, Superflex, Elisabeth Toubro, Mads Gamdrup, svenskeren Hardy Strid m.m.fl.
Arken, Ishøj. Ti.-sø. 10-17, on. 10-21. Til 12. sep.

*Truls Melin udstiller værker med hovedmotivet havet. Her er muddermaskiner og modeller af kæmpeblæksprutter. Melin er tilbage til legen og poesien. På førstesalen kan ses Karin Linds installation og Lisa W. Larsons iscenesatte objekter.
Overgaden neden Vandet 17, Kbh. Ti.-sø. 12-17. Til 30. maj

*Gustav Adolf Mossa - en fransk symbolist er en udstilling, der viser en for danskerne ukendt kunstner. Mossa blev født i Nice i 1883, og som ung influeres han af l'Art Nouveau og symbolismen. Hans litterært inspirerede billedunivers visualiserer eksistentielle temaer som livet, kærligheden, seksualiteten og døden med kvinden som omdrejningspunkt.
Attemosevej 170, Holte. Ti. 12-20, on.-fr. 12-16, lø.-sø. 11-17. Til 20. jun.

*Tre udstillinger af henh. Ellen Hyllemose, Henrik Jørgensen og Torgny Wilcke kan ses i:
Mariendalsv. 24, Frederiksberg. Ti.-sø. 13-17. Til 30. maj

KLASSISK
*Alsted Teatret
Gaia spiller H.C. Andersens Historien om en moder. Birgitte Alsted har komponeret musikken, Sorella Englund danser, Jacques Matthiessen mimer, Annika Hoydal er skuespiller. Cellisten Berit Hessing og sangerinden Mille Elung er med i forestillingen, der er instrueret af Line Krogh.
I aften kl. 20, Teater Sthyr & Kjær, Huset i Magstræde i København. Billetbestilling på tlf. 3050 8336. Spilles frem til 22. maj

*Verdi
Det kgl. Teater spiller Verdis opera Falstaff. Scenografi: Lez Brotherston. Iscenesættelse: John Cox. Musikalsk ledelse: Michael Schønwandt. Falstaff: Jonathan Veira (ny), Alice Ford: Nina Pavlovski (rolledebut), Ford: Guido Paevatalu. Det kongelige Operakor og Kapellet.
Fr. kl. 20 på Det Kgl. Teaters Gamle Scene

*Mozart
Aarhus Symfoniorkester spiller i Marselisborg Hallen under dirigenten David Riddell. Pianisten Frode Stengaard og violinisten Hans Stengaard er solister i Mendelssohns Koncert for violin, klaver og strygeorkester i d-mol. Man spiller også Mozarts Symfoni nr. 29 i A-dur.
On. kl. 19.30 i Marselisborghallen

*Ruders
Det nyudnævnte statsensemble Athelas Sinfonietta Copenhagen spiller i Radiohusets Koncertsal. Dirigenten hedder Giordano Bellincampi. Musikken er af Sofia Gubaidulina, Anders Brødsgaard, Poul Ruders og Wolfgang Rihm. Sopranen Eva Hess Thaysen er solist.
Sø. kl. 20 i Radiohusets Koncertsal

*Telemann
Barokensemblet Musica Antiqua Köln gæster Louisiana for at spille barokmusik på originalinstrumenter. Ensemblet ledes af violinisten og dirigenten Reinhard Goebel. Man spiller musik fra de baltiske lande. Komponisterne hedder Vicenco Albrici, Dietrich Becker, Thomas Baltzer, Johann Valentin Meder, Johann Fischer og G.P. Telemann.
On. kl. 19.30 i Louisianas Koncertsal

*Pade
Den Anden Opera i København afholder koncerter i foråret. Næsten koncert præsenterer musik af Steen Pade, Svend Nielsen, Bo Lundby Jæger m.fl. Medvirkende: Elsebeth Dreisig (sopran), Bodil Rørbech (violin) og Jesper Lützhøft (guitar).
On. kl. 20 i Den Anden Opera i København

ROCK
*Nikolaj & Piloterne er leveringsdygtig i charmerende tekster til lidt for meget musikalsk tomgang, nu også på det 5. album, Homeparty.
To. i Rock Ama'r, København

*Chicago Underground er fællesbetegnelsen for denne koncert med tre alternative rock-orkestre fra det Chicago-baserede pladeselskab Thrill Jockey, der blandt andet har forkælet verden med bandet Tortoise.
To. kl. 21 i Rytmeposten, Odense

*Michael Learns To Rock
Asiens mest kendte danskere, spiller popmusik, der er så pæn, at man bliver helt rasende.
To. kl. 21.30 i Train, Århus

*Patrick Bateman er det litterære navn på en af mange danske og udenlandske dj's, som spiller op til techno-fest.
Fr. kl. 22-06 i Forbrændingen, Albertslund

*Sorten Muld er gået i gang med efterfølgeren til deres roste debut-cd, Mark II, og giver lige et par koncerter, inden forsangeren Ulla Bendixen går på barselsorlov.
Fr. i Århus Kongreshus

*Bjørn Afzelius den store svenske trobadour, der døde for nylig, hyldes af en række danske musikere og svenskeren Mikael Wiehe, som i sin tid spillede med Afzelius i Hoola Bandola Band.
Ma. kl. 16 i Christians Kirke, København

*Grant McLennan og Robert Forster var hovedkraften bag et af 80'ernes fineste bands fra Australien, The Go-Betweens. Både McLennan og Forster dyrker hver sin solokarriere, men drager heldigvis engang imellem sammen ud på landevejen.
Ma. kl. 21 i Loppen, København

JAZZ
*Mikhail Alperin spiller klaver og melodica i Moscow Art Trio, som tidligere har besøgt Danmark, men denne gang kun giver koncert i Aalborg. Mens Alperin nu har et professorat i klaver i Oslo, bor klarinettisten Sergei Starostin og valdhornisten Arkady Shilkloper stadig i Moskva.
Huset, Hasserisgade 10, Aalborg to. kl. 20

*Søren Lee høres med sin guitar i trio med Mads Vinding (bas) og Martin Andersen (trommer).
Copenhagen JazzHouse to. kl. 20.30

*Hasse Poulsen er primus motor i improvisationsgruppen Sound of Choice, hvor hans guitar suppleres af saxofonisterne Fredrik Lundin og Lars Møller plus Lars Juul (trommer) og Thomas Sandberg (slagtøj).
Copenhagen JazzHouse fr. kl. 21.30

SCENEN
*Danseværket i Århus er vært for en intim aften i dansens tegn. Scenedans fra byens danse-spirekasse: "dans med", scene-improvisation og fernisering på Louise Berthelsens video Kun et øjeblik fra nu.
Fr. d. 21. MBT-Danseteater, Frederiksallé 20, Århus

*Det Kongelige Teater har premiere på sæsonens sidste balletprogram, der består af Bournonvilles Konservatoriet, Nacho Duatos Jardi Tancat og Stanton Welchs Ånder - skabt direkte til Den Kgl. ballet.
Gamle Scene d. 22., 24., 26., 28. & 29. maj

*Dansedage 99 International dansefestival i Århus med gæstespil af DV8, Le Corps Indice, Anders Christiansen, Stan & Rosas, Von Heiduck, Kim Eden & Tin Box, Out of Control og mange flere. Dorte Perssons koreografiske udstilling Moments of Invisibility vises sideløbende i Musikhusets foyer.
MBT-Danseteaters scene og andre steder i byen. 20. maj-6. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu