UDSTILLING
*Arkens permanente samling er nu vokset til 300 numre, hvoraf nogle nu udstilles. Heriblandt værker af Andres Serrano, Per Bak Jensen, Superflex, Elisabeth Toubro, Mads Gamdrup, svenskeren Hardy Strid m.m.fl.
Åbner på lør. i Arken, Ishøj. Ti.-sø. 10-17, on. 10-21. Til 12. sep.
*Overgaden viser værker af Truls Melin med hovedmotivet havet. Her er muddermaskiner og modeller af kæmpeblæksprutter. Melin er tilbage til legen og poesien. På førstesalen kan ses Karin Linds installation og Lisa W. Larsons iscenesatte objekter.
Overgaden neden Vandet 17, Kbh. Ti.-sø. 12-17. Åbner i mor. 17-20- Til 30. maj
*Gustav Adolf Mossa - en fransk symbolist er en udstilling, der åbnede i går på Gl. Holtegaard. Mossa blev født i Nice i 1883, og som ung influeres han af l'Art Nouveau og symbolismen. Hans litterært inspirerede billedunivers visualiserer eksistentielle temaer som livet, kærligheden, seksualiteten og døden - med kvinden som omdrejningspunkt.
Attemosevej 170, Holte. Ti. 12-20, on.fr. 12-16, lø.-sø. 11-17. Til 20. juni
*Street Sharks er en biennale, som arrangeres af Kørners Kontor. Det omfatter seminaret 'Knald ud og gør det godt igen', som den 5. juni sætter fokus på forholdene på den Københavnske kunstscene. I morgen 16-18 åbner Jacob Tell udstillingen Dansk Vestkyst Syre i Østerbro Museum for Moderne Kunst, Blegdamsvej 90, kl. 17-19 kan man se Kirstine Roepsdorffs udstilling Vaskeri i Istedgade 45, og mellem kl. 19 og 21 præsenteres Per Mølgaards udstilling Jornhår på Mckluud, Istedg. 126. En dag med syret kunst af unge kunstnere fra Akademiet.
*Tre udstillinger af henh. Ellen Hyllemose, Henrik Jørgensen og Torgny Wilcke kan ses fra i morgen kl. 13-17 i:
Mariendalsv. 24, Frederiksberg. Ti.-sø. 13-17. Til 30. maj
*Ozan Gülec viser på udstillingen Inside outside - outside inside nye skulpturer, der visualiserer lyd. Gülec er født i Tyrkiet, hvor han i 1998 havde afgang med guldmedalje fra Minar Sinan Universitetets fakultet for Billedkunst.
Under Dybbølsbro, Ingerslevgade 101-103, Kbh. On-sø 13-17. Til 23. maj
*Lars Vegas Nielsen I morgen åbner en udstilling med Lars Vegas Nielsen, der excellerer i collager og tegninger med mærkværdige og fantasifulde konstellationer.
Københavns Hovedbibliotek, Krystalg. 15, Kbh. Til 29. maj
*Exit 99 er en udstilling med spræl, der viser, hvad der rører sig på den helt unge kunstscene. Det er tredje år, Kunstforeningen samarbejder med Det Kgl. Danske Kunstakademi om at vise afgangselevernes frembringelser.
Kunstforeningen, Gl. Strand 48, Kbh. Ti.-sø. 11-17. Til 6. juni
*Dansk grafiks Grande Dame, Jane Muus, fylder 80 år, og på Brænderigården i Viborg fejres hun med udstillingen 'Her er mit liv', som hun anser for sit livs udstilling.
Ti.-sø. 13-17. Åbner lør. kl. 14. Til 13. juni
KLASSISK
*Alsted Teatret Gaia spiller H.C. Andersens Historien om en moder. Birgitte Alsted har komponeret musikken, Sorella Englund danser, Jacques Matthiessen mimer, Annika Hoydal er skuespiller. Cellisten Berit Hessing og sangerinden Mille Elung er med i forestillingen, der er instrueret af Line Krogh.
I aften kl. 20, Teater Sthyr & Kjær, Huset i Magstræde i København. Billetbestilling på tlf. 3050 8336. Spilles frem til 22. maj.
*Gubaidulina Radiosymfoniorkestret og Radiokoret plus solister er på scenen i Radiohusets koncertsal, når Gubaidulinas Sonnengesang og Sjostakovitj 10. Symfoni opføres. David Geringas er solist på cello. Stefan Parkman dirigerer Sonnengesang, og Alexander Lazarev leder musikerne gennem Sjostakovitj symfoni.
I aften kl. 20 i Radiohusets koncertsal.
*Piazzolla Projektet Tanto Sentimiento - fra tango til ny musik kommer til Nakskov. Storstrøms Kammerensemble spiller under ledelse af Henrik Vagn Christensen. Solister er Mads Elung-Jensen (tenor) og Alicia Petronilli (bandoneon). Værker af bl.a. Piazzolla, Nørgård, Martinu og Gade.
I aften kl. 19.30 i Nakskov Musikskole. Herefter rejser kunstnerne til Argentina og spiller musikken.
*Verdi Det kgl. Teater spiller Verdis opera Falstaff. Scenografi: Lez Brotherston. Iscenesættelse: John Cox. Musikalsk ledelse: Michael Schønwandt. Falstaff: Jonathan Veira (ny), Alice Ford: Nina Pavlovski (rolledebut), Ford: Guido Paevatalu. Det kongelige Operakor og Kapellet.
Fr. kl. 20 på Gamle Scene. Spilles også den 10., 15., 18., og 21. maj.
*Beethoven Aarhus Symfoniorkester kommer til Tivoli og spiller under ledelse af James Loughran. Solisten hedder Blanka Himmer. Man spiller Strauss' Don Quixote og Beethovens 3. Symfoni.
Fr. kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal.
*Lewkovitch Kammerkoret Carmina synger i Glyptotekets Festsal. Koncerten har temaet Poesi og Kraft. Værker af Lewkovitch, Ruders, Rautavaara, Ørvad og Ligeti. Peter Hanke dirigerer, solist er Henning Hansen på horn.
Sø. kl. 14.30 i Glyptotekets Festsal.
*Vivaldi Violinisten Anne-Sophie Mutter kommer til Tivoli med Trondheims Kammersolister. På programmet står Griegs To Norske Melodier, en Tartini-sonate og Vivaldis De Fire Årstider.
Ma. kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal.
JAZZ
*Terrell Stafford er amerikansk trompetist og har bl.a. spillet med Branford Marsalis og Bobby Watson. Han kommer nu som 'rising star' med egen kvartet, som rummer Bill Cunliffe (klaver), Kioshi Kitagawa (bas) og Jonathan Blake (trommer).
Copenhagen JazzHouse to. kl. 20.30
*Lars Møller turnerer igen med sin kvartet, der foruden ham selv på tenorsax omfatter Jacob Christoffersen (klaver), Thomas Ovesen (bas) og Ole Theill (trommer og tabla).
Copenhagen JazzHouse fr. kl. 21.30
*Seamus Blake har i begyndelsen af sidste år været her med den amerikanske gruppe Bloomdaddies. Den har en usædvanlig besætning med to tenorer (Blake og Chris Cheek) og to trommeslagere (Dan Reiser og Tony Mason) samt en el-bassist (Jesse Murphy).
Copenhagen JazzHouse ti. kl. 20.30
*Roy Haynes Jazzpar-prisvinderen fra 1994 besøger igen Danmark, denne gang med egen trio, hvor hans trommespil høres sammen med Danilo Perez og John Pattitucci (klaver og bas).
Copenhagen JazzHouse on. kl. 20.30
TEATER
*Woycek MBT Danseteater har turneret i de baltiske lande med en danseforestilling efter Büchners udødelige historie om kærlighedssvig og afmagt. Nu vises tragedien i Danmark.
MBT Danseteater, Frederiks Allé 20 C, 8100 Århus. To. kl. 20. Til 14. maj
*AKASHA - og havets kalden Ny gruppe af tre skuespillere, Johanna Lindén, Anna Kongstad og Margit Szlávik fortæller en kvindehistorie.
Svalegangen, to. kl. 20; til 15. maj
*Schwanzen Sänger Knaben De fire a cappella-drenge giver otte koncerter i forbindels med deres 'The Rhinestone Cowboys Golden Tour', inspireret af Nashville, glitter og Dolly Parton.
KafCaféen i CaféTeatret, billetkontor 33125814. Fredage og lørdage fra 7. maj
*Historiefortællinger fra Burkina Faso Adama Barry's trio, der tilhører et vestafrikansk nomadefolk, kombinerer musik, dans, sang og historiefortælling.
KafCaféen i CaféTeatret. Sø kl. 16
*Romano Suno Inden for den internationale Sigøjner Festival i København optræder et 16-mands danse og musikteaterensemble fra Ungarn.
Vesterbro Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1758 København K. Information 33311172/ 33245079. Ons kl. 20