Kultur
2. september 1999

UDSTILLINGER
*Tid er Sven Dalsgaard 1914-1999. En stor udstilling med skulpturer, akvareller og malerier hylder den gamle dadaist.
Randers Kunstmuseum. Ti.-sø. 11-17. Til 24. okt.

*Bjørn Nørgaard udstiller nye værker til rum og væg. De bærer titlerne 'Stumper og stykker', 'Jeg gik mig over sø og land' og 'Krigsminder fra spisebordet.'
Galleri Susanne Ottesen. Gothersg. 49, Kbh. Til 9. okt.

*Et frustreret frihedsbarn har Henrik Have døbt sig selv. Hans værker gennemstrømmes af flimrende fragmenter og skrifttegn. Motiverne dirrer ikke så sjældent af erotik.
Galleri C, Åboul. 80. Århus. Ti.-fr. 10-17, lø. 10-14. Til 18. sep.

*Claustrophobia viser kunst fra Australien, Tyskland, USA, England, Sydamerika og Danmark. Heriblandt Howard Arkley, der i år repræsenterede Australien på biennalen i Venedig. Udstillingen handler om afstand og nærhed og har hjemmet som omdrejningspunkt.
Esbjerg Kunstmuseum. Dgl. 10-16. Til 31. okt.

*Layers er en udstiling, som henviser både til psykologiske laginddelinger og til konkrete. Thyra Hilden udstiller fotografier, Julie Sass malerier. På førstesalen udstiller Kirsten Vestergaard og Kirstine Hindhede installationen 'Happy Hour'.
Overgaden, Ovengaden neden Vandet 17, Kbh. 17-20. Ti.-sø. 13-17. Til 26. sep.

*Værker på papir er en udstilling med Baselitz, Fautrier, Immendorf, Jorn, Kirkeby, Lüpertz, Mortensen, Penck, Picabia og Polke.
Galleri Bo Bjerggaard, Pilestr. 48, 2. Ti.-fr. 12-18, lø. 11-15. Til 11. sep.

*Mennesket i byen Folmer Bentdtsen skildrede livet på stenbroen i 30'rne med trøstesløshed og nådeløse levevilkår, men også med livsglæde og nærvær. To udstillinger hylder ham:
Notabene, Østerbrog. 96, Kbh. Ma.-fr. 10-17:30, lø. 10-14 og 'Arthouse, Danas Plads 10, Kbh. To.-fr. 11-18. lø. 11-15. Begge til 18. sep.

*Zebra er en sammenslutning af grafiske kunstnere fra Finn Thybo Andersen over Erik Hagens til Peter Nansen Scherfig og Mikael Thejll m.m.fl.. Udstillingen hylder tegneren og grafikeren Christian Kongstad Petersen (1862-1940). Ved siden af udstiller Harald Böhling sine landskabsmalerier.
Den Frie Udstillings Bygning, Oslo Pl., Kbh. Alle dage 10-17. Til 19. sep.

*What I got in Mind er en udstilling, der tager afsæt i kunstneren Lisbeth Hermansens egen stue med kitsch, klicheer og kanel.
Skive Kunstmuseum. Til 26. aug.

*Peter Holms udstilling 'Colorrace' i Tommy Lund fører maleriet over i en direkte installationsform. Todimensionalitet bliver til tredimensionalitet. Vito Acconcis seje video'er fra 70'erne, værker af Gary Rough samt fotos af Vibeke Tandberg kan alle ses hos Wallner.
Begge i Njalsg. 21, bygn. 15. Kbh. Ti.-fr. 12-17, lø. 12-15. Til 2. okt.

*Kraftwerk Berlin Med denne udstilling sætter Aarhus Kunstmuseum fokus på Berlin som kunstscene. Udstillingens værker - alle skabt af yngre kunstnere - spejler Berlin som den vestlige verdens Babelstårn.
Vennelystparken. Århus C. Åbner på lø. Dgl. 10-17. On. 10-21. Efter festugen, lukket ma. Til 26. sep.

*Nils Stærk åbner nye lokaler med udstillingen 'After the Fact' af fotokunstneren Mads Gamdrup.
Njalsg. 19C, Kbh. 18-21. To.-fr. 13-18, lø. 12-15. Til 2. okt.

*Grey-Zone-Zone en udstilling af Bjarne v.H.H. Solberg. 12 mekaniske øjne afsøger lokalet. Som projektører lyser de i alle retninger. En udstilling "der kommenterer... udviklingen af den teknologi, der bliver brugt til at manipulere menneskers og dyrs kroppe."
Museet for Samtidskunst, Stænertorvet 3D, Roskilde. 16.30-19. Ti.-fr. 11-17, lø.-sø. 12-16. Til 24. okt.

*Kristian Zahrtmann udstillingen, der tidligere har været vist i Storstrøms og Bornholms Kunstmuseum, er nu nået til:
Fyns Kunstmuseum. Jernbaneg. 13, Odense. Ti.-sø. 10-16. Til 24. okt.

*Thomas Bruns udstilling IN THE END er en "iscenesættelse af ekstasen."
Nicolai Udstillingsbygnin, Nicolai Pl., Kbh. 15-17. Ti.-sø. 12-17. On. gratis. Til 24. okt.

*Jomfru Maria - Our Lady Udstillingen, der bidrager til Middelalderåret, beretter om den næsten gudinde-agtige status, Jomfu Maria har og har haft.
Museet på Koldinghus. kl. 16. af Pil Dahlerup. Til 9. jan.

*Den franskfødte fotokunstner Colonels (f. 1961) ny udstilling 'Mixed Culture?' viser bl. a. fotos af de ny danskere, indvandret udefra, og af - som her - mødet mellem besøgende og lokalbefolkningen i Indien.
Åbner på lø. Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Allé 6, Hellerup. Til 3. okt.

KLASSISK
*Brahms Norske Solveig Kringlebotn og svenske Peter Mattei er solister i Tivolis Koncertsal. Tivolis Symfoniorkester og kor under dirigenten Gary Bertini opfører
Brahms Ein Deutsches Requiem.
I aften kl. 19.30 i Tivolis koncertsal

*Requiem Opera Nord med instruktøren Louise Beck i spidsen præsenterer Gilles Requiem - "En dramatiseret dødsmesse om menneskets ubegribelighed," hedder det i en programfolder. Det stort anlagte værk med brug af flere komponister, børn, skuespillere osv., spilles i Citroëns gamle samlehal.
I aften kl. 21 i Citroëns samlehal, Scandiagade 21, 2450 Kbh. SV. Varmt tøj anbefales. Forestillingen opføres til 11.9. (ma.-lø. kl. 21). Billetter hos billetnet. Flere oplysninger på www.operanord.dk

*Arriga Den tyske NOMOS Kvartet spiller i festivalen Schubertiade i Roskilde 1999. På programmet står J.C. de Arrigas Strygekvartet nr. 3, Hugo Wolfs Italiensk Serenade samt Schuberts Strygekvintet i C-dur.
I aften kl. 19.30 i Vikingeskibshallen, Strandengen, Roskilde

*Mussorgskij Ved Fuglsang Musikforenings næste koncert bliver der lejlighed til at høre den danske sanger Matte Ejsing. Første afdeling af koncerten består af russisk musik, med sange af Tjajkovskij og Mussorgskij. I anden afdeling kan De opleve en uropførelse af et værk af den amerikanske komponist Braxton Blake. Ved flyglet sidder selv samme Braxton Blake.
Sø. kl. 15 på Fuglsang Hovedgård.

*Beethoven Aarhus Symfoniorkesters festugekoncert byder på både smuk og storladen symfonisk musik. Med dirigenten Uriel Segal spiller man Erik Norbys Regnbueslangen, Beethovens klaverkoncert nr. 2 og Sjostakovitj' Symfoni nr. 15. Solisten i klaverkoncerten er Nikolaj Koppel.
Sø. kl. 19.30 i Musikhuset Aarhus

*Beethoven Violinisten Sakari Tepponen og pianisten José Ribera spiller sonater af bl.a. Beethoven, Debussy og Brahms.
Ma. kl. 20 på Det Kgl. Danske Musikkonservatoriums koncertsal

*Mozart Århus Sommeropera spiller Mozarts opera Figaros Bryllup. Den lanceres af århusianerne som en sengekantsopera. Kasper Holten har iscenesat, Randers Byorkester og solister dirigeres af David Riddell.
On. kl. 20 i Helsingør Theater, Den Gamle By, Århus. Spiller også den 10. og 11. september kl. 17

JAZZ
*Charlie Hunter indleder en ny serie koncerter med Rising Stars, hvad den amerikanske guitarist vel nok kan betegnes som. Han høres i duo med trommeslageren Adam Cruz, tidligere medspiller for Chick Corea.
Copenhagen JazzHouse to. kl. 20.30

*Christina von Bülow fremtræder to dage i træk med sin trio, som rummer guitaristen Jacob Fischer og bassisten Jens Skou Olsen. Hendes altsaxofon suppleres om fredagen af Bob Rockwells tenorsax.
Copenhagen JazzHouse fr. og lø. kl. 21.30

ROCK
*Fielfraz fra Odense spiller traditionel, gedigen rock og er gået i studiet for at indspille en ny plade.
Stændertorvet, Roskilde, fr. kl. 0.30

*Ginman/Jørgensen er de tilbagelænede storby-musikere, Sort Sol-forsangeren Steen Jørgensen og jazz-bassisten Lennart Ginman, der blander rock og jazz med mere moderne rytmer.
Studenterhuset, Aalborg, to.
Train, Århus, fr. 21.30 og Stengade 30, København, sø.

*Robbie Williams var det vilde medlem af Take That, men har siden over al forventning vist, at han kan forvalte en karriere som pop-entertainer.
KB-Hallen, København, sø. kl. 20

*Flaming Lips modtager for tiden anmelderrose for deres psykedeliske støjrock på albummet The Soft Bulletin.
Lille Vega, København, sø.

SCENEN
*Odense Teater kommer med den første af flere Hamlet-opsætninger. Iscenesat af den islandske instruktør Baltasar Kormakur og med Kristian Holm Joensen og Ulla Henningsen som desperat søn og hormonforstyrret mor.
Scen.: Vytautas Korakur. Prem. i dag

*Teatret ved Sorte Hest Avantgardisten Howard Barker har næverne i apokryft stof, biblens heltindehistorie om Judith, der dekonstruerede Holofernes på det mest nutidige. Tilbage er blevet et moderne drama om magtbegær, politisk ideologi og sex.
Instr. & overs.: Carsten Bang. Scen. Thomas Kolding. Fra 3. sep.- 2. okt.

*Dansescenen lægger Københavner-adresse til Kinetic Theatre & Sasha Pepelyaevs nyeste prodution, der blev præsenteret ved Århus festuge.
One Second Hand. Mus.: Alexey Aigi. Fra 3.- 5. sep.

*Det Kongelige Teater har vækket Holger Danske og bedt ham trække et nummer i posen med gammelt troldguld. Op sprang Henrik Hertz.
Sparekassen. Instr.: Peter Kupke. Scen.: Steffen Arfing. Fra 3. sep. -30. dec.

*Gladsaxe Teater Robert Louis Stevensons skizoide gyser går også som musical i det store udland; her er det på Flemming Flindts koncept, koreografi og iscenesættelse at den plagede londonske eksistens huserer.
Mus.: Kæv Gliemann. Scen.: Marie i Dali & Steffen Aarfing. Prem.: 4. sep.

*Odense Performance festival med dansk og international deltagelse og et trestjernet, spækket program.
Sekr. åbent dgl. kl.12-16. Info på tlf. 66178317. Fra 8.-11. sep.

DE MINDST RINGE
*Tågænger Tove Ditlevsen-cabaret, hvor virkemidlerne bl.a. er kontrastopbygningen og blandingen af tidlige og sene digte. Det, der fængsler tilskueren er, at Karen-Lise Mynster ud af teksterne får skabt en selvstændig kvinde, en lyslevende figur, som man fuldstændig overgiver sig til. Tre guitarer, en sofa og en kvinde - og man er leveret !
Mus.: Nic. Engstrøm. Kor. & Øjne udefra: Bill Holmberg. Café Liva til 3. sep.

*Jane Muus er ganske enkelt en fremragende grafik, der formår at forfine og nuancere det sorte og det hvide samspil på fladen og at indfange stemninger og gestik med en sikker sans og lune. Hun udstiller træsnit og skitsebøger fra 40'rne frem til i dag. De grafiske blade kan erhverves for helt ned til 300 kr. stk.
Clausens Kunsthandel, Toldbodg. 9, Kbh. Ma.-lø. 11-17. Den 4. sep. kl. 15-16 - udstillingens sidste dag - fortæller kunstneren om akademitiden i 40'rne.

*Maurice Estève har gennem en årrække været genstand for en tysk samlers passion. De 44 malerier fra 1938 til 1985 fra denne samling viser den franske kunstneres udvikling fra stilleben i Matisses fodspor til en stadigt stigende abstraktion.
Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte. Ti. 12-20. On, to, og fre. 12-16. Ti.-sø. 11-17. Til 26. sep.

*Niels Lergaard (1893-1982) fandt størstedelen af sine motiver på Bornholm. Her er landskabet stærkt og dramatisk og lyset mildt og klart. Hans berømte horisontlinjer ligger helt oppe under billedets øvre kant. En stor retrospektiv udstilling med hans værker, arrangeret af Informations kunstkritiker Gertrud Købke Sutton, er nu nået til København efter en Danmarksturné. Samtidig og sammesteds åbner udstillingen 'Anita Jørgensen - Sense and Sensibility' med minimalistiske skulpturer med et forførende materialebrug. Det er ældre og nye værker af kunstneren.
Kunstforeningen, Gl. Strand 48. Ti.-sø. 11-17. Til 3. okt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her