Læsetid: 4 min.

Når sønner elsker for meget

10. september 1999

Der er masser af hiverter, rejser og prosakunst i Jens Branners erindringer om sin far

Erindringer
Han er 17 år, Jens Branner, da han bliver skubbet ud i den store, vide verden.
Hans forældre efterlader ham - efter en dårligt overstået realeksamen - hos oversætteren og veninden Alice Roughton i Cambridge for, at han skal udvikle sig. Som 17-årig må han da kunne klare sig selv, siger faderen H.C. Branner. Gu' kan man ej, ville jeg svare.
Som barn føler drengen sig fornægtet. Det er hans astmas skyld, at forældrene ikke kan være sammen det halve år, når digteren drager til Agersø og skriver i fisker Nikolajsens udhus. Her udkæmper han drabelige kampe med sin skrivemaskine, 'Hajfisken' kaldet.
Vel holder vi af Branner! Men er whiskyerne og de lange dage med mor og far i sengen, hvor hun råber ned fra øverste etage: "Jens, kan du ikke lige spejle dig et æg?" en nobelpris værd?

Nobel baggrund
H.C. Branner nedstammer fra grundlæggeren af det private Ordrup Gymnasium og er vokset op på en villa på Hyldegaards Tværvej, Hytten. Moderen kommer fra de smukke engelske rækkehuse i Klampenborg og har adelige aner. Enebarnet og hans mor bor de første år i "en baggårdslejlighed på Dronninggaards Allé" på to værelser?
Vel findes der små, men dog ikke egentlige baggårdslejligheder i det mondæne Holte? Smitter den noble klassebaggrund mon ikke af her?
I takt med den voksende økonomiske medgang flytter familien rundt på pæne adresser, egen villa i Holte og til sidst lejlighed i Torvegade - "nødhotellet" i H.C.'s jargon - samt husmandssted ved Skælskør.
Rare hjem, der efter amatørfotografierne at dømme er udstyret med det spidsborgerlige hjems rekvisitter: potteplanter, blomster i vaser, pyntelige sofaer og tekopper. Drengen går i betalingsskole og bliver sendt på den private Bagsværd Kostskole.
Elendigheden består i fader H.C.'s indbildning om nød og betryk, pligtoversættelser fra de første trange år, det er recepten på at bringe Branners kunstneriske adrenalin op i de produktive omdrejninger.
Det har den yngre Branner et nidkært øje for. Og alligevel er det synd for far? Hvad, hvis familien havde boet i datidens Sovjet? De var kommunistsympatisører med rejser til Sovjet som vennerne Mogens Fog, Kjeld Abell og mange andre.

Far og søn
Først turer den unge Branner rundt i Europa på "vejløse vagabonddage". Siden på lange rejser i Asien, Indien, Sovjet og USA.
Trods fyringer har Jens velfortjent succes med sin journalistik, skifter damer ud og roder sig ind i besværlige erotiske trekanter. I lange perioder stiller den velstillede Mogens Fog sin villa i Saint Jeannet uden for Nice til fri disposition for Jens og hans Bibi og deres nyfødte søn.
Forholdet til forældrene ser ud til at blive stadigt bedre. Branner glæder sig over sønnens opgør med 'pædagogtraditionen' og kommer med mange gode råd og advarsler om de skrivendes vilkår. Samtidig kan han ikke lade være med at ønske sønnen tryggere økonomiske kår.
Opbrud har undertitlen Historien om en far og en søn. Den er et must, for den der vil lære H.C. Branner at kende som privatmenneske.
Selv havde jeg hellere været fri for det intimere bekendtskab - til trods for Jens Branners hemingwayske fyndighed.
Det utydelige billede af fru Branner gør ondt, hvorfor er hun så passiv? Jeg får lyst til at ruske i hende.
Og så alt det, der ikke er med. Bogen er censureret, det er ingen bebrejdelse, og der drikkes alt for meget. Det er lige før anmelderen skal på antabus!

Det kærlige faderopgør
I erindringsbogen citeres rigeligt fra husket stof og brevmateriale.
Især imponeres man af H.C. Branners velskrevne og kærligt bekymrede breve. På afstand tager far og søn sig god tid til at lære hinanden atkende.
Alligevel virker erindringerne noget langtrukne, fordi beretningen forløber i koncentriske cirkler, der tegner et ømskindet faderbrud, et kærligt oprør, som aldrig lykkes eller skal lykkes.
Der mærkes megen familiær godhed, men en undertiden besk selvforagt og unyttig rivalitet.
Branner junior begår glimrende romaner, men aldrig så gode som faderens. Der foregår en stadig repetition fra både far og især sønnen af modpolerne ude-hjemme, det fremmede-det forknytte, det eksotiske-det trivielle, tillid-tvivl og kærlighed-egoisme, sagt i korte stikord.
Helheden bliver til en kegleform af gentagelser med vemodsfulde-humoristiske indslag.
Erindringerne når til sidst ind i lag, hvor det hudløse træder frem, og læseren mindes om det afgørende, smertefulde i sit eget liv. Døden.
Det gælder slutningen, hvor Jens vil vende om for at holde sin døende fars hænder i sine i slutfasen af hans leukæmi. Så kunne han have levet videre.
Sådan tror vi, det kunne være gået. Mod alt håb.

*Jens Branner: Opbrud. Historien om en far og søn. 288 s., ill. 295 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu