Læsetid: 4 min.

Film

7. oktober 1999

*Robert Zemeckis startede sin karriere som instruktør med en række farvestrålende og ganske underholdende special effects-orgier - ikke mindst Tilbage til fremtiden-trilogien - før han overgik til at orkestrere mere seriøse film som Forest Gump og Contact. Døden klæ'r hende fra 1992 hører til blandt de løsslupne af hans film med en ikke særlig dyb eller interessant historie, men med masser af gennemførte effekter og en rollebesætning - bl.a. Bruce Willis, Goldie Hawn og Meryl Streep - der gør, hvad den kan for at sætte fut i fejemøjet. Basalt set er filmen et overgearet trekantsdrama, hvor Streep er en lettere afdanket, selvcentreret filmstjerne, som vil gøre hvad som helst for at holde sig ung og smuk - også benytte sig af trolddom. Hawn er den forsmåede rivalinde, som gerne vil stikke Streep en kæp i hjulet, mens Willis er staklen fanget i midten. En fejde af dimensioner, hvor de to kvinder forgæves forsøger at tage livet af hinanden, er resultatet af deres kævlerier, og snart må de begge sande, at evig ungdom har sin, ikke alt for behagelige, pris.
Døden klæ'r hende/ Death Becomes Her. TV3, fredag 20.30-22.30

*Tim Robbins der primært ernærer sig som skuespiller, brød igennem som instruktør med antidødsstraf-dramaet Dead Man Walking, der også indbragte hans kone, Susan Sarandon, en Oscar. Filmen er humanistisk i sit udgangspunkt og stiller sig kritisk over for et system, der tager andre menneskers liv. Undervejs tackler Robbins også emner som tilgivelse, ansvar og det gode i mennesker. Sarandon spiller den lidt uortodokse nonne, søster Helen, som kontaktes af den dødsdømte morder og voldtægtsforbryder, Matthew Poncelet, der gerne vil have hende til at tale sin sag. Han insisterer på sin uskyld, og hun invilger i at hjælpe ham på både et praktisk og et mere åndeligt plan. Det bringer Helen i konflikt med familierne til Poncelets ofre, og hun må kæmpe en brav kamp for at holde fast i sin integritet og åbne sind og samtidig leve op til sit kald som nonne. Sean Penn leverer en intens karakterpræstation som den på overfladen hårde og uberørte Poncelet, der krakelerer, efterhånden som henrettelsen nærmer sig. Og Susan Sarandon er ligeledes overbevisende som den lidt naive nonne, der, trods al den ondskab og modvilje hun møder, formår at holde sit hjerte åbent.
Dead Man Walking. TV2, fredag 22.25-0.30

*Stephen King kunne ikke selv lide Stanley Kubricks filmatisering af sin gyserroman, Drengen, der skinnede. Men det kan jeg, og derfor er den at finde blandt ugens filmomtaler, selvom den kommer på svensk tv. Faktisk synes jeg, at Ondskabens hotel er en af de bedste og mest effektive gyserfilm, der nogensinde er lavet. Jack Nicholson er intet mindre end fremragende i rollen som familiefaderen og den nødstedte forfatter Jack Torrance, der som opsynsmand, sammen med sin kone (Shelley Duvall) og lille søn Danny, skal tilbringe en hel vinter alene på et afsidesliggende bjerghotel. Uheldigvis sner familien inde, og mens hotellets dæmoner taler lidt for godt til og med Jack, begynder han at falde fra hinanden på grund af ensomheden og fordi han er gået i stå med sin bog. De urofremkaldende lokaliteter, de lange kamerature, den truende musik medvirker til at forstærke den lurende fornemmelse af ondskab. Og Kubricks film er et lærestykke i, hvordan man med minimale, velvalgte effekter, gode skuespillere og en suggestiv stemning kan skabe et mesterstykke af en genrefilm. Som nok rummer øjeblikke af effektive chok, men hvor netop opbygningen af en troværdighed og et fortættet univers er nøglen til uhyggen.
Ondskabens hotel/ The Shining. SVT1, fredag 22.00-23.55

*Knud Leif Thomsen har skrevet og instrueret denne tids- og menneskeskildring på baggrund af forfatteren Knud Sønderbys debutroman, Midt i en jazztid, der følger en ung jurastuderendes problemer med kærligheden og med at finde sin plads i livet. Da jeg hverken har læst bogen eller set filmen, må jeg støtte mig op ad Morten Piil og Gyldendals filmleksikon, som finder, at filmen "afspejler romanens slentrende tempo og eftertænksomme tonefald og indfanger meget af dens charme, tidskolorit og ungdommelige desillusion." Hovedrollerne spilles af en debuterende Finn Storgaard som den unge studerende, mens Lotte Wæver og den ligeledes debuterende Anne-Lise Gabold spiller de to unge kvinder, Storgaard er splittet mellem. Knud Leif Thomsen lavede adskillige film både før og efter Midt i en jazztid, men ingen så velspillet og god, som denne - hvis man altså skal tro Gyldendals filmleksikon.
Midt i en jazztid. DR1, lørdag 21.00-22.35

*Kim Bodnia skabte sig et ry som Danmarks method actor nummer et med rollen som den utjekkede pusher Frank, for hvem tingene i løbet af et par hektiske døgn kører fuldstændig af sporet, i Nicolas Winding Refns selvsikre debutspillefilm Pusher. Solidt plantet på det dybe Vesterbro færdes instruktøren hjemmevant blandt ludere, stofmisbrugere, pushere, narkobagmænd og brutale lånehajer. Mads Mikkelsen gjorde væsen af sig som Franks højre hånd, mens Zlatko Buric brød igennem (og vandt en Bodil) som en af de lokale, utilregnelige storforbrydere. Refn greb tingene utraditionelt an ved at lade sine skuespillere improvisere sig gennem mange af scenerne, hvilket sammen med det håndholdte kamera og de kornede billeder, gav filmen et nærvær og en troværdighed, dansk film ikke er så vant til. Som mange sikkert vil vide, så høstede Refn og holdet fra Pusher også fornylig mange store roser for Bleeder, instruktørens anden spillefilm, der foregår på Nørrebro og indholdsmæssigt er en noget anderledes, mere afdæmpet og poetisk film, som også stilistisk lægger afstand til forgængeren.
Pusher. TV3, søndag 21.00-23.05

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu