Læsetid: 7 min.

Kultur

7. oktober 1999

UDSTILLINGER
*Skandaler er en udstilling, der præsenterer de skandaleombruste værker i Danmark i et parallelt forløb, således at skandalerne som mediebegivenheder dokumenteres såvel som værkerne selv. Vi bevæger os fra J.F. Willumsens lille radering Frugtbarhed til Ekstra Bladets skandalisering af Claus Carstensen i år.
Åbner på lø. Aarhus Kunstmuseum. Ti.-sø. 10-17. Til 9. jan. 2000

*Charlottenborgs Efterårsudstilling viser i år værker af 32 kunstnere inden for kunstarterne maleri, skulptur, arkitektur, grafik, kunsthåndværk, fotografi og mediekunst.
Åbner på lø. 13-17. Charlottenborg, Kgs. Nytorv, Kbh. Dgl. 10-17, on. 10-19. Til 31. okt.

*Monticelli/Leroy to udsædvanlige kunstnere mødes. Adolphe Monticelli (1824-1886) var van Goghs store forbillede, og også Willumsen var betaget af ham. Hans samling på 40 arbejder af denne kunstner vises nu sammen med 13 af Eugène Leroys
(f. 1910) arbejder. John Hunov har arrangeret udstillingen.
Åbner i mor. Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte. Ti. 12-20, on.-fr. 12-16, lø.-sø. 11-17. Til 14. nov.

*Lydbiennalen 'Ssshhhhh' består af lydværker af en lang række kunstnere, heriblandt William Louis Sørensen, Eric Andersen, Kasper Nefer Olsen. Udstillingen er såvel for dem, der stopper og og lytter, som for dem, som selv vil trykke på knappen.
Tårngalleriet i Nikolaj og 'Lydbutikken', Nybrog. 8, st., Kbh. Til 21. okt.

*Carlos Muños-Yagüe (Frankrig/Spanien) har gennem 10 år fulgt Yves Saint Laurent på nærmeste hold. Han fotografier går bag scenen og indfanger det intime skabelsens øjeblik.
Fotografisk Center. Åbner på lø. Gl. Strand 48, Kbh. Ti.-sø. 11-17. Til 14. nov.

*Mads Ljungdahl Rolf Martens, Tine Askov, Veronica Dahlqvist, Hanne Sophia Nissen m.m.fl. udstiller i:
Overgaden, Overgaden neden Vandet 17, Kbh. Ti.-sø. 13-17. Til 24. okt.

*Grumme Pragt Erik Paulsens rejse til Norge. Og den unge fotokunstner Mads Gamdrup i dialog med Erik Paulsen, hvis 250 års fødselsår man markerer:
Vestsjællands Kunstmuseum, Storg. 9, Sorø. Ti.-sø. 13-16. Til 12. dec.

*Carstens og Koch - ikke at forveksle med sundhedsministeren - er en udstilling med to kunstnere, der var tæt på Thorvaldsen i Rom.
Thorvaldsens Museum, Kbh. Ti.-sø. 10-16

*Döderhultarn og Sven Ljungberg er en udstilling med træskæreren fra Småland, der egentlig hed Aksel Petersson (1868-1925). Hans træskulpturer præges af satire og humor, hvilket han har tilfælles med Sven Ljungberg (f. 1913), hvis grafik er i verdensklasse.
Sophienholm, Nybrovej 401, Lyngby. Ti.-sø. 11-17. To. 10-20. Gratis omvisn. hver sø. kl. 14. Åbner på lø. Til 5. dec.

*Robert Smithson - 'retrospektive værker 1955-1973' er en udstilling, som Arken har skabt i samarbejde med Museet for Samtidskunst i Oslo og Moderna Museet i Stockholm. Her kan man se et bredere udsnit af den epokegørende amerikanske jordkunstner, der døde ung. Også Dalís kitschede sider eksponeres på en udstilling, kurateret af Teit Ritzau. Det er designeren og grafikeren Dalí, vi her tager i øjesyn.
Arken, Ishøj. Ti.-sø. 10-17. On. 10-19. Til 16. jan. 2000

*Udstillingsprojektet Paintbox viser nu separatudstillingen 'Grounded' med maleren Torgny Wilcke.
Paintbox. Bredg. 65B, Kbh. On-fr. 14-18, lø. 12-16. Til 23. okt.

*Lars Ravn udstiller to steder både vest og øst for Storebælt. Udstillingen 'Bedtime Stories' omfatter nye malerier, tegninger og skulptur.
Galleri Jespersen, Ny Vesterg. 9, Odense. Til 3. nov.
Og 'Drejebogen', der åbner i dag 14-19 i: Galleri Python, Borgerg. 91, Kbh. Til 30. okt.

*Maria Buras udstiller malerier og tegninger i:
Clausens Kunsthandel, Toldbodg. 9, Kbh. Ma.-lø. 11-17. Til 9. okt.

KLASSISK
*Thomas Det Kgl. Teater spiller Ambroise Thomas' opera Hamlet efter Shakespeares skuespil. Iscenesættelse: John Cox. Musikalsk ledelse: Jan Latham-Koenig. Hamlet: Jean-Francois Lapointe; Ophelia: Djina Mai-Mai; Gertrude: Susanne Schimmack. Det Kongelige Operakor, Det Kongelige Kapel.
Lø. kl. 20 på Gamle Scene (sidste opførelse)

*Berlioz Der er familiekoncert i Musikhuset Aarhus, hvor Aarhus Symfoniorkester spiller under dirigenten James Loughran, og med Lise-Lotte Brix som præsentator. Arrangøren lover både hekse, elverpiger og løjerlige væsener. Musikken er af
Alcolm Arnold, Maurice Ravel, Modest Musorgskij, Hector Berlioz og Leroy Anderson.
Lø. kl. 12 i Musikhuset Aarhus

*Williams Aalborg Symfoniorkesters første koncert i Symfonien står i børnemusikkens tegn. Under dirigenten Jesper Grove Jørgensen spiller man musik af Mendelssohn, Grieg, Saint-Saëns, Dukas og Williams. Der bliver både Star War og Troldmandens lærling.
Lø. kl. 15 i Symfonien i Aalborg

*Langgaard Det Kgl. Danske Musikkonservatorium afholder koncerter i festivalen 'Genklange af et århundrede'. De kan opleve fire matinékoncerter og fem aftenkoncerter. Ved den første koncert spiller man klavermusik af Clarles Ives, Leos Janacek og Rued Langgaard. Komponisten Ivar Frounberg introducerer til koncerten. Der er flere anbefalelsesværdige koncerter i festival - yderligere oplysninger på tlf. 33692269.
Ti. kl. 12 i Prøvesalen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

*Ravel Pianisten Grigorij Sokolov kommer til kunstmuseet for ny kunst Louisiana, for at spiller værker af Froberger, Franck og Ravel.
On. kl. 19.30 i Louisianas koncertsal

*Kurtag Det nye statsensemble Athelas Sinfonietta Copenhagen afholder åben prøve med musik af György Kurtag (Hommage á Robert Schumann, Jelek og Rückblick), Wolfgang Rihm (In Nuce), og Morton Feldman (Routine Investigations). Der vil i tilknytning til arrangementet være en gæsteforelæser/instruktør, der sætter fokus på Kurtag.
On. kl. 19-21 i Radiohusets Koncertsal

JAZZ
*Carsten Dahl og Jesper Bodilsen trakterer klaver og bas i sekskab med tre slagtøjspillere under devisen Drums Across.
Copenhagen JazzHouse to. kl. 20.30

*Chano Dominguez er spansk pianist og månedens jazzgæst. Sammen med vores egen altsaxofonist Søren Siegumfeldt Eriksen og to cubanske musikere spiller han flamenco-inspireret jazz.
Copenhagen JazzHouse sø. kl. 20.30

*Erling Kroner høres med sin Dream Quintet fire dage i træk på det ny jazzsted i Huset, Rådhusstræde 13.
Paradise Jazz Café ma.-to. kl. 20.30

*Radioens Big Band præsenterer bl.a. tre nye musikere på en mindre turné, som indleder dets 35. sæson og bl.a. indvier Det kgl. Biblioteks ny koncertsal som jazzlokale.
Dronningesalen ti. kl. 20

*John Scofield spiller guitar med bassisten Steve Swallow og trommeslageren Bill Stewart, et trio-samarbejde, som vi tidligere har mødt i maj '96.
Copenhagen JazzHouse ti. kl. 20.30

ROCK
*Rock-Nalle er der stille omkring i disse tider, og meget har man da heller ikke hørt siden Go'e Gamle Fru Olsen og Amanda hittede for snart 20 år siden. Men ind imellem tager odenseaneren ud og lufter sin umiskendelige rock'n'roll-stemme.
The Irish Cat Pub, Vejle, to. kl. 20

*Mogwai kombinerer stille harmonier med frontal guitar-rock og holder liv i den hensunkne støjrock-genre.
Vega, København, lø. kl. 20

*Johnny Madsen spiller akustisk sammen med Knud Møller og viser, at den stil ligger godt til hans enkle bluesrock.
Tønder Kulturhus, Tønder, lø. kl. 21

*Tindersticks er gået fra absolut til mere almindelig melankoli på nyeste plade Simple Pleasure. Ansvaret for opvarmningen ligger i hænderne på de vidunderlige opkomlinge Arab Strap.
Den Grå Hal, København, on. kl. 20

SCENEN
*Får 302 Tragikomisk dannelseshistorie om en ung mands møde med tilværelsens mørkere sider. Skrevet af den netop prisbelønnede Jokum Rohde med Sofie Stougaard, Jesper Asholt, Morten Nørby og Tina Gylling Mortensen på rollelisten.
Guder. Instr.: Charlotte Sachs Bostrup. Scen.: Dorte Knirke Madelung. Prem. i dag

*Boldhus Teatret retter søgelyset mod en af dansk kunsthistories outcasts, Rudolph Tegner, der måtte bygge sit eget landskabsprovokerende betonmuseum for at sikre sine skulpturers overlevelse. Grethe Roulund og Inger Rauf har skrevet med Tegner-musets kunstneriske konsulent Anne Hald på sidelinien.
Tegner - en ener. Instr.: Inger Rauf. Scen.: Zeth H. Bagge. Prem. sø.

*Kanonhallen Gensyn med det nordiske arbejdsfællesskab Bal Teatret og Verk Produktion, der kollektivt forkaster begreber som klassisk indlevelse og rollefortolkning. Forestillingen om fire hjemløses forsøg på at kuppe sig til en soveplads anmeldtes i Information ved premieren sidste sommer.
Jet Hotel. 11. & 12. okt.

*Zangenbergs Teater lægger op til efterårsferiens teateroplevelse for de små med Signe Birkbølls fortælling om vejrfigurerne på Rådhuspladsen, cykelpigen og paraplymanden.
Regn med Sol. Instr.: Torkild Lindebjerg. Sceen.: Kirsten Vic2ria Lind. Prem. ma.

*Teatret Gadesjakket Danmarkspremiere på den unge svenske dramatiker Jonna Nordenskiölds stykke om en skilsmissetruet familie med barnet i terapeutrollen - bl.a. .
AvraLaura. Instr.: Lars Roman Engel. Scen.: Catia Engel. Prem. lø.

DE MINDST RINGE
*København Det er i Michael Frayns gisninger om de to mænds ansvarsfølelse for hele menneskeheden, at stykket hæver sig over det konstruerede - og giver gåsehud. Og i beskrivelsen af den enkelte mands historie, både i fredstid og i krigshelvedets tilfældighed, at tankerne bliver medrivende - og giver våde øjne. Stykket ville næppe føles så heftigt, hvis ikke det blev så eminent tolket af Søren Pilmark, Henning Moritzen og Lily Weiding.
Betty Nansen. Instr.: Peter Langdal. Scen.: Steffen Aarfing. Til 20. nov.

*Sælsomt mellemspil Som Det Kgl. Teater spiller dette
'soap-operaens moder', bliver det teater som vi drømmer om: medrivende, tæt på livets dissonante kerne. Intelligent, sofistikeret-elegant serveret. Og samtidigt vittigt og underholdende. Kirsten Olesen leverer prægtigt stjernespil i den centrale rolle.
Turbinehallerne. Instr.: Jan Maagaard. Scen.: Lars Juhl. Til 6. nov.

*Lys Camilla Stages sære installation af kroppe, lys og musik skaber en forbløffende fred og overrumplende harmoni. Ikke vild glæde, men snarere noget så tidsatypisk som indre stilhed. Vist kan det være mere end en anelse kitchet eller glimtvist selvhøjtideligt, men det nytter ikke at være småligt irritabel, når man inviteres til noget så uhåndterligt som en vandring mellem de dunkle steder i sjælen.
Dansescenen. Scen.: Marianne Hesselbjerg. Til 9. okt.

*Fortabelsesbilleder 'Nina Sten-Knudsen: Landskabet senere' er en udstilling med nye, enorme malerier af en kunstner, der forholder sig til klassisk landskabsmaleri. Hun opstiller en rumlighed, som hun selv har kaldt polyfokal, dvs. et figurativt billed- og erkendelsesrum uden enhedsperspektiv. Hun mestrer maleriet i sjælden grad og viser dets uudtømmelige muligheder.
Ny Carlsberg Glyptotek. Ti.-sø. 10-16. Til 14. nov.

*Degas og New Orleans En af impressionismens bannerførere, franskmanden Edgar Degas, rejste i 1872 til New Orleans, hvorfra hans mor stammede. Udstillingen viser malerier, pasteller, tegninger og grafiske værker.
Ordrupgaard, Vilvordevej 110, Charlottenlund. ti.-fr. 13-17, lø. 11-17. Til 28. nov.

*René Magritte En tæt udstilling, der stiller skarpt på surrealisten René Magritte med henblik på hans indflydelse på den senere popkunst. Det er filosoffen, der maler gåder, vi her bivåner.
Louisiana. Humlebæk. Dgl. 10-17. On. 10-22. Til 28. nov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu